<img height="1" width="1" style="display:none;" alt="" src="https://dc.ads.linkedin.com/collect/?pid=364418&amp;fmt=gif"> Danske Landskabsarkitekter: Vi kan ikke bygge biodiversitetskrisen væk
annonce
Danske Landskabsarkitekter: Vi kan ikke bygge biodiversitetskrisen væk

Danske Landskabsarkitekter: Vi kan ikke bygge biodiversitetskrisen væk


Men ved at give mere plads til det grønne og ved at anvende biodiversitet som et designgreb i landskabsarkitekturen kan vi på én gang berige vores bymiljøer og vi kan bidrage til at standse, og i bedste fald, vende en kritisk udvikling.

Indlæg af Susanne Renée Grunkin, formand for Danske Landskabsarkitekter, på vegne af Green Cities for Sustainable Europe

 

Forskerne forsøger gang på gang at fortælle omverdenen om, hvor hurtigt vi mister vores mangfoldige natur, der har haft en rig variation af plante- dyre og insektliv. Australske forskere har fornylig udgivet ”Worldwide decline of the entomofauna”, som sammenholder udviklingen i inden for insektarter på et globalt niveau, og rapporten fortæller blandt andet, at den samlede masse af insekter falder 2,5 % og over 40 % af klodens insektarter er truet med udryddelse.

 

Men måske har vi svært ved at lytte, fordi tab af biodiversitet ikke på samme måde udløser store erstatningssager, hvad der til gengæld kendetegner klimakrisens følgevirkninger?

 

I stedet for er biodiversitetskrisen kommet snigende og bliver bare værre, alt imens vi mennesker fjerner flere og flere levesteder for planter og dyr. Det gælder også i byerne, hvor fortætning med byggeri stadigt øger afstanden mellem de grønne områder.

 


Frederiks Brygge, 293 lejligheder på ved Teglholmen i København Landskabsarkitekt: Juul | Frost Arkitekter Bygherre: Nordea Ejendomme Anlægsgartner: CG Jensen Planteskole: Birkholm Planteskole og Kortegaard Planteskole Foto: Allan Nørgaard Pedersen og Juul | Frost Arkitekter



 

Biodiversitet i landskabsarkitektur

For at arbejde med biodiversitet i landskabsarkitektur spiller især tre forhold ind: viden om planters og plantesamfunds potentiale for at øge biodiversiteten; viden om udfordringer og muligheder i driften samt indsigt i, hvordan planternes karakter, udtryk og indbyrdes samspil kan anvendes i designgreb. Det, sammen med tværfaglig sparring, det kan være med eksempelvis biologer og driftspersonale, så er det muligt at skabe landskabsarkitektur, der også er æstetisk berigende for vores omgivelser, inspirerer os og som giver os sansemæssige oplevelser.

 

Et eksempel er, at biologerne kan fortælle noget om, hvilke værtsplanter for planteædende insekter, der er bedst. Her er pil, eg, birk, skovfyr og bævreasp velegnede. Flere af disse arter er populære træarter i landskabsarkitekturen, for det er karaktertræer, der skaber identitet og karakter på et givent sted. Vi kan bare tænke på de karakterfulde, gamle piletræer langs Søerne i København ligesom mange også kender den tætte plantning af birketræer ved Tate Modern midt i London – et kunstfærdigt grønt anlæg ud mod Themsen.

 

Men det er også vigtigt ikke alene at have monokulturer. Den klippede græsplæne er en monokultur fattig på diversitet, mens uklippet græs som enggræs iblandet blomstrende urter, der vinder mere frem i disse år, tilbyder masser af muligheder for insekter og andre dyr. I landskabsarkitekturen kan smalle snoede trædestier i enggræs være et arkitektonisk greb ligesom regnvandsbede giver mulighed for at designe plantesamfund, der giver et anderledes udtryk end bede på tør jord.

 

Det er også muligt at arbejde med biodiversitet i flere skalaer fra store prestigeprojekter, til bolignære landskabsprojekter for hverdagslivet og helt ned til kunstneriske haveprojekter.

 

Biodiversitet i prestigeprojekter

I 2014 blev prestigeprojektet Novo Nordisk Naturpark indviet: det er udformet af SLA. Projektet skabte opmærksomhed dels fordi så stor en koncerner fandt en fordel i at investere i natur og landskabsarkitektur og dels fordi projektet vandt Dansk Landskabspris 2015.  I motivationen fremhæver juryen SLA’s vinderprojekt for dets bæredygtige tilgang og samtidigt høje kunstneriske værdi. Målet med at genskabe en styret natur i et ældre industriområde og at skabe en biodiversitet, som afspejler den Nordsjællandske natur med en åben, frodig og offentlig park blev nået til fulde.

