Pavillonvirksomhed bruger egne kontorer som showcase

Annonce

Pavillonvirksomhed bruger egne kontorer som showcase

Cramo Adapteo har indrettet både hovedkontor og salgskontor i de samme pavillonbygninger, som de leverer til private virksomheder og offentlige institutioner landet over.

 

Tekst af Tim Panduro

 

- Vi tager vores egen medicin. Og den er god. Sådan lyder konstateringen fra salgschef Anne Adstofte fra Cramo Adapteo. Virksomheden har siden januar boet i et nyindrettet domicil i Greve – et domicil, der i byggeformen skiller sig noget ud fra de fleste andre hovedkontorer. Det er nemlig et modulbyggeri -eller pavillonbyggeri, som det også kaldes.

 

Cramo AdapteoA/S er en af landets absolut førende leverandører af pavilloner til midlertidigt byggeri, så ideen om at opføre hovedkontor og salgskontor i egne pavilloner og bruge dem som showcase lå lige for.

 

- Vi har bygget vores hovedkontor i pavilloner fra vores nyeste serie, C90. De overholder de bygningskrav, der stilles til permanent byggeri, så man kan reelt skabe blivende bygninger med dem, hvis man har byggetilladelserne i orden, siger Anne Adstofte, der er glad for muligheden for at bo i egne pavilloner. Her har virksomheden samme fordele som kunderne, nemlig let at kunne justere byggeriet, hvis der bliver behov for flere kvadratmeter, større fællesrum eller nye kantinefaciliteter samt det gode indeklima.

 

Udover løsninger til kontorer leverer Cramo Adapteo løsninger til alle behov for midlertidige bygninger: institutioner, skoler, beboelse -både studieboliger, genhusning, plejecentre og andet -og håndværkercamps.


 

Læs mere om Moduler og Pavilloner

 

Indeklima i top

- Ved at bo i vore egne pavilloner, er vi helt tæt på det vi sælger, og ser og føler med egne øjne hvad, der fungerer, og hvad, der kan justeres på. Samtidig får vi hele tiden afprøvet vore nyeste tiltag og ideer. Og for vore kunder betyder det rigtig meget, at vi kan invitere dem på besøg enten i Greve eller i vores salgskontor i Randers, der også er bygget af vore egne C90 pavilloner. Nok kan vi lave flotte præsentationer med virtual reality, droneoptagelser og andet, men det virker allerbedst, når man kan se tingene i virkeligheden, siger Anne Adstofte, der fremhæver et særligt element i det ny domicil -og i C90 generelt.

 

- Man får et fantastisk indeklima. Der er store vinduer og akustiklofter og et meget velfungerende centralt klimaanlæg. Vi hører jævnligt, at lærere og elever på skoler, der har haft vore løsninger, siger, at de ikke vil tilbage til deres almindelige bygninger, når de er færdigrenoverede. Det er jo den største ros, vi kan få.

Kontaktinformation
Cramo Adapteo
Greve Main 33
2670 Greve
Tlf:+45 70 90 90 40
Email:  
Pavillonvirksomhed-bruger-egne-kontorer-som-showcase