Portrætter

Portræt af Camilla van Deurs: Grønne byrum skaber gode rammer for livet
Camilla van Deurs arbejder som stadsarkitekt i Københavns Kommune med kombinationen af arkitektur, grøn byplanlægning og infrastruktur til at skabe rammerne for en by, som sætter mennesket først.

Portræt af Rikke Frost: Design skal give mening og gøre en forskel
Corona-krisen har orienteret Rikke Frost endnu mere mod det, der er vigtigt her i livet. Og derfor også hvilke opgaver, hun ønsker at arbejde med. Mød den aarhusianske designer til en samtale om designprocessen, om benspænd, legepladser og behovet for mere meningsfuldt, cirkulært design.

Portræt af Uffe Leth og Karsten Gori: Med historien som pejlemærke
Tegnestuen LETH & GORI har fokus på at skabe arkitektur, som holder i mange år. Inspireret af historiske byggeteknikker, arbejder de med solide og autentiske materialer og byggetekniske løsninger med en lang levetid.

Portræt af Stephen Willacy
Stephen Willacy har sluppet tøjlerne i den by han har repræsenteret som stadsarkitekt i næsten ni år. Det er en periode, der ikke er gået ubemærket hen over Aarhus. Forandret for altid med nye infrastrukturer, utallige nybyggerier og hele bydele. Og stadsarkitekten har sat sit markante fingeraftryk på den udvikling. Stephen Willacy gør status og tegner billedet af fremtidens by.

Portræt af Thomas Scheel fra Vilhelm Lauritzen Arkitekter
Spørger man Thomas Scheel, arkitekt og partner i Vilhelm Lauritzen Arkitekter, er samfundet i for høj grad drevet af kommercielle interesser. Han vil gerne slå et slag for solidariteten og fællesskabet, og så anser han det som sin fornemste opgave at skabe god arkitektur for alle – for heri ligger en stor del af menneskers livskvalitet og udfoldelsesmuligheder.

Portræt af Antonino Vultaggio: Fra acceptable til gode løsninger
Antonino Vultaggio blev uddannet som arkitekt i Frankfurt og blev i 2007 designleder hos KSP Jürgen Engel Architects. I 2010 skiftede han tegnestue og blev designleder hos HPP Architekten. I dag er han partner i den 450 mand store tegnestue og er blevet et internationalt navn efter at have stået i spidsen for byggeriet af The Cradle i Düsseldorf, der bliver en milepæl for cirkulært træbyggeri i Tyskland og Europa.

Portræt af Anupama Kundoo: Arkitekten der arbejdede for sin egen skyld
Anupama Kundoo er en indisk arkitekt, som netop nu har lagt navn og værker til udstillingen ”Taking Time” på Louisiana. Hun har markeret sig på den internationale arkitektscene gennem sine projekter i det idealistiske og eksperimentelle byprojekt Auroville. Hendes arbejde centrerer sig omkring et opråb til branchen om, at vi kun kan bygge bedre, hvis vi giver os selv mere tid.

Portræt af designer Sebastian Herkner
Lige så længe designeren Sebastian Herkner kan huske, har kreativitet været en måde for ham at udtrykke sig på, og det har kun taget ham få år at overbevise hele designbranchen om hans skarpe sans for funktion, materialer og detaljer. Han designer bæredygtige møbler med tidløse former til designhuse verden over, og han drømmer om at hans produkter lever videre i generationer.

Portræt af Anton Bak og Joakim Tolf Vulpius
Anton Bak og Joakim Tolf Vulpius driver Vermland Snedkeri & Tegnestue, hvor de arbejder med kombinationen af elegante detaljer og rå materialer. Tilgangen til produktdesign, interiør og arkitektur er eksperimenterende og samtidig rodfæstet i den klassiske, danske håndværksmæssige tradition.

Portræt af Louise Sigvardt og Marcus Hannibal fra Bunn Studio
Bunn Studio laver indretninger og designløsninger for kunder, som gerne vil have et helstøbt koncept. Designduoen, som også danner parløb privat, består af Louise Sigvardt og Marcus Hannibal, som indtil for et år siden boede og arbejdede i New York. Med en international tilgang til indretning og design kalder de sig selv atypiske, da de vil væk fra det minimalistiske og strømlinede skandinaviske design.

Portræt af Jacob Kamp og Trine Trydeman fra 1:1 Landskab
Der er ikke nogen skabelon for god landskabsarkitektur. Forsøger man at lave standardiserede løsninger, bliver det ikke noget særligt for nogen. I stedet skal man forene det pragmatiske med det poetiske, det langtidsholdbare med det iøjnefaldende – og designe by- og uderum med hierarkiske og kontrastfyldte lag, som mange forskellige mennesker føler sig hjemme i og bruger. Det er den vision, der ligger til grund for tegnestuen 1:1 Landskab, der er opbygget af Jacob Kamp og Trine Trydeman.

Portræt af møbelsnedker Gert Kjeldtoft: Hjerteblod og værkførerdesign
Enkelt, rent design forvandlet til funktionelle møbler. Gert Kjeldtofts navn klinger bekendt og vellidt i branchen, og vejen dertil blev ikke udstukket af gennemtænkte brandingstrategier. Mere af en basal kærlighed til faget, lysten til udfordringer og god dialog. Og én ambition går fortsat igennem alt.

Portræt af Morten Weeke Borup: Det grønnes værdi
Hvor stærkt står landskabsarkitekterne i dagens og fremtidens byggeri? Spørger man Morten Weeke Borup, kreativ direktør og partner i GHB Landskabsarkitekter, har klimasikringen betydet meget da landskabsarkitekternes viden og erfaring sættes mere i spil. Men trods dette kæmper landskabsarkitekterne i dag de samme grundlæggende kampe, som de gjorde for 25 år siden.

Portræt af Rasmus Hjortshøj: Kurateret natur og urbant hinterland
Rasmus Hjortshøj er kendt for sine stramt komponerede og farvemæssigt nedtonede arkitekturfotos, og både i sit virke som arkitekt og som fotograf udforsker han de omskiftelige grænseflader mellem by og natur – og gennemgående fællestræk for disse hybridlandskaber.

Portræt af Anders Tyrrestrup, AART architects: Effekten af arkitektur
Tankesættet har været det samme siden begyndelsen: Det handler om at redefinere arkitekturen. Intet mindre. Anders Tyrrestrup og AART architects ønsker ikke at bygge luftkasteller, men arkitektur, der kan flytte noget for mennesker og skabe dokumenterbar effekt.