<img height="1" width="1" style="display:none;" alt="" src="https://dc.ads.linkedin.com/collect/?pid=364418&amp;fmt=gif"> Damixa Design skal give mening
Damixa: Design skal give mening

Annonce

Damixa: Design skal give mening

Damixa

 

Design, energi og funktion hænger uløseligt sammen, hvis man spørger vandhaneproducenten Damixa. Virksomheden forener dansk design med lavt energiforbrug og højteknologisk ingeniørkunst.

 

Tekst af Rune H. Jensen

 

Damixa har formentlig en plads i de fleste danskeres bevidsthed, og man undgår næppe at støde på virksomhedens vandhaner i dagligdagen. Og det er der gode grunde til. Siden 1932 har Damixa kunnet modstå konkurrencepresset fra ind- og udland i kraft af en særlig kombination af nordisk design, fremsynet ingeniørkunst og en innovativ tilgang til udviklingen på området:

 

- Vi sammenkobler det ingeniørtekniske og det æstetiske. Vi holder fast i de danske designtraditioner og den enkle, nordiske stil – og vi vælger derfor også altid danske designere. Men samtidig skal det æstetiske jo også gå hånd i hånd med det tekniske, så form og funktion går op i en højere enhed. Dér har Damixa været dygtige til at være på forkant med udviklingen med godt håndværk, innovation og enkelt design, siger Ole Sander, CEO hos Damixa.

 

 

Læs mere om:

Sanitet

 

 

Teknisk innovation og lækkert design

Virksomheden med dansk hovedkontor i Odense er i dag en del af den svenske koncern FM Mattsson Mora Group, den største vandhaneproducent i Norden, der også omfatter de to store armaturmærker Mora Armatur og FM Mattsson. Ifølge Ole Sander kendetegner netop teknisk innovation og lækkert design alle tre brands, og Damixa fastholder samtidig sin egen danske identitet med udviklingsafdeling i Odense, der holder sig ajour med de nyeste tekniske landvindinger:

 

- Design skal give mening. Vi inviterer derfor f.eks. også brugergrupper ind i udviklingsprocessen og spørger vores egne medarbejdere til råds, fordi et 3D-print ikke altid kan fortælle hele historien, så vi bedre kan få et nuanceret billede af behov, funktionalitet og design, fortæller Ole Sander.

 

Spar mere energi

En anden vinkel på designet er hele energispørgsmålet. For design står aldrig alene, men hænger i høj grad sammen med en ny tids energibevidsthed. Derfor er Damixas vandhaner i udstrakt grad også udviklet med tanke på vandspareevne. De skal kunne spare vand og bidrage til at reducere spildet af den globale ressource grundvand. Samtidig skal de også effektivt kunne udnytte det varme vand, da det kræver energi og er dyrt at varme vand op:

 

 

Læs mere om:

Varme & Energi

 

 

- Ved almindeligt forbrug har vores vandhaner en tilbagebetalingstid på ca. to år alene pga. vand- og energibesparelser. Dvs. at vandhanerne har tjent sig selv ind efter den periode. I hjemmet vil man kunne spare omkring 30 % på almindeligt forbrug. Tests har vist, at besparelsespotentialet i bl.a. offentlige bygninger som lufthavne og hospitaler er på over 65 %. Der er altså ingen grund til unødigt at hælde varmt vand ud i afløbet nu om dage, siger Ole Sander.

 

Forener design, energi og funktion

- Man kan nå rigtig langt med vandbesparelser. Der er nogle lavthængende frugter at plukke her – også inden for vandhaner. Vores produkter beviser, at det i dag sagtens kan lade sig gøre at forene både smukt design, lavt energiforbrug og høj funktionalitet. Mulighederne er der, så længe man tænker det hele ind fra start i udviklings- og designprocessen, slutter Ole Sander.

Kontaktinformation
FM Mattsson Mora Group Danmark
Østbirkvej 2
5240 Odense NØ
Tlf:88330034
Email:   danmark@fmm-mora.com
Damixa-Design-skal-give-mening