<img height="1" width="1" style="display:none;" alt="" src="https://dc.ads.linkedin.com/collect/?pid=364418&amp;fmt=gif">
_B0A4762

Glem AI, droner og robotter i første omgang: Digitalisering kan og skal agere simpel problemløser

På onsdag og torsdag den 18. & 19. september løber BM World Copenhagen af stablen og holdet bag glæder sig til at åbne dørene til KB Hallen til 2 dage med fokus på digitalisering og bæredygtighed. Ses vi?

 

Digitalisering er et emne, der har været på dagsordenen i byggebranchen i årevis, men desværre ser vi ikke den ønskede udvikling og digitale modning. Udviklingen går langsomt, og branchen halter efter de fleste andre brancher.

 

Det er et problem, men løsningen er ikke at vi slår os selv i hovedet med, at vi er bagud. Hvis vi skal gøre branchen mere digital, skal vi starte med det rette fokus og fra det rigtige udgangspunkt.

 

Når tech-virksomheder, medier og store aktører italesætter digitalisering som avanceret brug af AI, IoT, droner eller robotter, lyder det som en fjern og uopnåelig virkelighed, der skaber mere frygt end fremskridt. I særdeleshed for SMV’erne. De misforstår hvad digitalisering indebærer, og tror det handler om avanceret teknologi, som ligger milevidt fra deres daglige virkelighed.

 

Vi skal derfor starte et andet sted! Ikke med store teknologiske armbevægelser, men med at identificere konkrete problemer, som digitalisering kan hjælpe med at løse. I min optik handler det om at tage udgangspunkt i reelle udfordringer og de processer, der ligger bag dem, og så bruge digitalisering som et middel til at løse udfordringerne. Fokus skal væk fra teknologien og over på forretningsprocesserne.

 

Som SMV kan man fx stille sig selv spørgsmål som: Hvad er problemet eller behovet? Og hvad vil vi gerne opnå? Så hvis problemet er for meget spildtid, kan målet være at reducere spildtiden med 25 pct. Derefter skal man se på, hvilke processer der skaber spildet, og hvordan disse processer kan ændres så spildet reduceres. Først herefter skal man kigge på digitale værktøjer der understøtter den nye proces. Og det er sjældent avancerede teknologier – måske er en simpel app nok til at gøre en betydelig forskel.

 

Jeg mener altså, at vi skal vise SMV’erne de konkrete fordele og hjælpe dem med at se, at digitalisering ikke behøver at være dyr eller kompliceret. Og for mange af dem ligger en del af løsningen faktisk allerede i lommen på dem – i deres smartphones.

 

Det er også værd at bemærke, at byggebranchen står over for øgede dokumentationskrav, som vil tvinge mange SMV’er til at digitalisere. Store aktører vil kræve, at deres samarbejdspartnere kan levere data og dokumentation på en række områder, og her vil digitalisering være en nødvendighed for at kunne følge med. Men igen – start med et meget konkret behov, som fx at levere datapunkter til en samarbejdspartners ESG-rapportering. Hvilke datapunkter handler det om, hvordan leverer vi dem i dag, kan det gøres smartere, findes der en digital løsning der kan hjælpe os?

 

Sagt på en anden måde; digitalisering skal have et formål. Digitalisering skal løse konkrete problemer og skabe værdi for virksomheden. Digitalisering er et middel, ikke et mål. Så selvom digitalisering spiller en afgørende rolle for fx den bæredygtige omstilling i branchen, og selvom der absolut er behov for yderligere digitalisering af branchen, er digitalisering ikke en "silver bullet”, der med et trylleslag løser alle problemer. Det er et værktøj, der, når det bruges rigtigt, kan gøre en stor forskel.

 

Jeg ser frem til at uddybe mine pointer til BIM World Copenhagen, hvor jeg vil tale om hvordan vi får SMV’erne med på digitaliseringstoget uden at overkomplicere det, og om hvordan vi kan bruge data til at skabe reelle forbedringer i byggebranchen.

 

Lad os sammen gøre digitalisering konkret, nærværende og værdiskabende. Ikke mindst så vi som branche kan få gavn af de data, der gemmer sig i alle krogene.

 

Læs mere om det omfattende konferenceprogram med fokus på digitalisering og bæredygtighed her 

 

Tilmeld dig i dag og være med i næste uge

Kontaktinformation

  • Building Green
  • Ørnevej 18, 1., 2400, København NV
  • Tlf: +45 35 25 35 45
  • Web: http://buildinggreen.eu/
  • Email : info@buildinggreen.eu