Projektleder Wolfgang Fitzau fra Contiga A/S Danmark fortæller:
– Dette flotte byggeri var montagemæssigt en udfordring på grund af den meget begrænsede plads. Der blev samtidig arbejdet på Bella 1 og Bella 4. Men vores dygtige montageafdeling håndterede det virkelig godt.
– Sandwich-væggene er glatte forplader, og det specielle er, at de efter montering bliver beklædt med en alufacade, men stadig er delvist synlige, idet aluen er formet som lameller.
– Sandwich-produktionen blev gennemført efter tidsplanen og uden nævneværdige problemer. Projektet blev monteret og leveret til tiden, og gik meget fint, konstaterer projektleder Wolfgang Fitzau.
Spiller godt sammen
– De mørke murstensfacader nederst spiller godt sammen med de lyse alufacader, som giver et karakteristisk udtryk og nærmest udgør et skulpturelt indslag i bybilledet, fremhæver projektleder hos Contiga, Wolfgang Fitzau.
– Bellakvarteret er én stor lokalplan, og Bella 3 passer stilmæssigt ind i det totale nybyggeri. Byggeriet er formet som en åben karré omkring et indbydende gårdrum.
Contiga har til dette projekt leveret og monteret:
– Til Bella 3 har Contiga leveret 11.500 m2 betonvægge, 1.500 m2 letbetonvægge, 1.100 m2 sandwich-vægge, og 8.400 m2 huldæk.
Bygherre er Solstra/Bellakvarteret, og Urban Agency Arkitekter har tegnet byggeriet.
Totalentreprenør er V8 Construction, og MOE er rådgivende ingeniør på projektet.
Montagen forløb fra oktober 2021 til slutningen af marts 2022.
Læs referencetekst her:
Navnet på dette byggeri bliver fremover ’Mørchs Hus’, og det består af en mørk base med håndstrøgne teglsten, og et lyst punkthus ovenpå, hvor sandwich-betonelementerne er beklædt med lamelformede aluplader.