Stilhed før stormen: Hvorfor stormsikring bør opprioriteres
Når vejret er godt og solen bager, er det sidste tankerne falder på et rasende stormvejr eller et vildt skybrud med stigende vandmasser til følge. Det betyder, at når uheldet rammer, og bygninger oversvømmes, bliver det en omkostningstung affære, alt imens man kunne have været på forkant med ulykken.
Stormflods- og skybrudssikring er en branche, der i høj grad påvirkes af vejret. Selvom store skybrud og oversvømmelser jævnligt rammer danske byer og påfører skader for millioner, reageres der desværre oftest først efter en ulykke, og handlingsplanerne skubbes til siden, hvis et par varme somre efterfølger ekstreme klimabegivenheder.
Det er en kortsigtet tilgang, og det betyder, at oversvømmelser med års mellemrum kommer som en stor og dyr overraskelse for kommuner og forsikringsselskaber. Det tilkendegiver Jan Foster, der som den første i Danmark oprettede en virksomhed med speciale i sikring af bygninger og områder mod oversvømmelse. Dermed var firmaet Stormflodssikring ApS født.
Han fortæller dog, at man efter skybruddet i hovedstadsområdet i 2011, der kostede forsikringsselskaberne mere end 4,8 milliarder kroner, begyndte at få øjnene op for konsekvenserne af ikke at være på forkant med vandmasserne:
- Vi så, at der kom større fokus på oversvømmelsessikring, og at vores ekspertise pludseligt blev efterspurgt i hele landet, fortæller Jan Foster.
Han er selv tømrer og bygningskonstruktør og så allerede i 2007, at der manglede gode og fleksible løsninger til sikring mod stigende vandmasser:
- Der manglede simpelthen standardkomponenter til ellers relativt simple løsninger. Så derfor valgte jeg at specialisere mig og finde nogle af markedets bedste produkter, oftest ved selv at teste dem, for at sikre de bedste resultater, fortæller Jan Foster og fortsætter:
- Man skal have en teknisk viden for at nå frem til de bedste løsninger. Hvordan bevæger vand sig i undergrunden, og hvordan påvirker det forskellige materialer? Hvis ikke man har den viden, så kan man heller ikke sikre sine kunder ordentligt. Vi er i en branche, hvor der ikke findes halve løsninger. Enten virker det, eller også gør det ikke. Derfor er jeg også stolt af at kunne sige, at vi aldrig har haft vandskader eller erstatningskrav efter at have sikret mod stigende vandmasser.
En udførlig plan
Der er mange udfordringer i forhold til oversvømmelsessikring. Først og fremmest skal der lægges en sikringsstrategi for, i hvilket omfang ønsker man at sikre sig dernæst, hvordan det så bedst kan udføres:
- Man skal først se på om området omkring bygningen skal sikres, dernæst om det er selve bygningen, eller blot enkelte rum. Det kan f.eks. dreje sig om vigtige serverrum, der jo også kan tage skade af rørlæg, siger Jan Foster og fortsætter:
- Der findes mange løsninger og produkter og det er en af grundene til, at vi ikke er gift med en enkel producent. Vores formål er at finde den rigtige løsning til kunden uanset, hvilke producenter vi så skal i dialog med.
- Der er en stor udvikling af produkter, der letter stormflodssikringen. Aquaburg f. eks ligger i en rende hvor den skal bruges, og skal blot rejses op. Der er ingen transport og opbevaring. Ser man på TEMPO-DAM® får man den mest stabile mobildæmning på markedet. Den kan klare bølger uden problemer og selv hvis, der opstår en lækage, vil dæmningen fortsat være stabil i modsætning til de mere gængse watertubes.
Stormfloder opstår hyppigere end hidtil antaget
En analyse fra COWI peger på, at en stormflod fra øst med en vandstand på cirka tre meter forekommer en gang hvert 300. år i gennemsnit og ikke hvert 1.000. år til 7.000 år, som hidtil antaget. COWIs analyse medtager samtlige ekstreme stormflodshændelser for de sidste 1000 år og inddrager således et langt mere omfattende datagrundlag af ekstreme stormfloder end de hidtidige analyser, som typisk kun bygger på målinger for de sidste 20-125 år. I Køge Kommune har man set på undersøgelsen med stor bekymring.
Da Køge den 4. januar blev udsat for stormflod med en målt vandstand på + 1,57 meter var der efter den officielle vandstandsstatistik tale om en 100-års hændelse, mens der efter COWIs nye statistik var tale om cirka en 30 års hændelse. Der er derfor brug for en opprioriteret national Stormflodssikring.
Jan Foster kender udmærket til Cowis analyse og mener at vi i Danmark er dårligt rustet til fremtidens udfordringer:
- Tallene fra COWI repræsenterer en ubelejlig sandhed, og vi er simpelthen nødt til at handle proaktivt i forhold til fremtidens skybrud, eller kan konsekvenserne hurtigt blive uoverskuelige. Så jeg håber at man fremover vil lave en national handlingsplan på dette område, før katastrofen indtræder.