<img height="1" width="1" style="display:none;" alt="" src="https://dc.ads.linkedin.com/collect/?pid=364418&amp;fmt=gif">
0P7A3488_1920

Almene boliger får nyt liv med ventilationsvinduer

Ventilationsvinduer som indeklimaløsning har vakt stor tilfredshed hos beboere og boligforeninger, fortæller direktør for leverandøren Horn Group.

Tekst af Tim Panduro

Når man som alment boligselskab skal opdatere den forældede boligmasse fra 1960erne og 1970erne, er der mange hensyn at tage; økonomien skal være overskuelig, beboerne skal være med på planerne – og ikke mindst skal lejlighederne også være fremtidssikrede til en tid, hvor energioptimering og indeklima skal spille sammen.

Hos Horn Group oplever man, at der er et stort ønske om enkle og økonomiske løsninger, der ikke giver beboerne bøvl i dagligdagen. Virksomheden står bag koncptet Livingbetter, der kombinerer Horn Groups selvudviklede ventilationsvinduer med blandt andet varmepumpeløsninger eller simpelt mekanisk aftræk. Den sidste løsning er blevet anvendt ved renoveringer i almene boligselskaber i Aarhus og Frederikshavn.

- Vores koncept gør renoveringsprocessen enklere, men opfylder de samme krav til indeklima og energiforbrug som mere traditionelle løsninger. Ud over almindelige vinduer bliver der installeret tre-fire ventilationsvinduer. Beboerne er meget tilfredse da løsningen ikke optager plads eller giver støjgener, siger Peter L. Clausen, der er administrerende direktør og partner i Horn Group Aps.

Med løsningen udnytter man eksisterende aftrækskanaler og reducerer dermed indgrebene i boligerne. Aftræk sikres med ventilatorer eller med aftræksvarmepumper der kan stå centralt og lave varmt brugsvand og reducere fjernvarmeforbruget.

 

- Vi har fået rigtigt gode tilbagemeldinger fra både beboere og boligselskaber. Indeklimaet er bedre, beboerne befinder sig godt, og de er  lykkelige for at slippe for yderligere mekanik på de små boligarealer, siger Peter L. Clausen.

Læs også:
Horn Group: Behovsstyret udsug er det nye sort inden for ventilation

0P7A3492_1600

Kontaktinformation

  • LivingBetter A/S
  • Fuglehavevej 23, 2750, Ballerup
  • Tlf: 81 81 81 10
  • Web: http://livingbetter.dk/
  • Email : info@livingbetter.dk