Nye danske armaturer: Silhouet er slank og funktionel

Annonce

Nye danske armaturer: Silhouet er slank og funktionel

Den danske designduo Halskov & Dalsgaard har i samarbejde med Damixas inhouse-designer Claus Rantzau skabt en kollektion af nærmest svævende armaturer til køkken og bad.


Da Damixas skulle føje en ny kollektion af armaturer til sortimentet, kontaktede de den prisvindende designduo, Halskov & Dalsgaard, der har vundet stor national og international anerkendelse ved netop at forene det æstetiske med det funktionelle, og frugten af samarbejdet mellem duoen, den traditionsrige producent og deres in­house-designer Claus Rantzau, blev armaturserien Silhouet.

 

Næsten svævende

Der er mange ting at tage hensyn til, når man designer en vandhane. Udover at være top ergonomisk, skal armaturerne være holdbare, nemme at rengøre, og intuitive at gå til. Selvom man bruger dem adskillige gan­ge dagligt, og de er essentielle for vores velbefindende, skænker de færreste vand­hanerne en tanke, så længe de bare funge­rer. Hvis de går i stykker derimod, så fylder de pludselig mere, end hvad godt er, i vores bevidsthed. Det er en kunst at ramme plet på alle fronter, når der skal skabes en ny vandhane.

 

Halskov & Dalsgaard ønskede at designe en nærmest svævende vandhane, et smukt og enkelt designelement, et no-nonsense-produkt, der både er langtidsholdbart i udtryk og produktkvalitet. Helt svævende kunne den af gode grunde ikke blive, men Silhouet kommer med sine slanke og elegante former ganske tæt på.

 

– Vandhanen er både en funktionel brugsgenstand og et designelement i moderne hjem. Silhouet er vores bud på moderne, enkel og indbydende serie af armaturer, som det er en glæde at bruge i hverdagen, fortæller Christina Halskov.

 

Læs mere om Sanitet

 

Frisk pust i designtraditionerne

Halskov & Dalsgaard har designet og udviklet produkter for en lang række af anerkendte brands, som IKEA, Stelton og museet Louisiana, men dette var duoens debut indenfor vandhane-design.

De to designere har bidra­get med nye perspektiver og har udfordret vanerne med nye bud på konstruktion og opbygning af hanerne.

 

Rødderne i den danske designtradition har Halskov & Dalsgaard tilfælles med Damixas, og en af designduoens styrker ligger tyde­ligvis i deres forståelse og respekt for Da­mixas filosofi og værdier.

 

Den prisvindende designduo Halskov & Dalsgaard har mange flotte samarbejder på cv’et, men det er første gang Christina Halskov og Hanne Dalsgaard designer armaturer

Bæredygtig tilgang

Innovation og omtanke har været en del af Damixas DNA siden virksomheden blev grundlagt for 86 år siden. Alle Damixas designs er tænkt og skabt med udgangs­punkt i brugerens behov, og med sans for det skønne. Virksomheden har været først på banen med mange nyskabende funktio­ner, og det er afgørende for Damixa, at tæn­ke bæredygtighed ind i deres produkter. Også i Silhouet, som er vandbesparende og skabt i en kvalitet, der holder mange år ud i fremtiden.

 

3D-filer af Silhouet

Arkitekter og rådgivere kan finde al nødvendig teknisk information og dokumentation her, mens de mest gængse 3D-filer af armaturerne er tilgængelige på damixa.dk/3d.

 

86-årig frontløber

· Damixa blev grundlagt tilbage i 1932.

· Siden 1953 har Damixa lavet dele til rør, og før da specialiserede de sig i motorcykeldele.

· Den første vandhane blev skabt i 1966, og siden har virksomheden skabt mange prisvindende designs.

· Det kombinerede røde og blå mærke, som de fleste i dag tager for givet på vandhaner, eksisterede ikke før Damixa introducerede ideen i 1984. 58


 

Kontaktinformation
FM Mattsson Mora Group Danmark
Østbirkvej 2
5240 Odense NØ
Tlf:88330034
Email:  
Nye-danske-armaturer--Silhouet-er-slank-og-funktionel