<img height="1" width="1" style="display:none;" alt="" src="https://dc.ads.linkedin.com/collect/?pid=364418&amp;fmt=gif">
24wood-pn-lca

Bæredygtighed og LCA – Hvad er potentialet for træbyggeri?

Danmarks største trækonference Build in Wood den 22. og 23. maj er stedet, hvor byggebranchen samles om træbyggeri og du får ny viden og inspiration.

 

Efter omfattende research har vi i år udviklet et program, der er endnu mere hands-on og fokuseret på konkrete emner og erfaringer fra både Danmark og udlandet. 

 

Et af de emner, du bliver klogere på, er bæredygtighed og LCA ift. træbyggeri. At træ spiller en rolle i at få mindsket byggeriets CO2-aftryk er der bred enighed om. Alligevel er det stadig uklart, hvordan forskellige træbyggerier præsterer i LCA-beregninger, hvordan vi laver dem, og hvad der sker med co2-aftrykket, når vi ændrer en eller flere dele af projektet. Samtidig skal vi hele tiden sørge for, at byggeriet lever op til krav i BR18, samt navigere i vejledninger og standarder. Når det kommer til potentialet for træbyggeri, er det stort.

 

Vær med på Build in Wood og vær med til at dykke ned i, hvordan vi kan arbejde med CO2-aftryk, materialer og bygningsreglement.

 

Du kan blandt andet se frem til at høre om: 

 

MILJØPOTENTIALE OG UDFORDRINGER: EN DYBDEGÅENDE ANALYSE AF 45 TRÆBYGGERIER
Træbyggeri promoveres som strategi til at reducere bygningers klimapåvirkning, men mangel på variabilitet og gennemsigtighed i LCA-metoder skaber usikkerhed om træbyggeris virkelige miljøpotentiale. Med udgangspunkt i 45 træbyggerier undersøger vi forholdet mellem miljøpåvirkning og materialer, LCA metoders effekt på designincitamenter og hvordan dette i sidste ende påvirker miljøpotentialet for træbygninger.

 

Camilla Ernst Andersen, ph.d.-stipendiat hos BUILD – Institut for Byggeri, By og Miljø, Aalborg Universitet



BÆREDYGTIGHED MED AMBITIONER OG BENSPÆND
Hør om erfaringer fra et ambitiøst projekthold med et fælles mål om bæredygtighed, med støtte fra 4-til-1-planet. Målet: at optimere LCA’en på et rækkehusbyggeri i to etager. Processen: workshops, undersøgelser, og masser af benspænd. Hvordan kan man gøre størst forskel med optimering og ændringer? Hvordan påvirker valgene hinanden – og hvad betyder det for LCA’en Hvordan bruges materialerne rigtigt? Kan vi bygge bæredygtigt på forurenet jord?

 

Jørgen Jensen, projektudviklingschef, AKF
Sidsel Juhlin, fagleder konstruktioner, Artelia
Brian Singh Rence, arkitekt, Danielsen Architecture



BYGNINGSREGLEMENT, VEJLEDNINGER OG ALMENT TEKNISK FÆLLESEJE – HVAD ER HVAD OG HVORDAN BRUGER VI DET?
Bygningsreglementet specificerer byggelovens krav til opførelse, renovering og indretning af bygninger i forhold til blandt andet sikkerhed og brand. Hvordan vi kan leve op til kravene, er vanskeligere og der findes en lang række vejledninger, standarder og alment teknisk fælleseje, som ikke altid er lige klare. I denne debat får du svar på nogle af de spørgsmål, der melder sig i forhold til BR18, forhåbentlig får du aflivet nogle myter om, hvad man må og ikke må, og du kan være med i en branchesnak om, hvordan vi skal navigere i ”regeljunglen”. 

 

Kirstine Brøgger Jensen, bæredygtighedskonsulent, arkitekt MAA, Danske Arkitektvirksomheder
Mikael Koch, direktør ark. MAA, Træinformation
Torben Valbjørn Rasmussen, civilingeniør, ph.d., seniorforsker, BUILD
Balder Johansen, daglig Leder, Logik & Co.
Moderator: Grith Bech-Nielsen, koncernbæredygtighedschef, Aarsleff

 

Læs mere om konferencen, se programmet her og tilmeld dig her.

 

Husk at Early Bird-prisen udløber i næste uge og prisen stiger, så du skal ikke vente for længe med at tilmelde dig! 

Kontaktinformation

  • Building Green
  • Ørnevej 18, 1., 2400, København NV
  • Tlf: +45 35 25 35 45
  • Web: http://buildinggreen.eu/
  • Email : info@buildinggreen.eu