Et demensvenligt Albertslund

Bedre rammer for demensramte gennem nyt ”Albertshøj etape 3” projekt.

Albertslund Kommune - Sundhed, Pleje & Omsorg har besluttet at udbygge plejecentret Albertshøj med en ny etape 3. Det nye byggeri bliver en del af Albertslund Centrum og kommer til at koble sig på det eksisterende Albertshøj Plejecenter, der skal rumme flere butikker, ældreboliger og plejeboliger med tilhørende servicearealer.

”Albertshøj etape 3” kommer til at bestå af 15 ældreboliger, samt 36 plejeboliger for mennesker med demens med tilhørende fælles- og servicearealer.

Projektet er en del af en større helhedsplan for Albertslund Kommune, som skal komme efterspørgslen af pleje- og ældreboliger til livs. Ifølge kommunens befolkningsprognose forventes det nemlig, at antallet af personer over 80 år vil stige de kommende år, hvilket vækker en del problemer i forhold til indretning, byggeri og infrastruktur i kommunen. I og med, at beboerne, som kommer på plejehjem i dag generelt er ældre end tidligere, er risikoen for at få en demenssygdom ligeledes forhøjet. Man anslår, at det i dag er 60-80 % af beboerne på plejehjem, der lider af demens. Som følge heraf, har kommunen besluttet, at projektet skal etableres som et demensafsnit med særligt fokus på de fysiske rammer.

Fokus på velfærdsteknologi og demensegnethed

Ifølge Albertslund Kommune skal ”Albertshøj etape 3” være et foregangsbillede for integration af ny velfærdsteknologi og demensegnethed. Et moderne og fleksibelt byggeri med inddragelse af klimavenlige og sundhedsteknologiske løsninger – som skal være med til at skabe de bedste rammer for tryghed og trivsel: ”I en verden, hvor man konstant bliver konfronteret med indtryk, man ikke er i stand til at tolke, er det vigtigt at skabe genkendelige og overskuelige miljøer, der indgyder tryghed”. ”

Hos RIB A/S er vi meget stolte af, at Albertslund Kommune har anvendt Byggeweb Projekt og Byggeweb Udbud til projektet. Det glæder os, at vores softwareløsninger kan være med til at understøtte kommunens visioner om at øge livskvaliteten for mennesker med demens.