<img height="1" width="1" style="display:none;" alt="" src="https://dc.ads.linkedin.com/collect/?pid=364418&amp;fmt=gif">
wedi_jagten-på-wellness_01_786x500

Jagten på den ultimative wellness-oplevelse

Vi lever i en tid, hvor tempoet aldrig har været højere – udviklingen går hurtigere og hurtigere, og effektiviteten bliver højere og højere. Det kan være svært at følge med.

Som en modpol til det stadigt højere tempo i samfundet finder vi blandt andet et øget fokus på wellness. I vores travle og stressede verden har vi alle brug for små ’øer’, hvor vi opnår ro, velvære og kan oplade vores mentale depoter. Både som begreb og som branche vokser wellness således kraftigt i disse år og det har måske aldrig været mere relevant end i dag.

wedi_jagten-på-wellness_03_1200_citat_DK

Skab wellness-oplevelser i verdensklasse gennem intelligente løsninger

Men hvem er ”Jeg” egentlig, tænker du sikkert. Og lad mig endelig lige kort præsentere mig selv. Jeg hedder Tanja Weische og jeg arbejder hos wedi GmbH, hvor én af mine vigtige opgaver er at rådgive arkitekter og bygherrer om, hvordan de kan skabe wellness-oplevelser i verdensklasse og hvordan wedis produkter kan bidrage til disse projekter.

 

En udfordring fra min chef

I foråret udfordrede min chef mig til at tage på et historisk eventyr på jagt efter wellness’ oprindelse i Danmark for at opnå en endnu dybere viden om wellness og dets historiske perspektiv.

Jeg skulle ikke tænke mig om i mange sekunder, før jeg udbrød ”challenge accepted” og så satte vi retning mod Silkeborg. I Silkeborg ligger nemlig Badeanstalten anno 1920 - et godt sted at starte for at opleve bad og wellness i et historisk perspektiv.

 

wedi_Silkeborg

 

En tidsrejse til en anden verden

Jeg ved ikke helt, hvad jeg havde forventet – men synet, der mødte mig, da jeg trådte ind i Badeanstalten, matchede i hvert fald ikke de billeder, jeg havde malet på nethinden, inden jeg gik ned ad de 8 trin og ind gennem den rustikke trædør.

Da jeg trådte ind i Badeanstaltens bygning, var det som at rejse 100 år tilbage i tiden og jeg mærkede øjeblikkeligt historiens greb i mig. Badeanstaltens lokaler står stort set, som da de blev opført, og er smukke, enkle og indbyder til renhed og afslapning.

 

Den fulde oplevelse

Denne onsdag i april, var vi - min chef i wedi og jeg - de eneste gæster i Badeanstalten, da den kun netop var genåbnet efter en langvarig Corona-nedlukning.

Efter en kort rundvisning på Badeanstalten skulle vi vælge behandling. Jeg valgte at komme i karbad, hvortil jeg selv skulle vælge en duft. Jeg valgte lavendel, med den flotte, rolige lilla farve.

Herefter blev jeg ”lagt” i karet med en nakkestøtte og nød det virkelig – tid til afslapning, tid til tanker. Efter en ½ time stod jeg op, blev pakket ind i et stramt lagen, og lå så indpakket i 15 minutter for at slappe af igen. Herefter var behandlingen færdig.

Den totale sanselige oplevelse, som jeg netop havde været igennem, gjorde stort indtryk på mig. Det fuldstændige fokus på oplevelsen og det der foregik i nu’et, gav en følelse af velvære og overskud, som varede ved længe efter besøget på Badeanstalten i Silkeborg.

 

Sådan kan jeg hjælpe dig

Står du som arkitekt eller bygherre foran et projekt, hvor du er på jagt efter at skabe den ultimative wellness-oplevelse – enten som selve omdrejningspunktet eller blot som del af et større projekt, så ræk ud til mig så tidligt som muligt i processen og lad mig hjælpe dig.

 

Mange referencer i både Danmark og internationalt

wedi har en lang række referencer indenfor opbygningen af wellness-projekter. Senest har wedi indgået aftale om – i samarbejde med Kakelspecialisten i Stockholm - at levere et wellness-projekt til Elite Hotels of Sweden, til deres The Wood Hotel by Elite, Skellefteå – én af verdens højeste træbygninger.

Hotellet åbner i september 2021 og er et 20 etagers træ-hotel, med 205 værelser og kongreslokaler med plads op til 1200 mennesker. Hele spa- og wellness-afdelingen får et panorama-view over byen Skellefteå i Sverige.

Til projektet skal wedi bl.a. levere en stor 2-delt dampkabine med brus, afslapningszone og bænk-arealer.

 

wedi_case_wellness

 

Det muliges kunst – udfordrende former og konstruktioner, der ligner en million

Nogle af nøgleordene ved opbygningen af wellness-projekter er rene linjer, ro, harmoni og velvære, og her passer den skandinaviske minimalistiske arkitektur- og design-stil perfekt ind. På samme måde spiller indretningen med lys, lyd og dufte en vigtig rolle, når det gælder om at skabe stemning og fremkalde følelser, der tilsammen skaber rum for total afslapning og velvære - den totale sanselige oplevelse.

Noget af det, som wedi er specialiseret indenfor i opbygningen af wellness-projekter, er at skabe former og konstruktioner som på forhånd synes svært opnåelige i eksempelvis brusekabiner, bænke, dampkabiner, wellness-oaser, liggestole og spa m.m. - og som samtidig ligner en million, når de er færdige, uden at have kostet det at opbygge.

wedis produkter er særligt velegnede til våde zoner, hvor der er en konstant hård fugtbelastning, da wedis produkter er uorganiske og 100% vandtætte.

 

 

fakta om Badeanstalten i Silkeborg:

Silkeborg kommune tog i 1915 initiativ til en kommunal badeanstalt. Silkeborg Kommune valgte en helhedsløsning: opførelse af en kommunal bygning med bibliotek, museum, badeanstalt og brandstation. Projektet var tidstypisk: befolkningen havde brug for uddannelse og oplysning (bibliotek), kultur (museum), og renhed (badeanstalt). I datiden blev der draget paralleller fra oldtidens romerske bade, hvor romerne angiveligt blev rene og drøftede filosofiske emner.

Den københavnske arkitekt A. Bendixen fik overdraget opgaven. Den kommunale bygning blev Silkeborgs første større beskæftigelsesprojekt. Mestrene skulle udføre arbejdet, når de ikke havde andet at lave. Derfor trak arbejdet noget ud, og i folkemunde fik bygningen navnet ”håndværkernes hvilehjem”. Bygningen stod færdig i 1920, og den blev byens stolthed de følgende årtier.

Besøgende vil ved et besøg den dag i dag, fortsat kunne genfinde cirkeldouchen, dampbadet, de store badekar, omklædningsrummene, osv. Den fine afdeling ligger stadig til venstre og folkeafdelingen til højre. 

Silkeborg er den eneste købstad i kongeriget Danmark med sin gamle badeanstalt og dampbad i drift, i dens oprindelige skikkelse både udvendigt og indvendigt. Badeanstalten er således ikke kun en kulturhistorisk perle for Silkeborg, men for hele Danmark.

 

wedi_tanja

Tanja Weische

Key Account Manager
- Arkitektur, wedi GmbH

tanja.weische@wedi.dk

T: + 45 4738 2329

 

Kontaktinformation

  • LivingBetter A/S
  • Fuglehavevej 23, 2750, Ballerup
  • Tlf: 81 81 81 10
  • Web: http://livingbetter.dk/
  • Email : info@livingbetter.dk