LEDVANCE har vundet en German Innovation Award 2020
LEDVANCE har modtaget den anerkendte tyske innovationspris German Innovation Award i kategori “Excellence in Business to Business - Lighting Solutions” for sit BIOLUX Human Centric Lighting (HCL) System.
German Innovation Award hædrer fremragende innovationsløsninger og LEDVANCE er blandt de vindende virksomheder i år. Ved German Innovation Award (GIA) 2020 vandt det nye BIOLUX HCL-system i kategorien “Excellence in Business to Business – Lighting Solutions” for innovationer, der fremmer industri ved deres originalitet, implementering og effektivitet. BIOLUX HCL-systemet har mennesket i fokus ved design af lys og sikrer et sundt og kreativt arbejdsmiljø.
German Innovation Awards hædrer produkter og løsninger, der primært adskiller sig ved brugerfokus og merværdi sammenlignet med tidligere løsninger i alle industrisektorer. De indsendte produkter evalueres af en jury baseret på kriterierne: innovation, brugerfordele og effektivitet. Vurderingen baseres på aspekter som social, økologisk og økonomisk bæredygtighed samt forbruget af energi og ressourcer. Men faktorer som levetid, omsættelighed, teknisk kvalitet og funktion, væsentlighed og synergier spiller også en afgørende rolle i vurderingen.
LEDVANCE BIOLUX HCL-systemet matcher kriterierne med nem og hurtig installation på den ene side og positive effekter på trivsel og koncentration for brugerne på den anden side. Til løsningen anvendes kurven for Human Centric Lighting, som understøtter den menneskelige biorytme perfekt og som er udviklet af LEDVANCE.
Se mere
Unikt for LEDVANCE BIOLUX HCL-systemet er muligheden for manuelt at justere lyset til forskellige arbejdsforhold med de fem foruddefinerede lysprofiler.
Lysprofilen NATURAL simulerer det naturlige dagsforløb. BOOST og FOCUS forbedrer koncentration og produktivitet, mens CREATE understøtter kreativitet ved workshops og brainstorming - RELAX giver afslappende lys til pauserne.
BIOLUX HCL-systemet er især velegnet til brug på kontorer, hospitaler, lægeklinikker samt i ældreplejen og på plejehjem.
- De stimulerende tilstande for BIOLUX HCL-systemet øger produktiviteten og trivslen i løbet af dagen og forbedrer søvnkvaliteten om natten, forklarer LEDVANCE administrerende direktør Europe-West Dr. Oliver Vogler og fortsætter:
- Vi er derfor meget glade for, at vores bidrag til en bedre arbejdssundhed præmieres med German Innovation Award.
Udover German Innovation Award har LEDVANCE tidligere vundet Red Dot Award i katergorien Product Design 2020 for det fremragende design af BIOLUX HCL Styreenhed.