Styr solen – og spar på miljøkontoen

Annonce

Styr solen – og spar på miljøkontoen

 

Solafskærming er en god vej til øget effektivitet og mindre miljøbelastning, mener man hos Alux.

 

Tekst af Tim Panduro

 

Lige så rart det er at slå sig ned på en fortovscafé eller på stranden, når solen skruer charmen på, lige så træls er det at sidde indendørs, mens lokalet hastigt forvandler sig til en bageovn.

 

 - Vi kender alle til at sidde på et kontor eller et undervisningslokale, som solen varmer op. Produktiviteten og indlæringen falder til næsten ingenting, siger Bill Jensen fra solafskærmningsvirksomheden Alux.

 

Læs mere om Solafskærmning

 

Problemet er tiltagende, fordi glaspartierne i vore bygninger bliver større og større. Ofte bruger man klimaanlæg eller indvendige gardiner – men det er ikke optimalt. Klimaanlæg bruger store energimængder, og gardiner fanger først solen, når dens varme er sluppet ind.

Bill Jensen anbefaler i stedet udvendig solafskærmning. Det findes som markiser, persienner, lameller eller screens, som kan føres ned for vinduerne.

 

- Udvendige persienner eller drejbare lameller  er det mest effektive til at holde solens varme ude. Når deres vinkler indstilles rigtigt, kan de give næsten 100 procents afskærmning. Men det er forskelligt fra bygning til bygning, hvilken løsning, der er bedst egnet – også når det handler om det samlede udtryk.

Mange vil gerne have en diskret løsning, mens andre gerne vil bruge afskærmning til at fremhæve æstetiske træk ved bygningen. Vi rådgiver gerne om det mest optimale, siger Bill Jensen.

 

Automatiske anlæg

Det nyeste er anlæg, der forener lys, ventilation og solafskærmning. Når solafskærmningen lukker ned, vil klimaanlægget regulere sig efter den temperaturændring, der sker, så det ikke skal køre på højtryk. Desuden kan lyset tilkobles, så det er afhængigt af mængden af sollys i rummet.  

 

Når man lukker  solafskærmningen ned, skrues der automatisk op for lyset til den lysstyrke, anlægget er indstillet til. På den måde optimerer man indeklimaet og spare energi – og man slipper for at skulle huske selv at tænde og slukke lyset og klimaanlægget.

 

De automatiske anlæg bruges især i større byggerier, men snart vil det være standard, siger Bill Jensen, der peger på, at regulering af lys og varme ikke bare er energimæssig sund fornuft – det er en nødvendighed.

 

- I bygningsreglementet fra 1961 satte man det maksimale energiforbrug til ca. 350 kilowatttimer pr. Kvadratmeter. I  2015 er tallet ca. 68, og når det ny reglement kommer i 2020 vil tallet sandsynligvis lande på omkring 20, siger Bill Jensen.

Kontaktinformation
Holmbladsvej 4-6
8600 Silkeborg
Tlf:+45 70262140
Email:   alux@alux.dk
Styr-solen-og-spar-p-milj-kontoen