<img height="1" width="1" style="display:none;" alt="" src="https://dc.ads.linkedin.com/collect/?pid=364418&amp;fmt=gif"> ehrenborg co baeredygtige designgulve
Bæredygtige designgulve

Annonce

Bæredygtige designgulve

Ehrenborg & Co. har i årtier stået for kvalitetsgulve og er i dag fortsat aktuel med produktnyheder, slidstærke brands, hurtig levering – og et skarpt øje for bæredygtighed med handling bag ordene. 

 

Tekst af Rune H. Jensen

 

Siden 1947 har Ehrenborg & Co. leveret kvalitetsgulve og har i dag over 40 medarbejdere samt kontorer i både Stockholm, Göteborg, Malmö – og senest herhjemme i København med såvel kontorer som et nyt 180 m2 stort show room i Nyhavn 43, hvor arkitekter og bygherrer kan finde inspiration til kommende projekter.

 

Ny tæppeflise på Architect@work

Virksomheden er kort sagt i bevægelse, og til den snarlige, internationale Architect@work-messe fra den 25.-26. maj i Forum, København, lancerer Ehrenborg & Co. en nyhed.

 

Det gælder en helt ny tæppeflise fra brandet Interface, og præsentationen fra den skandinaviske virksomhed er ikke blot den første i Danmark, men i hele Europa.

 

Bag Ehrenborg & Co.’s udvikling gemmer sig kvaliteter såsom bæredygtige materialer, nytænkning, hurtig levering samt ikke mindst en række særdeles slidstærke produkter:

 

- ”Interface” er i forvejen blandt vores mest populære tæppeflisemærker, og produkterne laves udelukkende af genbrugsgarn, ligesom de ikke indeholder blødgørere eller skadelige stoffer, fortæller Knud E. Hansen, salgs- og marketingansvarlig hos Ehrenborg Danmark.

 

 

Stærke brands og hurtig levering

- Vi har også et bredt sortiment af det slidstærke LVT-gulvmærke ”Nordic Flooring” (Luxury Vinyl Tile, red.) til både løslægning med kliksystem eller såkaldt action-løslægning, hvor man bare lægger det sammen oven på det gamle underlag. Det bruges bl.a. meget til plejehjem, skoler og børnehaver.

 

Der er et hav af forskellige design- og overflademuligheder, og træplankerne kan f.eks. variere i bredde og størrelse.

 

Et andet eksempel på Ehrenborg & Co.’s produkter er det PVC-frie og homogene vinylgulv ”Upofloor”. Ifølge Knud E. Hansen besidder f.eks. ”Upofloor Zero” en speciel overflade, der tåler stort set alle former for syre i op til 24 timer, uden at gulvet tager skade, hvis der ikke bliver tørret op og renset i det første døgn.

 

Den såkaldte Emomer-overflade er i øvrigt tilsvarende dén, man finder på golfbolde, og ”Upofloor Zero” er specielt udviklet til uddannelsessektoren og sygehuse.

 

Akustikvinylgulvet ”Debolon” er i banevarer med en bredde på to meter og er i stand til at reducere lyd med 18-19 dB, hvilket gør det velegnet til f.eks. større kontorer og skolelokaler. Endelig fremhæver Knud E. Hansen ”Trelleborg”-gummigulve til industri og offentlige miljøer.

 

I Danmark er gummigulve endnu ikke så fremtrædende, men Ehrenborg & Co. forhandler bl.a. typen med dub pads og riflet overflade, der fås i forskellige stærker farvenuancer.

 

- Uanset brand har vi en force i hurtig levering. LVT-gulve har vi på lager i Sverige og tæppeflis i Holland. Det betyder, at vi kan levere inden for 2-3 arbejdsdage, siger Knud E. Hansen.

 

Bevar det fine trægulv

Ehrenborg & Co. står også bag en lille plastikfirkant, man kan bruge til samling i stedet for lim til tæppeflissystemet. Med en firkant i hvert hjørne undgår man spartling, og man kan uden risiko for skader på det eksisterende underlag som f.eks. et gammelt, fint trægulv lægge nyt gulv ovenpå det gamle.

 

En teknik, som Ehrenborg & Co. selv har benyttet i lokalerne i København.

 

 

 

CO2-uafhængige i 2020

I det hele taget er miljøhensyn og bæredygtighed centrale værdier hos Ehrenborg & Co., og selv om begreberne måske nok også er tidstypiske buzzwords, så lægger virksomheden vægt og handling bag ordene:

 

- Der er måske gået inflation i begreber som bæredygtighed og miljø, men det er altså noget, der er meget, meget vigtigt for os. Allerede nu har vi tekstilfabrikken med den laveste CO2-emission i Europa.

 

Senest i 2020 skal vi være CO2-uafhængige, og det er helt sikkert også et mål, vi kommer til at kunne opfylde, slutter Knud E. Hansen.

ehrenborg

Ehrenborg AB

Kontaktinformation
Ehrenborg AB
Nyhavn 43A
1051 København K
Tlf:33 79 70 55
Web:
Email:   knud.hansen@ehrenborg.dk