Building Green får besøg af keynotes fra ind- og udland

I tirsdags lancerede Building Green årets program til afholdelsen i Aarhus den 25.-26. marts i Centralværkstedet. Programmet sætter fokus på bæredygtige valg og dilemmaer i byggeriet.

 

Du kan deltage gratis i Building Green Aarhus og høre alle talerne, tage del i alle debatterne og se alle de udstillede produkter. Med udgangspunkt i de 3 undertemaer materialevalg og målbarhed, fremtidens efterspurgte bæredygtighed, datidens præg på fremtidens bæredygtige byggeri får du konkret og brugbar viden, der hjælper dig med at tage bæredygtige valg.

 

Du kan for eksempel høre: 

 

Stephen Willacy, stadsarkitekt, Aarhus Kommune: Aarhus har ambitioner
Vær med, når stadsarkitekten i Aarhus byder velkommen til dette års Building Green og fortæller om Aarhus’ visioner til bæredygtig udvikling og omstilling. Aarhus er i front med store ambitioner, både fra politikere, borgere, private aktører og almene boligselskaber. Hver dag bliver der skabt nye netværk og samarbejder om den grønne omstilling i Østjylland. Der bliver bygget almene boligafdelinger i træ, der udvikles arbejdsmetoder for genbrug, og i skrivende stund udarbejdes den kommende klimaplan, der skal drive den bæredygtige udvikling og den grønne omstilling frem mod målet om fuldstændig CO2 neutralitet i 2030. Velkommen til et nyt årti!

 

Glenn Elmbæk, partner, arkitekt, Arkitema Architects: Bæredygtige valg i Blixens
Hør om Byggeriet Blixens, der vandt Årets Erhvervsbyggeri i 2019. Bygningen er designet som kontor til Aarhus Kommune, men har også et socialt sigte. Blixens ligger midt i Gellerup Parken. Det er både en kommunal arbejdsplads og et mødested for hele kvarteret. Udover 950 kommunale arbejdspladser er der også en politistation, et iværksættermiljø, en café, et auditorium, værksteder og et kafferisteri i bygningen. Alle kan komme ind fra gaden og gøre brug af de offentlige faciliteter.

 

Joseph Halligan, Co-founder, Assemble Studios: Sustainable Futures
Join Joseph Halligan, from the award winning collective Assemble, when he presents the work of the collective and explores how through cooperative design and making, we can build a more sustainable future.

 

Levi Dørken, Co-founder Flæks: Mainstream bæredygtighed
Bæredygtighed og fællesskab fylder meget, når der skal opføres præstige-byggeprojekter i landets største byer. Men vi skal da have hele Danmark med! Hvordan kan bæredygtige løsninger indtænkes i et almindeligt rækkehuskvarter? Hvordan kan fællesskabet indtænkes i et boligområde for folk, der aldrig kunne se sig selv i et bofællesskab? Hvis vi bruger prisen som designparameter for udviklingen af nye byggeprojekter, kan vi lave bæredygtigt og meningsfuldt byggeri for alle. Kom og få svarene, når Levi Dørken stiller disse spørgsmål.

 

Hanne Tine Ring, bæredygtighedsingeniør, Søren Jensen Rådgivende Ingeniørfirma: Et kig i krystalkuglen – Bæredygtige valg i et langsigtet og regenerativt perspektiv
Bæredygtigt byggeri er under konstant forandring. De valg, vi tager i dag, kan være forældede i morgen, hvis de ikke ses i et langsigtet og regenerativt perspektiv. Hvordan ser design paradigmet for næste generation af bæredygtigt byggeri ud? Og hvad kræver næste generation af bæredygtigt byggeri af byggeriets parter? Vær med, når vi kigger i krystalkuglen og ser på projekter og materialeinnovationer, der giver bud på næste generation af bæredygtigt byggeri.

 

Se alle keynotes i programmet

Tilmeld dig gratis 

Læs mere om temaet og Building Green

Kontaktinformation

  • Building Green
  • Ørnevej 18, 1., 2400, København NV
  • Tlf: +45 35 25 35 45
  • Web: http://buildinggreen.eu/
  • Email : info@buildinggreen.eu