På hvilke projekter kan det svare sig med ventilationsvinduer?

 

Terrasseparti med Ventilationsvinduer i træ/træ palæ-udførelse.

Det spørgsmål kan et nyt beregningsprogram besvare klart og enkelt for det konkrete projekt. Med den dokumentation i ryggen er det nu muligt for rådgivere, bygherrer og entreprenører på en saglig baggrund at fra- eller tilvælge Horn Ventilationsvinduer.

Tekst af Mikkel Weber Sandahl

Det såkaldte russervindue er et gammelt koncept, som først blev anvendt på Vinterpaladset i Skt. Petersborg for 250 år siden. I dag er der en meget stor interesse for ventilationsvinduet, da det på en lavpraktisk vis løser flere af tidens udfordringer i forhold til indeklima, ventilation og energikrav.

EU har på den baggrund støttet udviklingen af et beregningsprogram, som gør det muligt at sammenligne ventilationsvinduet energiforbruget med andre vinduestyper på konkrete projekter. Peter Lindholm Clausen partner i Horn Group fortæller omkring forløbet:

- EU-programmet førte os sammen med Aalborg Universitet og Fraunhofer Instituttet, hvor Aalborg Universitet har udviklet beregningsprogrammet, som gør det muligt at sammenligne produkter.

 

Efterfølgende er vores ventilationsvinduer blev indgående testet på Fraunhofer Instituttet, der er Tysklands svar på Teknologisk Institut. Nu kan vi påvise en dokumenteret effekt ved vores løsninger, og herved kan folk selv se, at der ikke er noget modsætningsforhold mellem at få frisk luft ind gennem vinduet og energirigtig tænkning.

”Den dynamiske side gør vinduet unikt”

- Ventilationsvinduet har to funktioner, hvor den statiske funktion, vinduesfunktionen, omtrent svarer til et almindeligt 3-lags termovindue i forhold til U-værdi. Det er den dynamiske funktion, ventilationsfunktionen, der gør vinduet virkelig overlegent.

 

Der er for eksempel lavet beregninger, der viser, at vinduet tilfører 100 kWh om året i energi, men den dynamiske funktion tilfører 400 kWh om året, så det er her, at effekten ligger, siger Peter Lindholm Clausen og henviser til målinger fra ejendomme i Berlin, som viser, at vinduets indersidetemperatur på meget varme dage er 30 % lavere end ydersidetemperaturen, ligesom når der er 10 grader udenfor, så opvarmes luften til 20 grader, når den kommer ind i boligen.

 

På måde får bygningen en intelligent klimaskærm, der kan bruges til at styre indeklimaet og nedbringe energiforbruget.

 

 

Ventilationsvinduer træ/træ installeret i administrationsafsnittet på Mølleparken, Århus Kommune

 

 

 

Ventilationsvinduer med elektronisk styring af persienner på Fredensborg Skole

 

 

Altanparti med Ventilationsvinduet i træ/alu i boligforening

 

Det lange stræk

Horn Ventilationsvinduer har allerede leveret vinduer til mange forskellige typer af bygninger som administrationsbygninger, boliger, institutioner osv., hvor man har brugt energirammeprogrammer til at gå vished over udbyttet. Peter Lindholm Clausen har stor forståelse for, at folk har en vis skepsis i forhold til at investere i et nyt produkt, hvor man ikke har kunnet påvise effekten, han fortæller:

- Vi tager det her meget seriøst, og vi går efter at spille en stor rolle i byggeriet på sigt. Og som en del af den seriøse tilgang har vi nu et avanceret beregningsprogram, som sikrer, at man træffer sine valg af vinduer på et gennemskueligt grundlag. Ventilationsvinduet er et globalt produkt med et enormt potentiale, og det er i dag yderst vigtigt, at man kan fremvise ordentlig dokumentation.

Ventilationsvinduet er en lavpraktisk løsning, der bygger på et flere hundrede år gammelt koncept, og selvom den moderne udgaves ventilsystem ganske enkelt udnytter termoteknisk teknologi, som man kender fra radiatorers termostater, så har udviklingsforløbet strakt sig over små ti år med udvikling og tests. Peter Lindholm Clausen fortæller om arbejdet:

- Jeg kan godt lide at gøre en forskel og udfordre markedet, så man er med til at forandre måden, vi bygger på. Jeg har været med til at etablere Unidrain, og det samme paradigmeskifte omkring gulvafløb ønsker jeg at sætte gang i inden for vinduer og ventilation. I Horn Ventilationsvinduer har vi en vision om at ændre folks tankemåde, så alle i fremtiden også har ventilationsvinduet i baghovedet, når man tænker vinduer.

