<img height="1" width="1" style="display:none;" alt="" src="https://dc.ads.linkedin.com/collect/?pid=364418&amp;fmt=gif"> Ny bagagefabrik i uendeligt aluminium og groen samvittighed
WICONA

Annonce

Ny bagagefabrik i uendeligt aluminium og grøn samvittighed

Rubow Arkitekter har trukket stregerne, mens Wicona har sikret den nye bagagefabrik i Københavns Lufthavn et let CO2 aftryk.

 

Tekst af Frank Ulstrup

 

Det kommer måske som en overraskelse for nogen, men genbrugsaluminium er faktisk en mere miljøvenlig løsning end en række andre alternativer – herunder træ. Men det kræver, at man har styr på sine processer – og det kræver ikke mindst, at det er reelt genbrugsaluminium, man anvender i fremstillingen.

 

Ordene kommer fra Henrik Sørensen, der som Sales Manager i Wicona Denmark netop har leveret et komplet facadesystem inklusive døre og vinduer til den nye bagagefabrik i Københavns Lufthavn.

 

DSC00243

 

Læs også: Interview med Henrik Sørensen fra Wicona Denmark ”Wicona klar med revolutionerende bæredygtig nyhed”

 

Miljøet i fokus

Henrik Sørensen fortæller, at der er tale om et DGNB-certificeret byggeri, hvor de bæredygtige løsninger har været i fokus fra start:

 

- Man har villet tage ansvar, og har derfor set sig om efter en miljøvenlig løsning, der samtidig kunne give arkitekterne noget at arbejde med, siger han og peger på tallene:

 

De viser, at der ved fremstilling af 1 kg. Hydro CIRCAL 75R-aluminium udledes 2,3 kg. CO2.

 

Til sammenligning udledes der i gennemsnit 8,6 kg. CO2 i Europa – og i Kina topper man med ikke mindre end 20 kg..

 

Dermed slår genbrugs aluminium ikke bare det traditionelle ”jomfruelige” aluminium – det overhaler faktisk også træ som bæredygtigt facademateriale:

 

- Ved produktionen af et givet vindue i Hydro CIRCAL 75R-aluminium udledes der 82 kg. CO2, mens et tilsvarende vindue fremstillet i træ, vil belaste miljøet med over 100 kg, siger Henrik Sørensen og forklarer:

 

DSC00246

 

Uendeligt genbrug

- Det hænger bl.a. sammen med, at aluminium i modsætning til de fleste andre materialer kan genbruges uendeligt mange gange, uden at kvaliteten forringes. Derfor kalder vi det også for infinit – eller uendeligt aluminium.

 

- Dertil kommer, at mindst 75 % af det aluminium, vi anvender, er såkaldt post consumer aluminium – altså aluminium, der reelt er blevet brugt tidligere, og som ikke bare er rester fra diverse produktionsprocesser. Det giver materialet en helt unik grøn profil, som er særdeles svær at slå, siger han og understreger, at både tal og processer er godkendte og dokumenterede af norske Veritas.

 

Læs også: Interview med Henrik Sørensen fra Wicona Denmark ”WICONA vækker international opsigt med CIRCAL”

 

Urban Mining

Et andet forhold, der gør genbrugsaluminium til en god ven af miljøet, er den beskedne mængde energi, der kræves ved forarbejdningen. Den svarer til kun 5 % af forbruget ved udvinding og forarbejdning af nyt aluminium.

 

Men spørger man Henrik Sørensen, er der et andet forhold, der er mindst lige så interessant – eller opløftende, om man vil:

 

- Det handler om det, vi kalder ”Urban Mining”. Man estimerer, at der på verdensplan allerede eksisterer 200 mio. ton aluminium i form af facader og lignende konstruktioner. Det er jo materialer, som bare venter på at blive genanvendt x antal gange til gavn for alle, lyder det.

 

Bygherre: Københavns Lufthavne A/S

År: 2018-2020

Størrelse: nybyg 9120 m², ombyg 700 m², ny kælderforbindelse ca. 480 m²

Arkitekt: RUBOW arkitekter A/S

Ingeniør: SWECO

Entreprenør: MT Højgaard

Facade-montage: Bent Pedersen Lunde A/S

 

 

Kontaktinformation
WICONA
Julsøvej 1
8240 Risskov
Tlf:+45 70 20 20 48
Email:   wicona@wicona.dk