Erik Møller Arkitekter og Transform: renovering af Alvar Aalto Museum i Aalborg

Da museet Kunsten, Museum of Modern Art fyldte 40 år, modtog det en stor donation til en omfattende restaurering. Især lys- og klimaforhold trængte til en opdatering, hvis museet skulle have mulighed for at udstille internationale kunstværker. Det er dog sin sag at opdatere en fredet bygning af arkitekterne Jean-Jacques Baruël, Elissa Aalto og Alvar Aalto, som i dag betragtes som et modernistisk mesterværk.

- Når man renoverer en fredet bygning, handler det om at forny med respekt for det gamle. Som arkitekt er det vigtigt at udpege de værdier, der skal bevares og fortolke dem på en måde, så de passer til moderne behov, fortæller Trine Neble, arkitekt og partner i Erik Møller Arkitekter

”Udstillingsrummet er klimareguleret, så museet nu kan udstille selv de skrøbeligste værker i papir og tekstil” 

Der var især tre værdier arkitekterne udpegede som særligt bevaringsværdige: Alvar Aaltos tanker om lyset, den oprindelige geometri og materialevalget; marmor, beton, messing og træ.

Dagslys er som gift for kunsten

Alvar Aalto mente, at lyset er for kunsten, hvad akustikken er for musikken, og han dækkede derfor museet med vinduer fra gulv til loft. Man har senere fundet ud af, at sollys ødelægger kunstværkerne.




- Vores opgave var at finde en løsning, så kunsten ikke bliver eksponeret for solens skadelige uv-stråler –og samtidig bevare Aaltos tanker om dagslyset og kunsten, siger Trine Neble.

Arkitekterne besluttede at udskifte alle eksisterende vinduesglas med specialglas, der holder både uv-stråler, kulde og varme ude – samt forbedrer sikkerheden.

”Det er vigtigt at udpege de værdier, der skal bevares og fortolke dem på en måde, så de passer til moderne behov” 

 

 - En af de største udfordringer ved denne løsning var at bevare det visuelle udtryk, fordi tykkere glas ofte bliver mere grønligt i farven end almindeligt vinduesglas. Men efter en dialog med et tysk firma, der har specialiseret sig i museumsglas, lykkedes det os at få produceret et glas med de rette egenskaber, siger Trine Neble.

Ny tilbygning under jorden

Museet havde også behov for et helt nyt retningsløst udstillingsrum med optimale klima- og sikkerhedsforhold. Løsningen blev en såkaldt black box på knap 800 m2. Erik Møller Arkitekter valgte at bygge i dybden, i stedet for i bredden, for at bevare det oprindelige grundplan.

 

- Det nye udstillingsrum er bygget i den oprindelige parkeringskælder, som i 1980 blev omdannet til værksted, arkiv og depot. Længere nede har vi bygget en helt ny afdeling til arkiv og personalefaciliteter, siger Trine Neble, og fortsætter:

 

- Udstillingsrummet er klimareguleret, så der altid er en relativ luftfugtighed på 45-50% og en temperatur på 18-22 grader. Disse betingelser betyder, at museet nu kan udstille selv de skrøbeligste værker i papir og tekstil.

 

 

 

Facadepuslespil i langtidsholdbar marmor

- Museets facade trængte også til en opdatering. De italienske marmorfliser var begyndt at bue som en gammel indtørret skive ost – og nogle steder var der fare for, at de var på vej ned, fortæller Trine Neble.


En geolog og en stenhugger opstillede en række tekniske krav, og fandt frem til en holdbar og stærk marmortype med samme lyse udtryk og fine grå mønster som de oprindelige fliser. Opsætningen af fliserne på den 2500 m2 store facade var dog ikke uden udfordringer.

”Vores opgave var bl.a. at finde en løsning, så kunstværkerne ikke bliver eksponeret for solens skadelige uv-stråler – og samtidig bevare Aaltos tanker om dagslyset og kunsten”

- Farver og mønsterretning skulle passe sammen, således at årer, der løber fra venstre mod højre, ikke pludselig skifter retning. Vi brugte et computerprogram til at flytte rundt på fliserne og gav hver flise et nummer, så vi viste præcis, hvor på facaden den skulle sidde. Jeg tør slet ikke tænke på, hvordan de bar sig ad dengang, museet blev bygget, siger Trine Neble.