<img height="1" width="1" style="display:none;" alt="" src="https://dc.ads.linkedin.com/collect/?pid=364418&amp;fmt=gif"> Restaurering af Lindenborg Slot - En rejse ind en svunden tid
Restaurering af Lindenborg Slot - En rejse ind en svunden tid

Restaurering af Lindenborg Slot - En rejse ind en svunden tid


Lindenborg Slot i Nordjylland har stået forholdsvist uberørt i mange århundreder, og det betyder, at godset i dag efter en omfattende restaurering fremstår som en hemmelig tidslomme.

 

Lindenborg Slot er netop åbnet som et yderst eksklusivt tilbud for personer, som ønsker at afholde en sammenkomst i unikke rammer, evt. kombineret med jagt i den omkransende natur. Slottets historie kan føres tilbage til 1367, men det har været i familien Schimmelmanns eje siden 1762, og da lensgrevinde Birthe Marie von Schimmelmann døde i 1999, så skulle der tages en beslutning angående slottets fremtid. Administrerende direktør på Lindenborg Gods A/S Henrik Thorlacius-Ussing udtaler i den forbindelse:

- Lensgrevinden ønskede, at vi skulle bevare Lindenborg så fint som muligt. Vi har haft en vision om at give slottet en anvendelse, der sikrer de væsentlige kulturhistoriske værdier. Samtidig ønsker vi, at gæsterne får en oplevelse af at træde ind i et stort hjem, opleve "privatheden" og toppen af eksklusivitet samt have mulighed for at udnytte de herlige omgivelser, der hører til stedet - alt efter gæsternes individuelle ønsker.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Eksklusivt hideaway
Schimmelmann-familien brugte frem til 1924 kun slottet som jagtbolig, men derefter har det været hjem for hele familien. Der er stort set ikke blevet ændret på inventaret i renoveringen, og derfor føles bygningen som at træde ind i en tidslomme, hvor man mærker historiens vingesus. Gæster på Lindenborg får en oplevelse af at være i et privat hjem - til forskel fra en almindelig hoteloplevelse.


 

 



Tradition kontra fornyelse?
Renoveringssummen på Lindenborg Gods er samlet set i omegnen af 27 mio. kr. hvoraf Realdania bidrager med 10 mio. kr. Og når man skal restaurere historiske, bevaringsværdige bygninger, som løbende er blevet renoveret, så rejser det spørgsmålet hvilken epoke, bygningen skal føres tilbage til. Med en historie, der spænder over flere århundreder, så vil man uundgåeligt skulle vælge mellem at føre bygningen tilbage til forskellige tiders udtryk.

- I et restaureringsprojekt vil man altid befinde sig i et problemfelt, hvor man tage en beslutning ud fra æstetiske og økonomiske hensyn. Vi besluttede eksempelvis at beholde de solide egetræspaneler fra 1920’erne, et valg, som kulturstyrelsen var enig i. Man må indtage en mere eller mindre pragmatisk holdning, og vi har vurderet hvert enkelt rum, hvor grundlæggende, vi vil gå til værks. Derfor anvender vi traditionelle byggematerialer som limfarve og kalk i de rum, hvor det giver mening, og så bruger vi mere moderne byggematerialer andre de steder, fortæller Henrik Thorlacius-Ussing.

En bro mellem fortiden og nutiden
Jens Baumann Arkitekter har været arkitekt på restaureringen af slottet, og i forhold til farvesætning og materialevalg har Lindenborg Gods arbejdet tæt sammen med Flüggers egen arkitekt og farvesætter Anne Christensen, som har benyttet projektet til at få større viden om udfordringerne i forhold til maling på restaureringsprojekter. Udviklingschef Flügger Merete Knudsen har speciale i fredede og bevaringsværdige bygninger, og hun fortæller:

- Når bygninger som Lindenborg skal renoveres, så bliver det komplekst i forhold til materialer, da fredede bygninger ofte består af en kombination af nye og gamle materialer, og derfor vil vi gerne være med til at skabe større sammenhæng mellem traditionelle og moderne materialetyper.

