<img height="1" width="1" style="display:none;" alt="" src="https://dc.ads.linkedin.com/collect/?pid=364418&amp;fmt=gif"> Moderne teglarkitektur byder velkommen til fremtidens bylivstaffel
.-.
Egernsund Tegl

Annonce

Moderne teglarkitektur byder velkommen til fremtidens bylivstaffel

De første to nye Spritten-bebyggelser Taffeltårnet og Høkergården i Aalborg er tegnet af Årstiderne Arkitekter. Her bruges blandt andet 440.000 facadetegl i forskellige farver og teksturer til at skabe varierede moderne rammer med hilsen til områdets karakteristiske industriarkitektur.   

 

Spritten i Aalborg er et nyt byudviklingsområde lige ud til jernbanebroen og Limfjorden, der er opstået efter De Danske Spritfabrikkers fraflytning. For byen har området i årtier været et vigtigt pejlemærke både kulturelt og geografisk, og nu skal det transformeres til et blandet kvarter efter en masterplan udarbejdet af Henning Larsen Architects.  

 

Forskellige facadeudtryk skaber nye fortællinger
Ud over renoveringen af selve fabriksanlægget, som udgør Danmarks største sammenhængende fredede industrianlæg og er udpeget til et af landets 25 vigtigste industriminder, opføres der en række helt nye projekter.

 

Årstiderne Arkitekter har tegnet de første to – Taffeltårnet og Høkergården – der er placeret ved indgangen til området og omfatter henholdsvis 87 lejligheder i 4-16 etager samt 135 lejligheder i 5-11 etager. De opføres af A. Enggaard A/S og ventes klar til indflytning senere i 2020. 

 

- Vi har arbejdet meget bevidst med at skabe nogle facadeudtryk, der spiller sammen med de oprindelige bygninger, men også bidrager til at redefinere området og inspirere til nye måder at fortolke det på. Vi synes, at det er vigtigt, at man i det nye område værner om den unikke historie, og at den er med til at danne grundlaget for den nye karakter for stedet, fortæller arkitekt cand.polyt. Andreas Andersen fra Årstiderne Arkitekter.

 

Tegnestuen har blandt andet anvendt to forskellige tegltyper til at skabe to bygninger med hvert sit udtryk, der imidlertid stadig rummer referencer til områdets historie og industriarkitekturen.

 

Billede 2_1600Taffeltårnets facade beklædes med røde håndstrøgne tegl, der spiller op mod recesser af en ny type sandfarvet blødstrøget tegl – en nyfortolkning af stedets industriarkitektur.

 

Fra klassisk rød til nutidens Cold Hawaii
Taffeltårnets facade beklædes med røde håndstrøgne tegl, der spiller op mod recesser af en ny type sandfarvet blødstrøget tegl med navnet Cold Hawaii, som fremstilles på Helligsø Teglværk i Thy. Andreas Andersen forklarer om valget af de to tegltyper:  

 

- Ligheden med de fredede industribygninger er meget direkte i Taffeltårnet. Byggeriet nyfortolker den oprindelige bygningsmasses stramme linjer, faste rytmer og vertikale proportioner, ligesom farverne går igen.

 

På Høkergårdens facader er det derimod Cold Hawaii, der er dominerende, samtidig med at den sandfarvede facade i stueplan fx brydes af mønstrede felter med glaserede dybgrønne tegl. Inspirationen til Høkergården er nemlig mere abstrakt, fortæller Andreas Andersen:

 

- Vi har fx kigget på, hvordan rørene fra spritproduktionen bugter sig ind og ud af bygningerne, men har også hentet inspiration i udformningen af den klassiske akvavit-flaske med den dybgrønne farve, der både går igen i de glaserede tegl og facadevinduerne. Endnu en detalje er farvespillet i Cold Hawaii, som på grund af stenenes særlige brænding har en svagt gråmetallisk nuance. Stenens nuancer, i samspil med bygningens øvre del i alu-beklædning, tager afsæt i Spritfabrikkens tydelige industrielle træk med de store metaltanke og mange rør.    

 

Billede 1_1600Høkergårdens facade domineres af det nye facadetegl Cold Hawaii, som på grund af stenenes særlige brænding har en svagt gråmetallisk nuance.

 

En bydel, der udvikler sig og forbliver rodfæstet i historien
I alt skal der bruges 440.000 mursten på Taffeltårnet og Høkergården, og de leveres alle af Egernsund Wienerberger. Herfra har arkitektrådgiver Søren Henrichsen fra starten af projektet bistået Årstiderne Arkitekter med rådgivning. Han fortæller:

 

- Det er det første byggeri i Danmark, der bruger Cold Hawaii i store mængder, og kombinationen af de rustikke røde tegl og den sandfarvede bløde mursten på Taffeltårnet er usædvanlig. Forud for valget af løsninger har jeg haft forskellige sten- og fugeprøver med, så vi kunne vurdere, hvad der fungerede bedst sammen.     

 

- Især til Taffeltårnet brugte vi megen tid på at finde de helt rigtige tegl, da bygningen er noget af det første, man møder i ankomsten til den nye bydel. Overordnet set har vi ønsket at skabe afsættet for en ny bydel, der forbliver rodfæstet i historien, men også hele tiden udvikler sig, og det synes vi er lykkedes, slutter Andreas Andersen af.

Kontaktinformation
Egernsund Tegl
Sundgade 3
DK-6320 Egernsund
Tlf:+45 7444 2540
Email:   salg@egernsund-tegl.dk
egernsund-tegl