<img height="1" width="1" style="display:none;" alt="" src="https://dc.ads.linkedin.com/collect/?pid=364418&amp;fmt=gif"> WICONA klar med revolutionerende baeredygtig nyhed
WICONA

Annonce

WICONA klar med revolutionerende bæredygtig nyhed

WICONA er i særklasse den mest miljøvenlige systemleverandør af aluminiumsprofiler til facader, vinduer og døre, efter at virksomheden nyligt har lanceret produktserier af genbrugsaluminium. Det er til gavn for klimaet, verdens knappe ressourcer og bygningsejerens grønne profil.

Tekst af Tim Panduro

Byggebranchen bliver igen og igen udpeget som værende blandt de helt store miljø- og klimasyndere, og der er stigende pres på byggeriets leverandører om at udvikle mere bæredygtige løsninger.

Den tyskbaserede og internationale leverandør af aluminiumsystemer WICONA har med en revolutionerende nyhed lagt sig forrest i feltet inden for bæredygtige facadeløsninger. Gennem de senere år har den store producent af profilsystemer for alvor markeret sig med en målrettet indsats for at levere bæredygtige produkter.



Genanvendelse er fremtiden
WICONA introducerede sidste år 75R aluminium på markedet i forbindelse med det nye prisvindende vindue WICLINE75 MAX. Navnet dækker over, at mindst 75 % af det anvendte aluminium kommer fra gamle udtjente produkter.

- Det er helt i tråd med vores overordnede strategi. Tidligere har vi udviklet genanvendt polyamid til vores isolatorer, hvilket også gav en væsentlig reducering i CO2 aftrykket. Nu tager vi et miljømæssigt afgørende skridt videre med vores profilsystemer, hvor vi kan tilbyde 75R aluminium i vores brede sortiment af vinduer, facader og døre, siger Henrik Sørensen fra WICONA Danmark, der ser bæredygtighed som et vigtigt konkurrenceparameter i fremtiden.

- Den grønne profil er i dag en central del af strategien for mange virksomheder, og derfor indgår bæredygtighed helt naturligt i den samlede vurdering af et byggeprojekt. Tidligere fornemmede jeg ofte på kunderne, at prisen var eneste konkurrenceparameter, men nu er miljøaftrykket også i spil, især blandt arkitekter og offentlige bygherrer.

WICONA s produkter i 75R aluminium er Cradle-to-Cradle sølv certificeret, og virksomheden arbejder hårdt på at opnå guld.

Anvendes igen og igen
Grundlaget for produktionen er da også klassisk Cradle-to-Cradle. Gamle vinduer, døre og andet aluminium bliver omsmeltet og genskabt som nye profiler på koncernens egne fabrikker. De vinduer, der sættes i nybyggerier i morgen, kan således være skabt af materialer, der blev brugt første gang i 1960erne eller 1970erne – og de kan atter omdannes og genbruges på ny, når de kommende generationer skal bygge nyt. Aluminium kan nemlig smeltes og omformes utallige gange uden kvalitetstab.

- WICONA tager aktivt medansvar for at udvikle fremtidens byer, hvor byggeprojekter både skal optimeres på bæredygtighed, funktionalitet og design, da det er en af verdens store befolkningsmæssige udfordringer, siger Henrik Sørensen.


 

Læs også: Interview med direktør i GXN, Kasper Guldager Jensen, og salgsdirektør i MT Højgaard, John Sommer: Frem mod en cirkulær økonomi


Lavt CO2-aftryk
Udviklingen af 75R og de nye aluminiumprofiler er er skabt med WICONA s moderselskab Hydro, og resultatet er helt unikt på verdensplan.

Et kilo aluminium fra de nye WICONA produkter har en udledning på blot to kilo CO2, hvilket er helt på niveau med produkter af træ, men stadig har de klare fordele af lang levetid og lave vedligeholdelsesomkostninger. WICONA er dermed den første systemleverandør, som kan levere aluminiumsfacader med så lavt et CO2-aftryk.

- Til sammenligning belaster vores europæiske konkurrenter i gennemsnit CO2-regnskabet med otte kilo CO2 pr. kilo produceret aluminium. Tallene for asiatiske producenter er generelt meget højere, siger Henrik Sørensen, der henviser til virksomhedens lange erfaring med innovation og effektiv produktion som årsag til, at man har kunnet skabe disse forbedringer. Genanvendelse kræver nemlig kun fem procent af den energi, der skal til for at producere tilsvarende nyt aluminium.

Byerne som miner
Og der er masser af muligheder for genanvendelse. Ifølge en opgørelse, som WICONA har lavet, findes der 200 millioner ton aluminium i bygninger verden over. Når de bygninger engang skal rives ned, så skal bygningsdelene ses som nye ressourcer. Byerne kan betragtes som en form for mine, hvor andre interessenter også vil kunne udvinde andre metaller, plastic, glas og andre råmaterialer, der kan genbruges i nye byggerier eller andre sammenhænge.

Hos WICONA er man stolte over, at man som den eneste aluminiumsystemleverandør er nået så vidt, at man nu kan tilbyde komplette systemer med en genanvendelsesgrad på mindst 75 %. 

- Det har været en lang og hård proces at nå hertil. Men vi er glade for, at vi gør en mærkbar indsats for miljøet og klimaet, og vi er overbeviste om, at vi har taget det helt rigtige skridt. Vi er spændte på, hvordan markedet tager imod det, siger Henrik Sørensen og konstaterer samtidigt, at der allerede er solgt flere store projekter i Europa med den nye profiltype.
 


WICONA
Det tyske brand WICONA er en af verdens absolut førende leverandører af aluminiumsystemer til byggeriet.

Gennem 70 år har virksomheden været banebrydende inden for både teknologisk og æstetisk design af facadeprofiler, døre og vinduer. På syv årtier har virksomheden registreret hele 180 patenter.

Hovedkvarteret og udviklingsafdelingen ligger i Ulm, og virksomheden er repræsenteret i 48 lande på fire kontinenter.

Virksomheden leverer specialtilpassede alumiumsløsninger ud fra en række standardsystemer. Det sikrer kundespecifikke løsninger, der baseres på afprøvede systemer.

Fokus har igennem mange år været på kvalitet, energi-effektive facadesystemer og innovativt design.

Desuden spiller bæredygtighed og miljøhensyn en stor rolle. Det har blandt andet sikret sølv i Cradle-to-Cradle-certificeringen.

WICONA er i dag en del af Hydro Group.

Kontaktinformation
WICONA
Julsøvej 1
8240 Risskov
Tlf:+45 70 20 20 48
Email:   wicona@wicona.dk
wicona