<img height="1" width="1" style="display:none;" alt="" src="https://dc.ads.linkedin.com/collect/?pid=364418&amp;fmt=gif">
Arkitema_HotelOttilia275_Photo Jens Lindhe

Byggestop, æstetik og genbrug på dagsordenen til konferencen Bæredygtig Transformation

 

I oktober samles branchens førende eksperter og fagfolk til konferencen Bæredygtig Transformation i København den 2. & 3. oktober. Med dybdegående diskussioner om byggestop, genbrug, æstetik og social værdiskabelse, sætter konferencen fokus på, hvordan eksisterende bygninger kan transformeres for at opfylde fremtidens bæredygtige krav.

 

Byggebranchen står overfor en nødvendig omstilling for at tackle klimakrisen, og netop dette emne er i centrum for konferencen Bæredygtig Transformation, som afholdes den 2. og 3. oktober 2024. Konferencen, arrangeret af Building Green, byder på et spændende program fyldt med inspirerende taler, paneldebatter og netværksmuligheder, der alle sætter fokus på, hvordan vi kan transformere og renovere eksisterende bygninger fremfor at bygge nyt.
 
 

Kom i dybden med temaer som byggestop, æstetik, social værdiskabelse og meget mere

 

Konferencen starter med en paneldebat om byggestop. Med eksperter som Søren Nielsen fra Vandkunsten, Steffen Maagaard fra Artelia Danmark, Anna Mette Exner indehaver af Anna Mette Exner Arkitektur og Elly Kjems Hove fra DI Byggeri, diskuteres, om byggestop er en realistisk og nødvendig løsning på klimakrisen, samt de udfordringer og muligheder det indebærer.

 

Line Nørmark fra Transition præsentere arbejdet med at transformere et nedlagt ubådsværft i Malmø. På dag 1 kan du også glæde dig til en spændende panelsamtale om, hvorfor nogle vælger at rive ned fremfor at transformere og renovere?  Glæd dig til at opleve Lars Autrup, direktør i Arkitektforeningen, Camilla van Deurs fra Nordic Office Of Architecture, Arne Høi fra Det Kongelige Akademi og Anne Kathrine Harders fra Danske Arkitektur Center. 

 

På konferencen kan du også se frem til en spændende samtale om danske parcelhuse. Danmark har over en million parcelhuse, hvor mange står overfor en nødvendig renovering. Hvordan kan disse huse transformeres for at opfylde moderne krav uden at miste deres unikke karakter? Dette diskuteres af en række eksperter med Dorte Sibast fra Arkitektforeningen som moderator.

 

Bæredygtig Transformation er en konference for alle, der arbejder i byggebranchen – fra bygherrer og arkitekter til entreprenører og byplanlæggere. Her kan man få ny viden, praktiske værktøjer og inspiration til at arbejde med bæredygtige transformationsprojekter. Med et stærkt fokus på netværk og fællesskab, er dette stedet at være for dem, der ønsker at drive den grønne omstilling fremad i byggebranchen.

 

Du kan læse mere om konferencen og tilmelde dig her

 

Tjek hele årets program ud her. 

Kontaktinformation

  • Building Green
  • Ørnevej 18, 1., 2400, København NV
  • Tlf: +45 35 25 35 45
  • Web: http://buildinggreen.eu/
  • Email : info@buildinggreen.eu