En tiltrængt løsning til fremtidens storbyer

 

 

Byerne er i kraftig vækst og det betyder flere mennesker på mindre plads. Et øget og til tider sundhedsskadeligt støjniveau, er en direkte konsekvens heraf. Men Schüco er klar til at afhjælpe problemet, i form af et nyt revolutionerende og støjreducerende vinduessystem, der vil være klar i 2018.

 

Tekst af Alexander Tengbjerg

 

Sirener, råben fra gaden og en evig summen fra biler og busser. Storbyerne er hjemsted for konstant larm, både dag og nat, hvilket forstyrrer alt fra arbejdsroen til nattesøvnen. Med det vokseværk verdens storbyer oplever, lader det til at problemet kun bliver større. Derfor har Schüco, der er en af de førende leverandører af vindues-, dør- og facadesystemer i aluminium, PVC og stål, sat alle kræfter ind på at skabe en løsning. Efter en længere udviklingsfase er man allerede i 2018, klar med vinduessystemet AWS 120 AC.SI.

- Det er et helt unikt støjreducerende vinduessystem. Det giver fuldt udsyn samtidigt med, at man kan få et naturligt luftindtag ind uden at al støjen udefra kommer med ind. Det baserer sig på et koblet vindue med tre lag glas. Men det tredje glas åbner sig ikke op og har i stedet små ventilationshuller, der lader luften komme ind, samtidigt med at støjen reduceres markant, fortæller Werner Paugan, der er byggeteknisk rådgiver hos Schüco.

Læs mere om Glas & Facader

 

Et decentraliseret klimaanlæg

- Vores støjreducerende vinduessystem kommer til at indgå i vores udvalg af systemløsninger. Der vil kunne være mulighed for at installere mekaniske reguleringer af luftindtaget eller diverse filtre, hvis der er problemer med udefrakommende forurening. Vinduessystemet kan i sidste ende fungere som et decentraliseret klimaanlæg, der vil fungere glimrende til eksempelvis mindre kontorrum. Alt i alt ser vi hos Schüco, at dette nye vinduessystem vil være en vigtig brik, når vi i fremtiden skal skabe livable spaces i storbyerne, forklarer Werner Paugan.

Det nye vinduessystem kommer til at dække et vigtigt hul i markedet, da det foruden sine fordele for indeklimaet, er systemkompatibelt og passer ind i nutidens arkitektoniske stilarter. Derfor har man fra Schücos side, allerede før lanceringen, oplevet en stor interesse for det nye produkt.