I Danmark har vi en sund cykelkultur, som vi har fået ind fra barnsben. Mange af os cykler til og fra skole og arbejde livet igennem. Desværre glemmer lige så mange af os cyklen igen når vi selv får børn. Pludselig skal poderne i børnehave og skole, der skal købes ind, og ungerne skal til et utal af fritidsinteresser. Og den magelige vane med at sætte sig ind i bilen, er ofte svær at lægge fra sig igen.
Vi ved at cykling er godt for os - både for den enkelte cyklist, og for folkesundheden. Mange arbejdspladser tilskynder endda cykling til og fra arbejde med bonusser eller præmier for flest kørte kilometer, for netop at holde sygefraværet lavt. Og vores infrastruktur er indrettet, så der tages hensyn til cyklister i trafikken.
I takt med at flere og flere mennesker flytter til byerne stiger de trafikale udfordringer. I de større byer prøver man at skåne miljøet, ved at holde den tunge trafik væk fra centrum, og med bilfri bymidter er der endnu flere incitamenter til at tage cyklen i stedet for bilen.
Men hvis vi skal lykkes med at få flere til at hoppe op på jernhesten, skal det være attraktivt at at være cyklist. Også når cyklen holder stille på arbejdspladsen, eller når dækkene mangler luft.
Smekab Citylife støtter visionen om en verden, hvor det altid er befordrende at cykle. Derfor tæller vores sortiment en lang række produkter, der gør livet lettere for det cyklende folk.
Vi tilbyder flere forskellige cykelstativer, overdækninger, cykellæn og pumpestationer. Og alle produkter går naturligvis i tråd med resten af vores produktsortiment, hvilket betyder at god kvalitet og lækkert design altid går hånd i hånd.
Vi ønsker at det skal være attraktivt at være cyklist.
Du kan se et udvalg af vores cyklismeprodukter i galleriet herunder.
For mere information kontakt vores danske personale Per Bruun på tlf. +45 2369 7676 / mail eller Tina Søegaard på tlf 54 33 77 33 / mail