Bæredygtig servicestation stiller krav til kompetencer

Annonce

Bæredygtig servicestation stiller krav til kompetencer

Profile A/S har stort fokus på bæredygtighed og ser flere og flere bæredygtige projekter. Lige nu er Q8 i gang med at bygge to nye servicestationer efter bæredygtige principper. Profile A/S har gennem Bygma Risskov bl.a. leveret CLT-elementer og limtræ til Q8’s byggeri.

 

Jan Kløcker, der er beregner hos Profile A/S, spiller en central rolle i det omfattende projektsamarbejde og lægger stor vægt på at kunne sætte sine kompetencer i spil i et projekt som dette.

 

- Det er en udfordrende opgave, og det motiverer mig at få mulighed for at give noget af min viden videre til kunderne.

 

Funktionel og flot at se på

Q8’s nye bæredygtige byggeri er en helt ny type servicestation, hvor funktionalitet og æstetik forenes. Bygningen falder naturligt ind i landskabet, og der er sedum-planter på det skrående tag som forsinker nedsivning af regnvand og aflaster udledningssystemet. På taget er der også legeplads til børnene og motionsredskaber til de voksne. Og selve huset konstrueres med bæredygtigt træ.

 

Husets hovedkonstruktion udføres i stål, mens undertaget er bygget med CLT-elementer understøttet af limtræsbjælker. Man ser derfor op på et træloft, når man tanker bilen eller færdes på forpladsen, hvilket er nytænkende i forhold til en servicestation. Det giver også et fordelagtigt CO2-regnskab og dermed et bedre arbejdsmiljø for de ansatte.


 

Læs også direktør i Træinformation, Mikael Koch om fordelene ved CLT: Træ er i gang med at revolutionere byggebranchen

 

Krævende beregninger

Jan Kløcker har haft til opgave at gøre projektet bygbart i samarbejde med de øvrige parter, såsom ingeniør, arkitekt og entreprenør, ligesom han står for viderebearbejdning og optimering af projektet.

 

- Det er både spændende og udfordrende at arbejde med optegning og bygbarhed i projektet, siger han.

 

- Det mest markante er rundingen i taget, hvilket er ret unikt i forhold til massiv-trækonstruktioner.

 


God sikkerhed og let at montere

- Vi bryder med en tradition, og det skærper kravene til brandsikkerhed, når man bygger et skærmtag med træ. Men CLT-konstruktionen opfylder alle tekniske krav til statistik og brandsikring, og sikkerheden er i top, siger teknisk chef i Q8 Morten Uttrup.

 

Adm. direktør Søren Kristensen fra entreprenøren Raunstrup understreger:

 

- CLT og limtræ er produkter med høj formstabilitet og gode egenskaber i forhold til lyd, brand og indeklima. Samtidig er det forholdsvis nemt at montere og tildanne på stedet. Vi vil bestemt overveje også at bruge dem i kommende projektet.

 

De to nye bæredygtige servicestationer ligger på hver side af Silkeborgsmotorvejen og forventes at være færdige i slutningen af 2018.

Profile

Profile A/S

Hos Profile A/S ser vi det som vor vigtigste opgave at kunne tilbyde vore samhandelspartnere de bedste produkter - til konkurrencedygtige priser.   

Kontaktinformation
Profile A/S
Skånevej 2,
6230 Rødekro
Tlf:+45 7363 1000
Web:
Email: