<img height="1" width="1" style="display:none;" alt="" src="https://dc.ads.linkedin.com/collect/?pid=364418&amp;fmt=gif"> Fremtidens brusebad genbruger vandet i et lukket kredsløb
Fremtidens brusebad genbruger vandet i et lukket kredsløb

Fremtidens brusebad genbruger vandet i et lukket kredsløb


Når man tager bad, forsvinder vandet ikke ud i en kloak. Den sparsomme ressource bliver genbrugt. Det har været inspirationskilde for den industrielle designer, Merhad Mahdjoubi, som har opfundet et prisbelønnet brusebadssystem, Orbital Showers, hvor vandet renses og genbruges.

Tekst af Astrid Ellemo

 

Det ligner ved første øjekast en almindelig brusebadsløsning. Men ved nærmere eftersyn er designet design og det tilhørende teknologiske udstyr både innovativt og futuristisk. Orbital Shower har f.eks. en drejeknap med en 2,5” touch-skærm. Manden bag det højteknologiske brudebad fra det ydre rum er den svenske, industrielle designer, Merhad Mahdjoubi, der er født og opvokset i Malmø.

 

Mehrdad Mahdjoubi - EPO 9b_1600

 

Brusebadet adskiller sig fra de traditionelle badeværelsesløsninger på markedet ved, at badevandet renses og genbruges i et lukket kredsløb. Systemet har ikke et klassisk armatur, men en drejeknap til at justere vandgennemstrømning og temperatur på vandet. Det leveres med en stor hovedbruser med en diameter på 25 cm, en hovedenhed til indbygning i væggen, en omleder og håndbruser og et gulvafløb med sensor. Teknologien er gemt i hovedenheden, som indeholder en IoT-chip, processorer, patenteret rensningssystem med sensorer og pumpe. Når man tager et brusebad, afgør sensorer i gulvafløbet, om vandet kan genbruges eller skal renses. Alle data opsamles og vises på en skærm, så brugeren kan følge med i, hvor mange liter vand man sparer i forhold et almindeligt brusebad.

 

Sparer op til 90 % vand

Historien om Orbital Shower begynder, da Merhad Mahdjoubi var studerende og lavede et forskningsprojekt i samarbejde med Lunds Universitet og den amerikanske rumforskningsinstitution, Nasa. Samarbejdet blev til en ansættelse, hvor han hos Nasa skulle udvikle et badesystem til brug på rumekspeditioner. Mahdjoubis opgave var at finde ud af, hvordan knappe vandressourcer kunne strækkes til at holde til en tur ud i rummet og tilbage igen.

Hans idé var derfor at udvikle et brusebad, hvor vandet renses og recirkuleres, så man reelt set bader i det samme vand flere hundrede gange, før man behøver gøre noget, som f.eks. at skifte et filter.

 

- Min udvikling af et lukket kredsløb med en rensningsteknologi, hvor vandet kunne genbruges, gik så godt, at det lykkedes forsker- og designteamet at overføre vores resultater til brusebade til brug på jorden, forklarer Merhad Mahdjoubi.

 

HITEC setup_1600

 

 

200 brusebade på samme vand

Det første sted, Orbital Shower, blev introduceret til almindelige forbrugere var Danmark sidste år, og det ses indtil videre på hoteller og hospitaler. Målet er at få flere private forbrugere til at se det smarte i at spare op til 90 % af vandet i hvert brusebad og 80 % af den øvrige energi, det kræver.


Produktet til private forbrugere blev patenteret og fik navnet Orbital Shower med reference til sin oprindelig funktion til rumforskningen.


- Vand er en af de vigtigste og efterhånden knappeste ressourcer på jorden, så det gælder om at opfinde design, der kan spare på både vand og energi. I en almindelig husstand bruger man ca. 200 liter vand om dagen pr. person, og brusebadet er den største synder, når det kommer til vandforbrug. Når man tager et almindeligt brusebad, bruger man i gennemsnit 25.000 liter vand pr. år, hvor 90 % af vandet egentlig bare løber ubrugt ud i afløbet, og de 10 % rent faktisk bruges til at vaske en ren med, siger Merhad Mahdjoubi, som udviklede Orbital Shower, så en husstand faktisk kan genbruge det samme vand 200 gange, inden et rensningsfilter skal udskiftes.

 

Det vil sige, at man skal regne med at skifte filter omkring tre gange om året, hvis man er en familie på fire. Energiforbruget reduceres med 80% med et Orbital Shower.

 

- Teknologien kalibrerer det indgående vand og indstiller kvalitetsniveauet. Sensorer monitorer vandkvaliteten 20 gange i sekundet og filtrerer urenheder som hud og hår fra, ligesom det for urene vand udledes af systemet. Rent vand ledes ind via vandrørerne, siger Merhad Mahdjoubi.

 

Oas Digital Platform App2

 

Minimalt forbrug af vand og energi

Orbital Shower har, siden det så dagens lys, været rost til skyerne for sin innovative tilgang til bæredygtige husholdninger, og det er regnet ned over Merhad Mahdjoubi og hans team med årets vinderpriser – fra Sveriges største opfinderpris, SKAPA, i 2019 til en German Design Award i 2018 i kategorien ”Exellent Product Design inden for Bad & Wellness. Indtil videre har kunderne bl.a. været hospitaler og hoteller, hvor bæredygtige badefaciliteter er efterspurgt. Et hospital, der blev ramt af legionella, det vil sige en vandbåren bakterie, var meget glade for at kunne bruge Orbital Shower til patienterne, indtil de fik ordnet VVS-problemerne. Almindelige brusehoveder atomiserer vanddråberne og dermed vandgennemstrømningen, hvilket øger risikoen for legionella.

 

- Med Orbital Shower rammer designet en skandinavisk minimalisme med glatte overflader, rene linjer og afrundede former, siger Merhad Mahdjoubi, som umiddelbart ikke ser nogle nuværende konkurrenter til deres patenterede teknologi.