Hos Elas A/S i Herning er belysningen blevet opgraderet med green:ID Lamel-LED.
De populære akustikpaneler hitter som aldrig før, og der ses en stigende tendens til, at de populære trælameller monteres både som vægbeklædning, men i særdeleshed også som lofter.
Det er ikke uden grund, at disse akustikpaneler er blevet et eftertragtet valg i både private boliger og i større erhvervs- og kontorbygninger. Panelerne giver nemlig et helt unik indretningsmæssig look, samt tilfører en yderst god og behagelig akustik i rummet.
Lamel-LED på kontor i Herning
Hos Elas A/S i Herning har de netop sådanne trælameller som loftbeklædning i deres reception samt gangarealer.
Elas A/S havde et ønske om at opgradere lyset i disse trælameller dog uden at ødelægge det enkle og designmæssige udtryk i lamellerne.
I samarbejde med Lind EL-Teknik i Herning blev der i lamellofterne monteret en unik løsning af integreret Lamel-LED lysskinner fra green:ID.
Disse Lamel-LED lysskinner har en profil, som matcher selve størrelsen på lamellerne. Dermed er lamellerne flere steder i loftet blevet erstattet med green:ID Lamel-LED lysskinner. Ved at benytte denne belysningsløsning fastholdes det enkle look i loftet således, at de rene linjer ikke brydes af påmonteret belysning.
Lamel-LED lysskinnerne kan med fordel også monteres i de akustikpaneler, der monteres som vægpaneler.
Flere udgaver - mange muligheder
Lamel-LED lysskinnerne fås i fast længde på 180 cm, som kan sammensættes eller afkortes efter det specifikke projekt. Lyset kan være i alm. fast lysfarve, der er i TrueColor (CRI>90) kvalitet, men det kan også være kelvin-regulerbart samt RGB+CCT regulerbart lys.
Derudover fås skinnerne også i følgende to farver:
- Aluminium-skinne med matteret akrylcover.
- Sortlakeret aluminium-skinne med sortmatteret akrylcover