<img height="1" width="1" style="display:none;" alt="" src="https://dc.ads.linkedin.com/collect/?pid=364418&amp;fmt=gif">
Billede1_Honnørkajen (002)

Lokale aktører på stort familiebolig-projekt ved Haderslev Fjord

Visualisering af A78 Arkitekter: De 3 boligblokke opføres med murstensfacader og trappes op og ned i højden fra 3 til 8 etager. Alle boligerne er med enten egen altan eller terrasse.

 

 

Byggeriet af 95 nye, moderne familieboliger er i gang på Honnørkajen i Haderslev. Der opføres 3 murede boligblokke, som varierer i højden fra 3 til 8 etager, og alle boligerne får egen altan eller terrasse. Hele projektet udføres af lokale aktører. Contiga leverer 8.000 m2 huldæk og 10.000 m2 betonvægge til byggeriet.

 

Salgskonsulent Franz Petersen fra Contiga A/S Danmark fortæller:

 

– Når byggeriet står færdigt ultimo 2023, vil beboerne kunne nyde 95 lejligheder i Haderslev Boligselskabs nye afdeling med 2-, 3- og 4-værelses moderne lejligheder fra 77 til 115 m2. Boligblokkene kommer til at indgå i de spændende byggeprojekter og kulturfaciliteter, som kommer til at præge havneområdet.

 

– Det er en række lokale Haderslev-virksomheder, som har investeret i det nye boligprojekt, som i alt omfatter 160 boliger på Honnørkajen, såvel almennyttige som ejerlejligheder, siger Franz Petersen fra Contiga, og fortsætter:

 

– De 95 lejeboliger omfatter sammen med fællesarealerne i alt 9.000 m2, fordelt på 3 murede etageboliger fra 3 til 8 etager. Beliggenheden er attraktiv, idet havneområdet i Haderslev har nogle særlige kvaliteter, såsom nærhed til bymidten, fravær af støjende industri, og flot udsigt over vandet, havnen, byen og naturen. Boligområdet ligger i forlængelse af et 25 hektar stort, grønt byrum, som er et tiltag fra kommunens side, i det ambitiøse klimatilpasningsprojekt, Jomfrustien.

 

 

Billede2_Honnørkajen (003)Visualisering af A78 Arkitekter: Boligblokkene har smukke, murede facader med fine detaljer.

 

Et helt igennem lokalt udført byggeprojekt

Contiga leverer til Honnørkajen i Haderslev fra uge 14 i 2022, og leveringen omfatter i alt 8.000 m2 huldæk og 10.000 m2 betonvægge.

 

Aftalen er indgået i juli 2021 med den lokale totalentreprenør Bo Michelsen, i samarbejde med det lokale arkitektfirma A78 Arkitekter, samt en række lokale investorer.

 

Kontaktinformation

  • Contiga A/S
  • Mads Clausens Vej 58, 6360, Tinglev
  • Tlf: 72 17 10 00
  • Web: https://www.contiga.dk
  • Email : info@contiga.dk