Tidligere i år gik Building Green i luften med den nye festival HÅNDVÆRK og det blev en stor succes. Nu er HÅNDVÆRK tilbage i februar 2025.
HÅNDVÆRK er en fagfestival fyldt med viden og aktiviteter – både lærerige og underholdende. Alt du har brug for som håndværker på ét sted. Her kan du være med til at hylde det gode håndværk og blive klogere på årets helt store tema RENOVERING og emner som byggeteknik, arbejdsmiljø, diversitet, genbrug og mindre spild, biobaserede materialer, uddannelse og fremtidens håndværk.
Du kan opleve scener med praktisk viden og aktuelle debatter, en hel scene med live byg med særlige metoder og materialer, en stor udstilling med produkter, materialer, værktøj og gode tilbud, standup, konkurrencer og en masse områder med fokus på det gode håndværk. Og det bedste af det hele er, at det er helt gratis at være med!
SE HELE FESTIVALPROGRAMMET HER.
Renovering er årets helt store tema
Alt tyder på, at du i fremtiden skal bygge mindre nyt, og at vi alle skal være bedre til at bruge det, vi allerede har. På HÅNDVÆRK kan du være sikker på, du får en masse vigtig viden om renovering – både på scenerne, hos udstillerne og i de mange aktiviteter. Du kan også blive klogere på emnerne byggeteknik, arbejdsmiljø, diversitet, genbrug og mindre spild, biobaserede materialer, grønne teknologier, uddannelse og fremtidens håndværk.
To underholdende og lærerige dage
HÅNDVÆRK er for alle, som vil hylde det gode håndværk og som er nysgerrige på bæredygtighed i byggeriet. Men den er særligt til dig, der arbejder inden for murer-, tømrer-, maler- og snedkerfagene. Vi sørger for to underholdende og lærerige dage, hvor du får al den viden du har brug for på ét sted – sammen med en masse god underholdning fra kendte ansigter. Det bliver et brag af en festival!
Tag din mester, din lærling, kollegaer eller konkurrenter under armen og vær med til årets festival den 5. og 6. februar 2025 i Lokomotivværkstedet i København! Hent din gratis billet her.