Oras introducerer en mobil app til vedligehold af elektroniske armaturer

 

 

Oras arbejder konstant på, at udvikle innovative og avancerede løsninger for at gøre arbejdet for VVS installatørerne så enkelt som muligt. Teknologi og digitalisering til boliger kommer i form af nye produktfunktioner og applikationer, der letter arbejdet. Med den nye Oras App er det nu muligt hurtigt at justere armaturets indstillinger, så de passer til specifikke brugerbehov – alt sammen med et tryk på en knap.

 

Indtil nu, har man foretaget ændringer på de elektroniske armaturer manuelt, ved hjælp af en magnetisk nøgle og talt antallet af bip eller lysblink for, at vælge det ønskede program – på hvert armatur. Med den nye app, kan disse justeringer ikke blot gøres hurtigere, men også uden at berøre armaturet. Installatøren har også adgang til dybere produktinformation og flere indstillinger end nogensinde før.


- I fremtiden vil digitaliseringen også påvirke de professionelle fagfolks arbejde, da produkterne indeholder mere elektronik. For eksempel kan brugen og vedligeholdelsen af armaturer og brusere styres mere og mere med smarte applikationer og telefonen, siger CTO hos Oras, Janne Rautavuori.

Oras App er i første omgang kompatibel med tre varianter af nye Oras Electra armaturer samt de nye berøringsfri modeller i Oras Medipro serien. Med appen kan installatøren indstille parametrene optimalt i de elektroniske armaturer, så de opfylder eventuelle individuelle behov hos kunden.


- Den nye applikation giver dig mulighed for, at overvåge blandt andet vandforbrug, batterilevetid og antallet af automatiske skyllecykler. Det gør det også muligt at reducere tiden, der bruges til at ændre indstillingerne i armaturet, fortsætter Rautavuori.

Derudover gør den nye B2B applikation rapportering hurtigere og nemmere. Takket være den indbyggede funktion, kan rapporter om produktinformation og brug sendes direkte via e-mail.


- Den nye app er en naturlig del af Oras brandet og det første skridt i retningen af nye typer mobilapps og avancerede funktioner til vores forskellige målgrupper, siger Rautavuori.

 

Hvordan virker det?

For at starte overvågning og justering af armaturerne, skal installatøren eller teknikeren først aktivere bluetooth forbindelsen på deres mobilenhed. De installerede bluetooth kompatible Oras armaturer bliver automatisk fundet og registreret af appen - inden for en rækkevidde på op til ti meter.


Når det ønskede produkt er valgt, vises oplysninger om dets individuelle indstillinger på displayet på ens smartphone eller tablet. Med Oras Electra som eksempel, viser displayet blandt andet mængden af forbrugt vand, den resterende batterilevetid, tiden til næste automatiske skyl samt en kalenderfunktion til automatiske skyl.


Med en autoriseret adgangskode, kan installatører og teknikere f.eks. også programmere løbetiden på vandet, intervallerne mellem og varigheden af den automatiske skyllefunktion samt sensorfølsomheden. Derudover er det ikke kun muligt at nulstille og oprette indstillinger, man kan også nemt overføre dem til andre armaturer – alt sammen med få fingerbevægelser.


Oras appen kan desuden downloades gratis, både som iOS version på App Store og som Android version på Google Play Store.

 

Læs mere om IT & Teknologi

 

Oras Medipro berøringsfri armaturer

Oras Medipro er en produktfamilie specielt designet til hospitaler, klinikker og plejesektoren, som har specielle krav til armaturer grundet strenge guidelines for hygiejne og ergonomi. 


Designet af Oras Medipro er med til, at sikre brugernes velbefindende og oplevelse. De afrundede kanter og det lukkede system omkring grebet, gør disse moderne armaturer hygiejniske, rengøringsvenlige og nemme at bruge.

 

Sammen med den nye Oras App lanceres der også berøringsfri armaturer i Oras Medipro serien. Kombinationen af Oras App og de nye armaturer er en endnu mere brugervenlig løsning – for både brugeren og den som står for vedligeholdelsen. De nye Oras Medipro berøringsfri armaturer giver dig: ergonomi og hygiejne i top, avanceret processor- og sensorteknologi, vand og energibesparelse.

 

Bruger du samtidig Oras App så bliver alt dette nemmere:

 

IDENTIFICER nemt Oras armaturer med bluetooth sensor inden for radiussen

TILGÅ alle vigtige produktinformationer og nuværende indstillinger

NULSTIL indstillinger

OPRET individuelle indstillinger baseret på kundebehov

OVERFØR gemte indstillinger til andre armaturer

RAPPORTER produktinformation og indstillinger - få dem sendt direkte til din e-mail

OVERVÅG batteriniveau, vandforbrug mm.

SPAR TID ved justeringen af Oras’ elektroniske armaturer. Med en betjeningsvenlig brugerflade er justering af parametre hurtigt og nemt.

 

De berøringsfri Medipro armaturer kommer i flere versioner; både til batteri og fast strømforsyning, standard og XL model samt til koldt/varmt og forblandet vand.

 

 

Kontaktinformation

  • Oras Armatur A/S
  • Strevelinsvej 12, 7000, Fredericia
  • Tlf: 75 95 74 33
  • Web: http://www.oras.com/
  • Email : Info.Denmark@oras.com