CUPACLADs ventilerede facadesystem i naturskifer har bestået omfattende seismiske tests hos det franske testinstitut CSTB. Resultaterne dokumenterer systemets stabilitet under kraftige jordskælvspåvirkninger.
Hos CUPA Danmark er vi glade for at kunne fortælle, at vores naturskiferbaserede ventilerede facadesystem CUPACLAD har gennemført en række seismiske tests hos Centre Scientifique et Technique du Bâtiment (CSTB), der er Frankrigs førende myndighed for teknisk vurdering og certificering af byggematerialer.
Testene blev udført på CSTB's faciliteter i Paris og simulerede forskellige jordskælvsscenarier med fokus på horisontale bevægelser, kraftige vibrationer og strukturelle deformationer. Formålet var at dokumentere systemets ydeevne under belastninger, der kan opstå i seismisk aktive områder.
Resultatet viste tydeligt, at CUPACLAD bevarede sin stabilitet, styrke og dimensionsmæssige integritet i alle bygningskategorier, lige fra parcelhuse til hospitaler - og endda kritiske bygningstyper med særlige sikkerhedskrav.
Testene omfattede begge systemets underkonstruktionsløsninger med henholdsvis metal- og træbaserede horisontale profiler.
Systemet opnåede CSTB-laboratoriets højeste niveau for seismisk ydeevne uden registrering af revner eller permanente deformationer.
Resultaterne dokumenterer CUPACLAD-systemets egnethed til projekter i områder med høj seismisk aktivitet.
At testene er udført hos CSTB – hvis byggelaboratorier er et af verdens mest krævende - bidrager samtidig til dokumentationens internationale anvendelighed. Alle CUPACLAD 101-systemer lever dermed op til krav, der muliggør anvendelse i alle lande og med høje krav til seismisk sikkerhed.
For arkitekter, rådgivere og bygherrer giver testresultaterne et dokumenteret grundlag for at specificere CUPACLAD-systemet i projekter, hvor der stilles særlige krav til facadens robusthed.
Den dokumenterede modstandskraft over for ekstreme jordskælvspåvirkninger betyder at systemet også kan levere fremragende performance, hvor facader udsættes for kraftig vind og ekstreme vejrpåvirkninger.
CUPA Danmarks tekniske team står klar til at yde rådgivning til professionelle om integrationen af CUPACLAD-løsninger i ethvert projekt. Vi kan tilbyde skræddersyet rådgivning, som matcher de specifikke krav i det enkelte projekt. Fra den første designfase til opførelsen af facaden – og til den løbende vedligeholdelse efter installationen.
Målet er at understøtte arkitekter og ingeniører i arbejdet med at integrere facadeløsningen i den enkelte bygnings arkitektur og tekniske krav med fokus på funktionalitet, æstetik og lang levetid.