<img height="1" width="1" style="display:none;" alt="" src="https://dc.ads.linkedin.com/collect/?pid=364418&amp;fmt=gif"> Et patineret look til moderne arkitektur
Starupwood

Annonce

Et patineret look til moderne arkitektur

Starupwood fra Grindsted oplever en stigende interesse for unikke facader, og virksomheden får flere og flere henvendelser fra arkitekter og bygherrer, som har fået øjnene op for de mange muligheder i de smukke og patinerede facader.

 

Tekst af Annika Lillelund

 

Sarupwood har gennem mere end tyve år leveret facadebeklædninger i bl.a. hårdt  træ til renovering, restaurering og nybyg.

 

Specialet er at ramme kundens helt særlige ønsker i forhold til patinering og farvenuance – og teknikkerne er udviklet og velafprøvede gennem de sidste mange år. Jens Glistrup fra Starupwood fortæller:

 

- Ud over tækkespånerne, leverer vi også mange andre specielle træbeklædninger. Vi får en del henvendelser fra både arkitekter og bygherrer, som har set en særlig træbeklædning  et  sted, de har været, som de gerne vil have os til at genskabe. Det er meget typisk, at vi får noget billedmateriale tilsendt, som vi analyserer. Så kommer vi med vores bud på, hvilke træsorter der vil egne sig til formålet samt hvilken behandling der skal til for at skabe det ønskede look og den ønskede patina.

 

Moderne arkitektur – gammel inspirationskilde

Foruden det særlige patinerede og vejrbidte look, som rigtig mange holder af, har specielt Starupwoods facadebeklædninger i hårdt træ også den klare fordel, at det holder over 100 år – og det er altså en kombination, som rigtig mange er vilde med, forklarer Jens Glistrup, og fremhæ- ver særligt et sommerhusprojekt:

 

- Vi fik for et par år siden  en  henvendelse fra det schweiziske arkitektfirma Diener & Dieners Berlinbaserede kontor. De skulle bygge et som- merhus for en dansk kunde med en forkærlighed for Japan. Deres arkitekt, Terese Erngaard, kon- taktede os med nogle billeder af gamle, japanske fiskerhuse i træ. Sådan en overflade ønskede hun og kunden sig til  det  pågældende  sommerhus. Vi gik i gang med en analyse af billederne  og fandt frem til, at vi kunne genskabe det look med for-patineret eg, som får en specialpigmenteret, trætjærebaseret efterbehandling. Det for-patine- rede egetræ starter i en nærmest blålig nuance, som, i kraft af den efterfølgende trætjærebe- handling, går over og giver den ønskede karakter - præcis som kunden ønskede.

 

 

At ramme den rigtige nuance

Behandling af træet varierer alt afhængigt af, hvilket udseende kunden ønsker, og her spiller grundig rådgivning en stor rolle, forklarer Jens Glistrup:

 

– Vi har specialiseret os i at kunne genskabe nogle nye beklædninger med et gammelt, autentisk look. Men patina kan have mange ansigter og træet ændrer nuancer med tiden, så vi gør meget ud af at rådgive vores kunder om eventuelle efterbehandlinger eller mulighederne i forhold til et mere vedligeholdelsesfrit valg. Vi vil være sikre på, at træet får - og bevarer – det look, som kunden ønsker. Med det japanskinspirerede sommerhus blev resultatet et smukt hus, som, i kraft af den smukke træfacade, har samme nuance og look, som de billeder arkitekten oprindeligt viste mig. Huset har sidenhen fået prisen for god arkitektur i 2013, og det er vi selvfølgelig stolte over at have været med til.

 

Kontaktinformation
Starupwood ApS
Smedebakken 26-28, Starup
7200 Grindsted
Tlf:+45 7533 7263
Email:   starup@starupwood.dk
Starupwood