Danske Banks nye hovedsæde binder København sammen med nyt bykvarter

 

Danske Banks nye hovedsæde bliver det første, besøgende møder, når de bevæger sig ind i Københavns nye bykvarter, Postbyen. Arkitekten bag projektet fortæller her om visionerne for byggeriet og de omfattende krav til tagets konstruktion.

 

Gåturen fra Københavns Hovedbanegård ad Bernstorffsgade mod Kalvebod Brygge har i årevis været ledsaget af en uigennemtrængelig mur. Her lå Post Nords postterminal med postsortering, lager og parkering, som har været lukket land for den almindelige københavner. Men med en ny lokalplan ændrer området karakter til et nyt bykvarter med hotellejligheder, boliger og erhverv – herunder Danske Banks nye hovedsæde.

 

– Postterminalen var meget afvisende og udgjorde den ydre grænse mod Vesterbro for Københavns indre by. Med det nye bykvarter flytter vi grænsen helt ud til baneterrænet, forklarer Michael Kvist, der er arkitekt MAA og partner ved Lundgaard & Tranberg Arkitekter. Han og firmaet har været med til at skabe plangrundlaget for hele det nye bykvarter, Postbyen – ikke mindst sammenhængen med den omkringliggende by.

 

Danske Banks nye hovedsæde, der efter planen står klar i 2023, er ikke en men to bygninger, der er forbundet med en gangbro. Her får op til 4.000 ansatte deres daglige gang, og de to bygninger spiller en central rolle i det nye bykvarter, Postbyen.

 

 

– Domicilet udgør overgangsleddet til byen. Det er en hjørnesten, der forankrer det nye bykvarter på Posthusgrunden med den omkringliggende by, der er kendetegnet af karrébyggeri. Domicilbygningerne er en moderne fortolkning på hovedstadens tradition for teglbyggeri, og er udformning og størrelse tilpasset den eksisterende by, herunder den Gl. Postbygning, forklarer Michael Kvist.

 

 

Et indbydende bykvarter

Et af nøgletemaerne i både lokalplanen og i Lundgaard & Tranberg Arkitekters oplæg har været at skabe et indbydende bykvarter. Altså et bykvarter, der inviterer andre end blot beboere og ansatte indenfor i området.

 

– Vi vil skabe et fuldt integreret nyt bykvarter. De to akser, der løber ad de nærliggende gader – Stoltenbergsgade og Hambrosgade – fortsættes derfor ind mellem hovedsædets to bygninger som brede trapper, der munder ud i et højtliggende byrum, som samler Postbyen med udsigt over baneterrænet, siger han.

 

Åbenheden føres videre i selve de to bygninger, der udgør Danske Banks nye hovedsæde. Her ”opløses” facaden, der ellers er beklædt med røde teglsten, og erstattes af en markant åbenhed kendetegnet ved glas og få runde søjlepar i beton.

 

– På den måde skaber vi en imødekommende oplevelse for kunder og besøgende i huset. Samtidig afspejler bygningerne Danske Banks essentielle værdier: Transparens og åbenhed, forklarer Michael Kvist.

 

Store krav til tekniktungt tag

Skjult for offentligheden er bygningernes tag, der stiller store krav til tagdækningen. Taget er nemlig rigt på gennembrydninger med både solcelleanlæg, ventilation, store ovenlysvinduer og teknikhuse.

 

– Ovenlyset er specielt, fordi det er ”skjult” i de to bygninger, og lyset styres via indre kegler ind i bygningen. I den lille bygning, hvor Danske Banks trader floor er placeret, må lyset ikke komme ned på gulvet, men i den store bygning bidrager ovenlysene til en dynamisk og skiftende opleves af atrium-rummet, siger Michael Kvist.

 

De to bygninger har også terrasser i henholdsvis niende og femte etages højde, ligesom der etableres sedumtag på gangforbindelsen mellem bygningerne.

 

Michael Kvist understreger, at med de mange gennembrydninger på taget bliver de udførende på tagløsningen inddraget tæt i processen for at finde de bedste løsninger:

 

– Der er meget stål på taget, og der sørger vi for – i dialog med tagdækkerne – at få tagpap svejset omkring søjlefødderne, så vi har noget at hæfte tagdækningen på. Vi arbejder med kendte og afprøvede løsninger, siger han.