<img height="1" width="1" style="display:none;" alt="" src="https://dc.ads.linkedin.com/collect/?pid=364418&amp;fmt=gif"> Wicona har leveret profilsystemet til K B Hallens ikoniske facade
Wicona har leveret profilsystemet til K.B. Hallens ikoniske facade

Annonce

Wicona har leveret profilsystemet til K.B. Hallens ikoniske facade

Mere end syv år efter brandkatastrofen har K.B. Hallen rejst sig fra ruinerne. Facader fra Wicona er med til at genskabe bygningens unikke look, så den moderne udgave både gengiver og hylder sin ikoniske forgænger.


Tekst af Tim Panduro

 

Da det historiske sports- og spillested K.B. Hallen brændte i september 2011, var det en katastrofe for kultur- og bygningsarven i Danmark. Den fredede hal var så ødelagt, at fredningen måtte ophæves og ruinen måtte ryddes.

Nu har en ny hal rejst sig i et formsprog, der på samme tid citerer den gamle bygning og fortæller sin egen historie. Det sker ikke mindst gennem en facade skabt i profiler fra Wicona. Den afspejler med sin buede form hallens oprindelige udseende, men med en ny og moderne lethed.


Læs også:  Wiconas Henrik Sørensen: Nye muligheder for leg med facadernes udtryk 


Central facade

Den 40 meter brede og iøjnefaldende facade er helt central for den nye multiarena. Gennem den store gavl bringes lys til bygningen, og der signaleres åbenhed mod byen. Facadeelementerne hæver sig op til 8,5 meters højde, og er alle skabt ud fra Wiconas brede standardsortiment, fortæller Henrik Sørensen, der er salgschef hos Wicona Danmark.

- Man kan sagtens lave noget unikt med vores systemprodukter. Vi har en gennemgående filosofi om enkelthed i design og produktion, så designfriheden er høj, og fabrikationen er effektiv. De samme komponenttyper bliver anvendt på tværs af vores produktsortiment, hvilket vi kalder Unisys. Herved reduceres antallet af artikelnumre i vores system, og selv om elementstørrelserne i K.B. Hallen er forskellige, er det hele konstrueret efter samme basissystem, siger Henrik Sørensen.

Fordelen ved at projektere med Wiconas standardprodukter er hurtig leveringstid og en lavere pris. Samtidig er der ikke behov for specialværktøj, da beslag og vinkler er ens på alle produkter.

- K.B. Hallen har en meget karakteristisk bue, men alligevel har vores samarbejdspartner Bent Pedersen Lunde formået at føre arkitekternes visioner ud i livet ved hjælp af vores basissortiment, siger Henrik Sørensen.

 

Wicona udvikler også nye specielle facadedesign, hvis en bygherre ønsker det til sit projekt. Ofte er det dog ikke nødvendigt. For eksempel har den buede form på gavlen ikke krævet nye løsninger. De enkelte facadeprofiler er nemlig ikke buede i toppen, men blot segmenteret, så de tilsammen giver den buede form.

- Den nye K.B. Hallen er et ikonisk byggeri, som skal videreføre den hæderkronede historie og de mange gode oplevelser i bygningen, og vi er glade for at have været med til at gøre det til virkelighed, siger Henrik Sørensen.



Fakta

Facadeentreprisen er lavet af Bent Pedersen Lunde.
Wicona har leveret facader, vinduer og døre i følgende serier:
Wictec 50 med mulighed for op til 63 millimeter glas.
Wicline 75 med mulighed for 69 millimeter glas.
Wicstyle 75  med mulighed for 60 millimeter glas.


Læs også: K.B. Hallen bliver nabo til aktiv seniorbydel
Kontaktinformation
WICONA
Julsøvej 1
8240 Risskov
Tlf:+45 70 20 20 48
Email:   wicona@wicona.dk
Wicona-har-leveret-profilsystemet-til-K-B--Hallens-ikoniske-facade