<img height="1" width="1" style="display:none;" alt="" src="https://dc.ads.linkedin.com/collect/?pid=364418&amp;fmt=gif">
0P7A3487

Stort gennembrud for Ventilationsvinduet i almene boliger

Horn Group Aps, som står bag Ventilationsvinduet glæder sig i denne tid over, at Ventilationsvinduet er foretrukket i renoveringen af 192 boliger i Lindebo i Frederikshavn, hvor vinduesudskiftning af ca. 2200 elementer, hvoraf ca. 570 er ventilationsvinduer, starter her i september, 2020.

 

Det er det hidtil største projekt Ventilationsvinduet anvendes i og markerer et gennembrud i boligforeningerne, hvor man med denne løsning på en enkel måde sikrer et godt indeklima med en forbedret energieffektivitet.

 

- Vi har været meget fokuserede på at gøre boligforeninger landet over opmærksomme på de unikke muligheder Ventilationsvinduet byder på, for med enkle midler, at udgøre en væsentlig del af løsningen i forbedringen af indeklimaet i boligrenovering. Det er kendt at sådanne renoveringsprojekter typisk er komplekse og dyre når alle krav i BR skal opfyldes og derfor hilses løsningen fra Horn velkommen som et godt alternativ til konventionelle løsninger, udtaler Peter L. Clausen, adm. Direktør for Horn Group Aps.

 

Frederikshavn Boligforening har set mulighederne og det er nu det andet større projekt, hvor de sammen med deres tekniske rådgivere har valgt Ventilationsvinduet.

 

- Vi glæder os samtidigt over, at der i de kommende måneder igangsættes endnu flere og større renoveringsprojekter i almene boliger i Københavns-området, hvor bl.a. Bo-Vest og Boligforeningen Sjælland, i projekter der støttes af midler fra Landsbyggefonden, har valgt Ventilationsvinduet. De får fuldt udbytte af de unikke muligheder Ventilationsvinduet giver for forenkling i byggeprocessen og dermed store besparelser på anlægsomkostninger ved ikke at skulle etablere f.eks. indblæsningskanaler i boligerne.  Vi oplever at beboerne bakker fuldt op og ofte er meget aktive i at fremme beslutningen om anvendelse Ventilationsvinduer. Det betyder meget for beboerne at løsningen sparer plads, reducerer støj og tilfører frisk forvarmet luft ude fra. Egenskaber, som øger den oplevede værdi i at bo i boligen, uddyber Peter L. Clausen.

 

0P7A3492
 

 

Forbedret indeklima

I Frederikshavn Boligforening er Ventilationsvinduet nu en kendt og afprøvet løsning, som ifølge teknisk chef Jesper Nymark bl.a. har bestået sin prøve i 48 boliger på Farvervej i Sæby. Han udtaler:

 

- Man kan forbedre indeklimaet i boligerne på flere måder. På Farvervej valgte vi sammen med beboerne at prøve Ventilationsvinduet af. Det var en god beslutning. Der er stor tilfredshed med løsningen. Eventuelle mindre børnesygdomme og særlige ønsker vi har haft, er blevet godt afhjulpet af Horn Group. Vi har arbejdet med planlægningen af renoveringen af Lindebo i flere år med forskellige løsninger. Det må siges, at der er god opbakning fra beboerne i valget af Ventilationsvinduet og det vi glade for nu at kunne gennemføre. Det sker i samarbejde med en hovedentreprenør, som kendes om få uger.   

 

Ventilationsvinduet er udviklet og patenteret af Horn Group Aps. Foruden selv at udbyde vinduer samarbejder man med licenstagere i flere lande.  De fremstiller Ventilationsvinduet med Horn Groups patenterede teknologi tilpasset det lokale marked.

 

- Vi har fra starten haft det ønske at vores teknologi skal ud til en bred vifte af vinduesproducenter – så vinduesekspertisen ligger hos dem og vi kan fokusere på teknologien og en videre udvikling heraf. Denne udvikling tager nu også form og vi forventer om kort tid at kunne melde ud, hvilke danske producenter der foruden Horn Group Aps. kan tilbyde Ventilationsvinduer med vores gennemtestede, dokumenterede og patenterede teknologi, siger Peter Clausen.

Kontaktinformation

  • LivingBetter A/S
  • Fuglehavevej 23, 2750, Ballerup
  • Tlf: 81 81 81 10
  • Web: http://livingbetter.dk/
  • Email : info@livingbetter.dk