 

 

Biodiversitet i hverdagslivet

At opnå kvalitative rammer for hverdagslivet er en helt særlig og vigtig disciplin. Med den stadig mere intense og tættere byudvikling, og med længere og længere afstand ud til landskabet, så er naturoplevelser i byen af stadig højere værdi. Med biodiversitet som arkitektonisk virkemiddel kan man her opnå flere effekter.

 

Et gårdrum omkranset af 293 lejligheder på Frederiks Brygge ved Teglholmen i København er udformet af Juul Frost Arkitekter, projekteret frem til 2015 og indviet i 2016.  Selv om landskabet er af nyere dato er gårdrummet vokset godt til. Det er præget af høj grad af frodighed, enkle designgreb og masser af biodiversitet. Her kan man netop også se, hvordan der er arbejdet med plejeniveauer – klippet versus uklippet græs. Ud over at det gavner biodiversiteten, så har det en rumlig effekt samtidig med, at det er en måde at adskille de private bygningsnære zoner fra fælleszonerne. Planterne som græsser, buske og træer får lov til at udfolde sig i deres naturlige former og opbygning uden at skulle klippes i form.

 


Novo Nordisk Naturpark Landskabsarkitekt: SLA Arkitekt: Henning Larsen Architects Ingeniør: Alectia Klimatilpasningsingeniør: Orbicon Anlægsgartner: Skælskør Anlægsgartnere Biotopkonsulent: Urban Green Bygherre: Novo Nordisk A/S Foto: SLA



Original kompostkunst

En nærmest original form for landskabsarkitektur med biodiversitet finder man i en privat have i Holløselund i Nordsjælland. Her handler landskabsarkitekturen om ’koblingen mellem det, jeg står med i hånden, som skal håndteres – og det, jeg finder på, at det kan (gen)anvendes til’. Og derefter ’det, jeg gør ved det med mine egne hænder, og de ressourcer jeg selv kan lægge i det arbejde, der skal til, og den tid der godt må gå med at udføre arbejdet’. Arkitekt Henrik Pøhlsgaard genanvender al overskudsmateriale fra sin have og giver ordet ’kompost’ en helt ny betydning. Han skaber unikke grønne rum og rumforløb med delikate, legende og inspirerende designløsninger, hvor planter, insekter og andre dyr trives og skaber liv i haven.

 

Positive effekter

Mere natur og flere grønne områder har også en positiv indvirkning på borgernes sundhed, fordi grønne omgivelser forebygger fysiske og mentale sygdomme, ligesom det giver plads til at styrke byens sociale fællesskaber, der samtidig modvirker ensomhed og utryghed. Det grønne er en del af løsningen i forhold til klimasikring, og endelig øger det ejendomspriserne gennem øget attraktivitet og gennem forskønnelse af byen og mere behagelige byer at leve i. Det er netop alt det, der kendetegner en ’liveable city’.

 

For at den slags projekter kan lykkes er intet stærkere end svageste led. Bygherre skal kunne se fordelene i den grønne vision, rådgiverne skal være i stand til at give form til visionen, anlægsgartneren skal kunne omsætte visionen og levere faglige løsninger til et robust projekt og planteskolen skal kunne levere et sundt plantemateriale. Så nytter det ikke noget, hvis driften klipper det hele i form bagefter, eller hvis beboerne synes, det er noget rod, at træerne ikke står på rad og række. Derfor er formidling afgørende, for alle parter forstår af betydningen i at arbejde aktivt med natur og mere biodiversitet i byerne.

 

 

Stærke partnerskaber

Brancheorganisationerne Danske Anlægsgartnere, Danske Planteskoler, Landskabsrådet og Park- og Naturforvalterne samt foreningen Danske Landskabsarkitekter er gået sammen i et stærkt partnerskab gennem det EU-støttede projekt Green Cities. Aktiviteterne i Green Cities projektet har fokus på fem temaer: Sundhed, klima, økonomi, biodiversitet og social sammenhængskraft. Her tager man debatten op omkring betydningen af at få flere og bedre grønne kvadratmeter i byerne.

 

Der er god momentum i landskabsarkitektur med biodiversitet og det er i tråd med en helhedsorienteret bæredygtig byudvikling med bedre balance mellem det grå og det grønne i byerne. Det giver tilmed dokumenterede sociale, miljømæssige – og økonomiske fordele, så ’whats not to like’.

 

Vi kommer til at opleve forandringen i vores udemiljøer de kommende år fra de mere velfriserede grønne anlæg til de mere diverse anlæg, hvor planterne folder sig ud på en vildere måde, men der ligger et formål bag og vi vil stadig genkende de landskabsarkitektoniske designgreb. Med denne tilgang vil vi berige vores udemiljøer og samtidig bidrage til at standse, og i bedste fald vende, en kritisk udvikling. 


Have i Holløselund Arkitekt og landskabsarkitekt: Henrik Pøhlsgaard Foto: Henrik Pøhlsgaard