Guide til projekterende: Sådan bruger du en EPD

 

Som arkitekt, rådgiver, eller bygherre skal du i 2023 forholde dig til bygningsreglementets nye krav om livscyklusvurdering (LCA-beregning) af alt nybyggeri. Miljøvaredeklarationer (EPD’er) bliver derfor et uvurderligt værktøj, som du i denne guide blive klædt på til at forstå og benytte.

 

Den 1. januar 2023 var en markant milepæl for dansk byggeri. Fra årsskiftet blev det nemlig et obligatorisk krav i bygningsreglementet at lave livscyklusvurdering (LCA) for nybyggeri. Ud over kravet til at dokumentere et byggeris klimapåvirkning blev der desuden opstillet CO₂-grænseværdier (12 kg CO₂e/m²/år) for nybyggeri over 1.000 m².

 

De nye krav betyder ændrede arbejdsgange for arkitekter, rådgivere og bygherrer, der fremover som en del af byggeprocessen skal kunne finde og vurdere den relevante dokumentation for forskellige byggematerialers klimapåvirkning.

 

Her kommer miljøvaredeklarationer – de såkaldte EPD’er – til at blive et helt uvurderligt værktøj i projekteringen. Vi har samlet de bedste tips til, hvordan du som projekterende får værdi af EPD’erne – og sikrer, at du træffer de klogeste klimavalg i dit byggeri.

 

 

1. Generiske data eller EPD’er?

 

Det er ikke et krav i bygningsreglementet at bruge EPD’er, når du beregner din bygnings klimapåvirkning. Hvor du ikke har specifikke data for et byggemateriales miljøpåvirkning, kan det være nødvendigt at bruge de generiske data i BR18’s bilag 2, tabel 7.

 

Men vi vil klart anbefale at bruge EPD’er, hvis du vil have et mere retvisende datagrundlag for din livscyklusanalyse. Og jo mere specifik en EPD er for det anvendte produkt, jo tættere ligger resultatet på virkeligheden. Fordi EPD’er skal tredjepartsverificeres, er datagrundlaget også langt mere solidt.

 

Desuden er generiske data for tagpap ofte baseret på, at tagpappen sendes til deponi. Da deponi er noget, vi skal undgå fremadrettet, mener Phønix Tag Materialer derfor, at man ikke bør bruge generiske tal.

 

 

2. Er EPD’en produktspecifik eller branchespecifik?

 

Først og fremmest er det vigtigt at vide, om en EPD er beregnet for et specifikt produkt – eller om den er udregnet på et branchegennemsnit.

 

En produktspecifik EPD er baseret på faktuelle produktionsdata fra den konkrete producent. Det giver de mest nøjagtige og troværdige data til byggeriets livscyklusvurdering. En branchespecifik EPD er derimod baseret på gennemsnittet for en hel branche på tværs af alle europæiske lande, hvilket medfører større usikkerhed i beregningen af data.

 

Hos Phønix Tag Materialer har vi produktspecifikke EPD’er på næsten hele vores sortiment, så du let kan hente data ind i LCAbyg.

 

 

3. Hvilke faser skal LCA’en dække?

 

I den livscyklusanalyse, der skal laves for at leve op til klimakravene i bygningsreglementet, er det ikke alle faser i byggeriet, der skal regnes med. Konkret er det faserne Produktion (A1-A3), Brug (B4, B6), Endt levetid (C3-C4).

 

Hos Videncenter for Bygningers Klimapåvirkninger kan du se flere cases på LCA-beregninger for forskellige bygningstyper.

 

 

4. Hvad er EPD’en beregnet på?

 

En af de vigtigste detaljer i en materialeproducents EPD finder du på den første side. Den såkaldt deklarerede eller funktionelle enhed beskriver hvilken mængde af produktet, som miljøpåvirkningen er beregnet ud fra.

 

 

For Phønix Tag Materialers EPD’er for tagpap gælder det eksempelvis, at den deklarerede enhed er 1 m² 2-lags tagpapdækning (se eksemplet til højre). Denne oplysning er særligt vigtig, når du sammenligner forskellige byggematerialer med samme funktion – at du ikke uforvarende kommer til at sammenligne forskellige deklarerede enheder, og i sidste ende risikerer at vælge en løsning, der ikke er det bedste klimavalg for bygningen.

 

 

5. Hvad er byggeriets forventede levetid?

 

Når du sammenligner byggematerialer, er det også vigtigt at vide, at man i livscyklusanalysen (i LCAbyg) altid antager et nedrivningstidspunkt efter 50 år. Det har særligt betydning for fasen Udskiftning (B4), fordi det er her, at du skal medregne en udskiftning af de byggematerialer, der ikke dokumenteret og 3. parts verificeret kan holde i min. 50 år.

 

Som et eksempel gælder det for Phønix Tag Materialer, at vores 2-lags SBS tagpapløsning har en 3. parts verificeret dokumenteret levetid på mindst 50 år (TGA).

 

 

6. Hvordan beregnes Endt levetid?

 

I beregningen af hvad klimapåvirkningen er, når bygningen engang skal rives ned, gælder det, at den såkaldte ”nuværende affaldspraksis” lægges til grund. Det vil sige, at hvis byggematerialet i dag primært sendes til forbrænding, skal klimapåvirkningen ved forbrænding indtastes – også selvom der kan opstå muligheder for genanvendelse i byggeriets minimum 50 leveår.

 

For Phønix Tag Materialers produkter gælder det, at al fabriksaffald i dag sendes til virksomheden Tarpaper, der bearbejder tagpappen, så den kan indgå i ny asfalt. Det samme gælder for afskær på byggepladsen, der sorteres og sendes enten direkte eller via genbrugsstationen til Tarpaper.

 

Men for tagpap efter endt levetid er der i EPD’en indregnet, at ca. 30% i dag genanvendes i asfaltproduktion, mens 70% ender i forbrændingen. Det er dog teknisk set muligt at genanvende 100% af tagpappen til asfalt, og derfor kan man justere dette i beregningen i LCAbyg. Det forudsætter naturligvis, at dette regnes ind i projektet.   

 

I LCA-beregningen er det også muligt at indtaste data for fasen D (Potentialer). Denne fase tæller dog ikke i med i byggeriets klimapåvirkning, men giver mulighed for at fortælle om potentialer for genbrug, genanvendelse og anden nyttiggørelse af bygningens bestanddele.