Bevaringsværdige løsninger
Flüggers historie rækker 200 år tilbage i tiden, og man har tidligere haft produkter som linolie, limmaling og kalk i sortimentet, hvor efterspørgslen forsvandt, og man satsede på moderne materialer. Men nu har Flügger bragt de tidligere produkter tilbage igen, samtidig med man arbejder på at skaffe mere viden om renovering af fredede og bevaringsværdige bygninger.

- Vi har talt med mange i Danmark, som er involveret i den her type projekter, eksempelvis Kulturstyrelsen, BYFO og Nationalmuseets bevaringsafdeling, så vi får alle sider af restaureringsproblematikken frem. Mange har bakket op om vores arbejde, så vi får løsninger, der kan støtte op om den igangværende mentalitetsændring, hvor flere foretrækker at reparere gamle bygninger i stedet for at skifte ud med nyt, fortæller Merete Knudsen.

Flügger har i den forbindelse udviklet Archaia-serien, som både tæller traditionelle produkter som linoliemaling, limfarve og kalk til traditionelle behandlinger, samt nye, specialudviklede kompositionsmalinger, der kan bygge bro mellem traditionelle og moderne behandlinger. Den nye produktserie sikrer, at bevaringsværdige og fredede bygninger kan beholde deres oprindelige udseende.

Nyt stilhistorisk farvekort
I forbindelse med at Flüggers bevaringskoncept, har Merete Knudsen været med til at udvikle et stilhistorisk farvekort, hvilket ikke har eksisteret før. Hun fortæller:

- I arbejdet med det stilhistoriske farvekort henvendte jeg mig bl.a. til Nationalmuseets bevaringsafdeling, som arbejder med at lave afdækninger, hvor alle lagene af maling i et rum undersøges. Foreløbig har de lavet otte opstrøg fra fire stilhistoriske perioder, rokoko, klassicisme, historicisme og tidlig modernisme. Med farvekortet ønsker vi bl.a. at udbrede kendskabet til stilhistorisk farvesætning, så man kender de historiske rammer, inden man vælger materiale og farvesætning på sit renoveringsprojekt. Vi ønsker at være rådgivere omkring farver og maling, så valgene bliver taget ud fra faglighed og ikke bare individuel smag.

Farver skaber stemningen
Hvor Lindenborgs gamle sydfløj er fredet, så er nordfløjen det ikke, hvilket åbner op for nye muligheder. Anne Christensen fra Flügger har stået for farvesætningen af rummene, og hun fortæller:

- Jeg ønskede, at farverne understøtter følelsen af, at Lindenborg er et privat hjem – hvor der er en individuel fornemmelse i hvert rum, og den samme farvekombination ikke går igen over det hele. Og da jeg erfarede, at alle værelserne i nordfløjen havde hver deres jagtrelaterede dyrenavn, så var det oplagt at videreføre i farvesætningen. Jeg har haft et tæt samarbejde med Henrik Thorlacius-Ussing omkring hele jagttemaet, hvor vi sammen fandt den rigtige, grønne ande-farve osv.

Markante farver kræver bløde overgange
Overordnet følger farvesætningen af værelserne i nordfløjen den samme tredeling med et tapet eller en iøjnefaldende farve på endevæggen og en hvid lysning omkring vinduer og døre, som bliver bundet sammen af en mellemtone, der laver et blødt lys i rummet. Rent farvemæssigt er badeværelserne integreret med hvert værelse, så udtrykket er afstemt i ét samlet univers.

- De markante farver og tapeter på en enkelt endevæg angiver rummets tema. Hvid omkring lysningerne inviterer lyset ind. Mellemtonen på de tre resterende vægge skaber blødhed, den bygger bro mellem lyset og den karakterfulde dekoration. Et gennemgående træk for hele slottet er, at de individuelt farvesatte værelser brydes op af hvide gange, så man får et forløb, hvor man renses for farveindtryk, inden man træder ind i rummene, siger Anne Christensen og fortsætter:

- På de to store sale har vi været igennem et længere forløb, hvor vi blandt andet opstillede store plader med forskellige farver, som vi kunne flytte rundt og få et indtryk af mulighederne. Resultatet er to stemningsfulde rum, som man ikke bliver trætte af lige med det samme. I dag er det næsten et uimodsagt facit, at hvidmalede vægge er det eneste, der er god smag. Men med smukke, velvalgte farver er det faktisk muligt at skabe ro og eksklusivitet.