Med As Seen Below har ARoS i Aarhus fået et permanent kunstværk, der forener lys, rum og himmel. Værket åbnede for offentligheden i juni 2026 og er den anerkendte amerikanske kunstner James Turrells største Skyspace i en museumskontekst.
Besøgende bevæger sig gennem en underjordisk korridor frem til kuppelrummet, hvor Turrells lyssætning og åbningen mod himlen skaber en oplevelse af skiftende farver og rumlige perspektiver. Den 16 meter høje kuppel med en diameter på 40 meter er en del af museets udvidelse, udviklet i samarbejde med Schmidt Hammer Lassen.
Forbindelsen til kuplen fortsætter ved toiletfacilliteterne i korridoren, der fører til Skyspace. Her er kuplens rå yderside synlig, så besøgende vasker hænder lige ved siden af den konstruktion, der omslutter kunstværket.
Det skaber en usædvanlig sammenhæng mellem bygningens ydre form og det indvendige rum. Arkitekturen bliver en nærværende del af indretningen og giver også det funktionelle rum en særlig karakter.
ARoS har installeret VOLA HV1E sensorbetjente armaturer i Børstet rustfrit stål. Armaturernes enkle formsprog indgår i samspillet med kuplens rå overflade, mens den berøringsfri betjening understøtter rummets daglige brug.
For VOLA er projektet et særligt eksempel på, hvordan armaturer kan indgå i en arkitektonisk helhed, hvor både de store rumlige greb og de små detaljer bidrager til oplevelsen.
Fotokreditering: ARoS, Mathilde Hobolt Mortensen, Mads Smidstrup, Adam Mørk og Tina Sørensen.