<img height="1" width="1" style="display:none;" alt="" src="https://dc.ads.linkedin.com/collect/?pid=364418&amp;fmt=gif"> ehrenborg nyt showroom nyhavn
Ehrenborg og Co. åbner nyt showroom i København

Annonce

Ehrenborg og Co. åbner nyt showroom i København

1. januar 2016 slog Ehrenborg og Co. dørene op for et splinter nyt shoowroom og kontor i Nyhavn. Virksomheden, der tilbyder et bredt sortiment af gulve, inviterer danske og udenlandske arkitekter inden for, for at opleve det brede og kvalitetsstærke sortiment – alle med samme fokus – slidstærke bæredygtige materialer.

 

Tekst af Elias Inceer

 

Det er ikke kun sortimentet, der er under løbende udvikling hos Ehrenborg og Co. Fra årsskiftet åbnede den velkendte gulvvirksomhed et nyt kontor og showroom i hjertet af København, Nyhavn 43. Med 180 m2 gulvplads og placeringen midt i København er de nye lokaler optimale, når arkitekter og bygherrer ønsker inspiration til at fuldende nybyggerier og renoveringer. 

 

- Vi har etableret os herinde, fordi mange af landets arkitekter har deres daglige gang i dette område. Desuden oplever vi, at mange arkitekter fra Nordeuropa besøger Nyhavn, som jo må siges at være et smukt område, siger salgs- og marketingansvarlig for Ehrenborg Danmark, Knud Hansen.

 

Slidstærke brands

Ehrenborg blev grundlagt i 1947 af Bengt Ehrenborg, og siden er virksomheden vokset markant. Med kontorer og medarbejdere i Göteborg, Stockholm, Malmö og nu også København beskæftiger virksomheden mere end 40 medarbejdere. Succesen er der ifølge Knud Hansen en god grund til:

 

- Vi forhandler og udvikler nogle af markedets bedste produkter. Blandt andet er tæppeflisemærket ’Interface’ blandt de mest kendte produkter. Interface produceres udelukkende af genbrugsgarn. Blødgører og skadelige stoffer er desuden fjernet fra produktionen.

 

Blandt de øvrige produkter finder man også ’Upofloor’, der er PVC frie vinylgulve. Fri for phthalater og produceret uden emissionsudledning kan det på samme måde som andet linoleum bruges på sygehuse, plejehjem, børnehaver og andre steder, hvor det er essentielt, at der ikke florerer skadelige kemiske stoffer.

 

’Nordic Flooring’ er et andet kendt LVT gulvmærke (Luxury Vinyl Tile), som er et kvalitetsgulv af højeste standard. Med over 150 forskellige designmuligheder tåler det slidstærke materiale svære belastninger, og som Ehrenborgs øvrige produkter er det produceret med hensyn til miljø og sundhed.

 

Endelig kan man i det nye showroom i Nyhavn opleve ’Debolon’ gulve, som er et helt særligt lydreducerende akustikgulv, der kan reducere lyden med op til 19 decibel. Det gør det optimalt til skolelokaler, storrums kontorer og biblioteker.

 

 

 

Designet af bæredygtighed

Der er god grund til at besøge Ehrenborg og Co. i Nyhavn. Der er både tænkt over de designmæssige detaljer samt bæredygtighed og sundhed i valget af materialer og produktionsform. For Knud Hansen er netop bæredygtighed et parameter, han er særligt optaget af:

 

- Vi har produkter, som er flotte og som kan tåle store belastninger. Udover gulve forhandler vi også tæpper, fliser og planker. Vores løbende produktudvikling og store udvalg gør, at vi kan matche bygningens visuelle stil, uanset hvordan den så ser ud. Netop dette oplever vi, at arkitekterne bliver begejstrede for, når de besøger os.

 

- Men efterspørgslen kommer i høj grad også af vores omtanke om miljø og sundhed. Vi har den tekstilfabrik i Europa, som har det laveste CO2 udslip. Vi indsamler efterladt net fra fiskeri over hele verden, og laver det om til garn.

 

Ja, sågar limningen af glasruder henter vi ind for at lave det fastgøringsmateriale, som bruges til at fastlægge tæppefliserne. Der er efterhånden gået inflation i ordet bæredygtighed, men vi bekymrer os oprigtig talt om vores miljø samt kundernes og medarbejdernes sundhed, afslutter Knud Hansen.

ehrenborg

Ehrenborg AB

Kontaktinformation
Ehrenborg AB
Nyhavn 43A
1051 København K
Tlf:33 79 70 55
Web:
Email:   knud.hansen@ehrenborg.dk