Dobbelt international hæder til masterplan af Adept
På dette års World Architecture Festival vandt masterplanen Oberbillwerder i Hamborg, tegnet af ADEPT i samarbejde med hollandske Karres en Brands, ikke blot sin egen kategori, men også hev sejren hjem som ’Future Project of the Year’.
Der var store roser til masterplanen Oberbillwerder, da der i siste uge blev uddelt priser til årets WAF, World Architecture Festival. Hele to priser hev teamet ADEPT og Karres en Brands med hjem for deres projekt: som bedste projekt i kategorien ’Future Projects Masterplan’, og som den samlede vinder af de 13 kategorier for kommende projekter, ’Future Project of the Year’.
Juryen udtaler bl.a. om projektet:
- Grave problems need brave and bold responses! Here is a response of breathtaking competence and imagination. A ’roller coaster’ ride to that viable urbanism that has been so elusive. A great scheme that will surely inform those better tomorrows that intelligent design will bring.
Bydelen Oberbillwerder, blot 15 min udenfor Hamborg, blev tidligere i år pre-certificeret til DGNB Platin - den højeste certificering inden for systemet - og er dermed godt på vej til at blive et af Europas mest bæredygtige byområder. Bydelen, der bliver Hamborgs distrikt nummer 105, er den største samlede udvikling i Tyskland siden Hafencity og dækker et areal på 360 ha, hvoraf 124 ha skal bebygges. Fuldt udviklet vil bydelen huse omkring 1 mio. m2 med mere end 7.000 boliger, 4.000 arbejdspladser, nye skoler, daginstitutioner, sportsfaciliteter mv.
Oberbillwerder er det første byområde af sin størrelse, som har opnået præcertificering i platin. I øjeblikket opfylder kun otte andre bydele kriteriet for tildeling af DGNB Platin, men disse er alle meget mindre konverteringsområder. De detaljerede planer for det resiliente byområde er blevet gennemgået af det tyske DGNB-råd i en omfattende proces med fokus på de mere end 30 kriterier inden for områder vedrørende økologisk, økonomisk, sociokulturel og funktionel bæredygtighed, samt proces og teknisk kvalitet. Det foreløbige resultat viser, at Oberbillwerder opfylder over 80 % af kriterierne og dermed allerede er et af Europas mest bæredygtige byområder.
Fakta om Oberbillwerder – The Connected City
Sted: Hamburg, Germany
Bygherre: IBA Hamburg
Design Team: ADEPT, KARRES+BRANDS, Transsolar
Masterplan: ADEPT, KARRES+BRANDS
Ingeniørydelser og bæredygtighed: Transsolar
Økonomi: Buro Happold Berlin
Vandhåndtering: Ingenieurbüro Kraft
Program: Mixed-use masterplan, boliger, kontor, detailhandel, offentlige bygninger, rekreative aktiviteter, urban farming, sport mv.
Størrelse: 124ha/360ha, 1.000.000 m2 GFA masterplan,
Status: 1. præmie i international konkurrence 2018