Udseendet tæller – også, når man er et kloakdæksel

Annonce

Udseendet tæller – også, når man er et kloakdæksel

Gørløse-virksomheden Jesmig har satset på en helt særlig løsning på et par gammelkendte produkter

 
Tekst af Tim Panduro
 
Forlystelsesparken Tivoli, Rødovre Kommune, Københavns Lufthavn og en lang række haveejere og mindre virksomheder har mindst en ting til fælles: de har valgt en praktisk og usynlig løsning på en nødvendig opgave.
 
Ved hjælp af Gørløse-virksomheden Jesmig har de fået dæksler eller riste, der er skabt til at passe særlig godt ind i de omgivende miljøer. Ristene har permeabel – vandgennemtrængelig – overflade i stedet for den vanlige riststruktur, og dækslerne giver kunderne mulighed for selv at lægge fliser, plante græs eller på anden vis tilpasse dem de belægninger, de skal være en del af. 
 
Det samme lader sig gøre med ristene – der er præfabrikerede, men også kan tilpasses de enkelte projekter. Den permeable overflade laves i granitskærver i flere farvevarianter, så den kan gøres usynlig i for eksempel en grussti eller i en flisebelægning eller andre steder, man ikke vil skæmme med et rustfarvet monstrum. Men det æstetiske er ikke den eneste fordel ved produktet, fortæller Jesper Walter-Rasmussen, der stiftede Jesmig i 2012 og har drevet virksomheden på fuldtid siden 2015.
 
- Når overfladen ikke er en rist, men ligner den øvrige belægning, betyder det, at grus, kviste, affald og blade ikke bliver trukket med ned i kloakkerne. Det giver mindre vedligehold. I stedet for at skulle ned i kloakken for at fjerne blokader, kan man nøjes med at feje en gang i mellem, siger Jesper Walter-Rasmussen, der ser en stor fremtid for produktet i for eksempel daginstitutioner, hvor børn tit hygger sig med at hælde alverdens ting gennem de udendørs kloakriste. 
 

Personlig interesse 

Jesper Walter-Rasmussen fik ideen til de permeable riste og usynlige dæksler gennem sin profession. Han er ingeniør med speciale i kloakering, og han blev ofte irriteret over, hvor upraktiske og ukønne traditionelle brønddæksler og riste er. Til sidst tog han sagen i egen hånd og startede et udviklingsarbejde.
 
- Siden jeg gik fuldtid med virksomheden i 2015, har vi mærket en rolig, men stabilt stigende interesse. Vi møder stadigt flere, der kender vore produkter, og efter at vi har indrettet nyt showroom i 2018, oplever vi ofte, at folk kommer forbi og køber direkte fra os, siger Jesper Walter-Rasmussen. 
 
Selv om de permeable overflader er velegnede til særlige klimaprojekter – de stopper ganske simpelt ikke til på kritiske tidspunkter – oplever Jesper Walter-Rasmussen, at det mest er pynteligheden ved hans løsninger, der tiltrækker kunderne. 
 
- Folk synes simpelthen, at det ser hammergodt ud i forhold til de løsninger, der ellers findes på markedet. 
 
 
jesmig

Jesmig

Jesmig Brønddæksler® er et dansk design udviklet af ingeniør Jesper Walter-Rasmussen. Brønddækslerne, der bliver fremstillet i Danmark, er udviklet med henblik på at skabe en flot løsning på de ellers grimme brønddæksler i haver samt på offentlige arealer. Derfor kan Jesmig Brønddæksler integreres i belægningen, så man ser mindst muligt af dækslet.

Kontaktinformation
Jesmig
Engvej 23
3330 Gørløse
Tlf:+45 48 44 10 24
Web:
Email: