Alt for mange boligselskaber må sande, at lejligheder er ramt af fugt og skimmelsvamp. Det problem forsøger den danske LivingBetter at komme til livs.
Living Better har udviklet Ventilationsvinduet. Det fungerer på den måde, at udeluft ledes ind nederst i Ventilationsvinduet og strømmer gennem ventilationsspalten til toppen af vinduet, hvor det ledes ind i rummet/bygningen gennem en termostatstyrede ventiler. Luften strømmer på grund af trykforskel over vinduet, der skabes enten på grund af termiske effekter eller ved et kontrolleret udsug fra boligens ventilationssystem.
Den luft, som ledes gennem vinduet, opvarmes af varmetabet fra rummet/bygningen gennem vinduet. Energi-transformationen forstærkes når solen skinner på facaden opvarmes luften yderligere af solindstråling på vindueskonstruktionen.
Forskellen på Ventilationsvinduet og et standardvindue med 3-lags glas er, at varmetabet til omgivelserne gennem et Ventilationsvindue reduceres, idet en del af varmetabet fra rummet tilbageføres til boligen via luftstrømmen mellem glassene. Ventilationsvinduet har derfor gennem det reducerede varmetab en energimæssig fordel sammenlignet med et standardvindue med 3-lag glas. På den måde er man med til at reducere varmetabet for vinduet og dermed forbedre vinduets isoleringsevne.
– På grund af skorstenseffekt og energi-transformation har den friske luft en behagelig temperatur, når den kommer ind i lejligheden. Det giver et sundt luftskifte uden det store varmeforbrug, som ville følge med, hvis man bare havde vinduerne stående åbne året rundt, forklarer Jens Sjöström, salgschef i LivingBetter.
Til forskel for den mekaniske ventilation, der kræver strøm for at blæse frisk luft ind i alle rum, kommer den naturlige ventilation ind i boligejendommen gennem vinduerne. Det sker ved hjælp af termisk opdrift og kræver derfor ingen strøm. Som standard stiger den gamle luft til vejrs og tager fugt med sig ud af boligen gennem de lovpligtige aftræk.
Renovering af boligejendomme kan være meget krævende projekter. Det er dyrt at flytte sine lejere til midlertidige lejemål og have boliger stående tomme, mens håndværkerne renoverer.
Hvis målet med en renovering er at skabe et sundt indeklima, og samtidig udskifte vinduerne, kan man faktisk nøjes med at skifte til Ventilationsvinduet. Udskiftning til Ventilationsvinduet er nemlig så lille et indgreb, at boligen snildt kan være beboet i mellemtiden. Når de nye vinduer er på plads, vil både ejendommens udtryk og den enkelte boligs indeklima være markant forbedret.
– I de senere år har både almennyttige og private boligforeninger fundet løsningen fra LivingBetter attraktiv. Lige pt arbejder vi sammen med KAB, AKB, Lejerbo, FSB, BOSJ, Boligkontoret DK og mange andre om, at forbedre indeklima i forbindelse med renovering af boligejendomme og i efterfølgende tilfredshedsundersøgelser fortæller beboerne at mere end 90 pct. er ’tilfredse eller meget tilfredse’ med Ventilationsvinduet og løsningen fra LivingBetter, siger Jens Sjöström.
Spar plads. Kræver mindre plads end mekaniske ventilations- og genvindingsanlæg.
Ingen genhusning. Beboerne kan sagtens blive boende under udskiftning af vinduer.
Sundt indeklima. Ventilationsvinduet lufter hele tiden ud, og lejlighederne i boligejendommen kan derfor holdes sunde, uden at beboerne skal tænke over det.
Lave omkostninger. Etablerings- og driftsomkostninger er betydeligt lavere end mange andre energiløsninger.
Læs også: Nyt koncept for ventilation og varmegenvinding er sundt, billigt og grønt
Living Better A/S er en 100 pct. danskejet teknologivirksomhed, der fokuserer på at skabe de bedste energi- og indeklimaløsninger. Firmaets løsninger nedbringer CO2-udslippet, skaber sunde bygninger og tilvejebringer et bedre liv for de mennesker, der bruger bygningerne. LivingBetter har bl.a. udviklet Ventilationsvinduet, der er præmieret af byggeriets parter for sin dokumenterede energibesparelse og fleksibilitet.