<img height="1" width="1" style="display:none;" alt="" src="https://dc.ads.linkedin.com/collect/?pid=364418&amp;fmt=gif"> Kunstnerisk akustik i Norges mest moderne kontorbyggeri
Kunstnerisk akustik i Norges mest moderne kontorbyggeri

Kunstnerisk akustik i Norges mest moderne kontorbyggeri


I Trondheim i Norge har et af verdens mest moderne kontorbyggerier set dagens lys. Det går under navnet Lysgården og er både miljøcertificeret som passivhus og Breeam Excellent. Ud over at være forsynet med de nyeste teknologiske løsninger byder lokalerne på såkaldte akustik-bafler, der hænger ned fra lofterne som de fineste kunstværker.

Lysgården i Trondheim, der stod færdig i sommer, er et af verdens mest moderne kontorbyggerier. Lysgården kombinerer både lyd, lys og design, hvilket giver optimale betingelser for brugerne. De parametre er altafgørende for det gode indeklima, som gør, at vi præsterer bedre. Derfor var indeklima og god akustik fra starten tænkt ind i projekteringen af Lysgården.

 

 

Akustikløsninger som hængende kunstværker
Det er det norske arkitektfirma HUS Arkitekter, der står bag det unikke kontorbyggeri. Ifølge arkitekt Kjell Bertelsen var den overordnede vision med Lysgården at skabe et attraktivt sted at arbejde. Et sted, som favner bredt:

 

- Det var vigtigt for os at skabe en bygning, som kan tilpasse sig de mange udlejere, der har forskellige krav og ønsker til deres arbejdspladser. Vi har gjort en dyd ud af materialevalget såsom træ og synlig beton. Desuden har vi forsøgt at skabe lyse og luftige rum med varierende dagslysforhold og et stimulerende arbejdsmiljø.

 

 

Lysgården er forsynet med omkring 6.000 såkaldte akustik-bafler. Dvs. akustikplader, som hænger ned fra lofterne og giver et behageligt lydniveau. Den særlige ’hængende’ form skaber et unikt, kunstnerisk udtryk, der bedst kan beskrives som svævende firkanter, der pryder i de store lokaler med højt til loftet:

 

- Vi har valgt akustik-bafler fra Rockfon konsekvent i designet af Lysgården. De har gjort det muligt for os at have synlig beton i lokalerne, uden at vi måtte gå på kompromis med akustikken. Samtidig bliver det naturlige dagslys, som strømmer gennem det store glastag, reflekteret mest muligt via baflerne, forklarer Kjell Bertelsen og fortsætter:

 

- Baflerne er sat sammen i et mønster, som skaber et filter, der minder om et løvtag. Små striber af sollys slipper ind i bygningen på en god måde, uden at du får sollyset direkte ind. Vi har arbejdet meget med, hvordan løsningen ville fungere i praksis. Både med små filmfrekvenser og simuleringer, og hvordan lyset og baflerne påvirkes af de forskellige årstider. Vi er meget tilfredse med samarbejdet med Rockfon og deres måde at imødekomme vores ønsker på. Det har gjort, at vi kunne skabe en helt unik løsning.

 

God akustik og godt design
Ifølge Rockfons produktudvikler Jesper Wolff bidrager akustik-baflerne til komfortable og ikke mindst æstetisk flotte rum:

 

- Baflerne er gode løsninger, fordi de er meget fleksible og kan tilpasses det eksisterende design i bygningen. I Lysgården har man integreret baflerne på en kreativ måde, hvor de fremhæver de kunstneriske detaljer og samtidig bidrager til at øge medarbejdernes arbejdsglæde og motivation. Lysgården er et pragteksemplar på, hvordan god akustik ikke går på kompromis med godt design, afslutter han