Enkelthed er tiltalende

- Ventilationsvinduet er en enkel, men samtidig intelligent løsning, og vi har en fin dialog med landets største arkitektvirksomheder, som ønsker at bruge ventilationsvinduet på fremtidige projekter, fortæller Peter Lindholm Clausen.

Ventilationsvinduet giver mulighed for, at hver beboer kan vælge sit eget ventilationsniveau, hvilket er en fordel fremfor centrale løsninger, som heller ikke harmonerer med de nye afregningsformer, hvor man kun betaler for den energi, man selv har behov for.

Renovering og indeklima på dagsordenen

- Der er flere tendenser, som får mig til at se med optimisme på fremtiden for ventilationsvinduet. Eksempelvis er der kommet fokus på indeklima, og der er et stort renoveringsbehov i den eksisterende boligmasse. Jeg hører flere sige, at ventilationsvinduet er ”the missing link”. I mange år har man bygget ud fra en filosofi om at lade bygninger være hermetisk lukkede og så skabe et tåleligt indeklima efterfølgende ved hjælp af mekanisk ventilation. Men nu får flere for flere øjnene op for, at den tænkning kan give et dårligt indeklima, siger Peter Lindholm Clausen og fortsætter:

- I Skandinavien er vi inden døre 90 % af vores tid, og flere får øjnene op for, at det måske er en fordel at få frisk luft ind i bygningerne. Og her ønsker jeg ikke at tale ventilationsbranchen ned, for til nogle bygninger passer den ene løsning, og til andre passer en anden. Det er også derfor, at det er vigtigt at kunne bruge beregningsværktøjet til at skabe overblik over hvad, der giver mening på det enkelte projekt.

Nænsom renovering i Odense

Specielt til renoveringsprojekter har ventilationsvinduer nogle fordele, da man slipper for at skulle skabe plads til ventilation i de ofte lavloftede lejligheder. Sidste år blev den almene boligafdeling Højstrupparken i Odense udvalgt til at vise nye veje til god, helhedsorienteret renovering af 40’erne og 50’ernes murede boligbebyggelser, og Erik Møller Arkitekter vandt arkitektkonkurrencen.

 

Udgangspunktet for projektet er at vise hvordan, vi i fremtiden kan renovere periodens murede boligbebyggelser på en måde, der respekterer byggeriets arkitektoniske kvaliteter og samtidig skaber bedre funktionalitet, energioptimering og tilgængelighed for alle. Samtidig skulle løsningerne - både økonomisk og praktisk - kunne anvendes til andre lignende renoveringsprojekter. Og som en del af det udviklingsprojekt har man etableret to prøvelejligheder med henholdsvis termoruder plus mekanisk ventilation og Horn Ventilationsvinduer i den anden lejlighed.

 

Herved har man mulighed for at sammenligne de to lejligheder direkte i forhold til forskellige bæredygtighedskriterier.

Internationalt sigte

Horn Ventilationsvinduet er netop blevet udvalgt til et skolebyggeri i Gran Kommune ved Oslo, som er det første projekt med ventilationsvinduer i Norge, og Peter Lindholm Clausen spår, at byggeriet vil få meget stor international opmærksomhed:

- Det nye beregningsprogram er udviklet på baggrund af EU-midler, og ventilationsvinduet er et globalt produkt, som har et enormt eksport-potentiale. I Sydeuropa har man en udfordring med at holde varmen ude, og der vender vi konstruktionen om, så termoruden er yderst, og 1-lags ruden er indvendigt – fordelene er de samme på den måde. I det hele taget stiller vi gerne vores teknologi til rådighed, hvis andre også tror på teknikken, og vi har pt. licenstagende fabrikker i Tyskland og Danmark.

Fakta om det nye beregningsværktøj

Beregningsprogrammet, ClimaWinCalc, er podet med en lang række statistiske data, bl.a. U-værdier, E-ref-værdier og time-vejrdata. Climawin Calc tager også højde for de forandringer, som det ændrede klima betyder for bygninger og mennesker. Så uanset hvor i verden man befinder sig, så kan beregningsprogrammet med stor sikkerhed udregne, om Ventilationsvinduer kan svare sig, og hvordan det relativt store energitilskud fordeler sig over året.
 

Forskerholdet fra Aalborg Universitet og praktikerne fra Horn Vinduer har udviklet beregningsværktøjet, der stiller sig på skuldrene af det i byggebranchen udbredte beregningsprogram BE10, men brillerer med at operere med timedata, hvor BE10 baserer sig på månedsgennemsnit.