Et stykke Danmarkshistorie genopstår

 

I 2007 blev det besluttet, at Mothsgården museum i Søllerød skulle renoveres fra bunden. Bygningen var med sine over 300 år i en sørgelig stand og udfordringen lå særligt i at finde balancen imellem en nødvendig fornyelse og en ønskværdig bevarelse.

 

Tekst af Alexander Tengbjerg

 

I 1700 tallet var København en ildelugtende by, hvor skidt og møg bogstaveligt talt flød i gaderne. Overklassen søgte derfor ud på landet til den friske luft og grønne natur. Sådan et tilflugtssted var Mothsgården, der tilhørte en af landets mægtigste mænd Matthias Moth.

 

Udover at være indenrigsminister og modstander af hekseafbrændinger, så skrev han også Danmarks første ordbog på sit fine landsted. Mothsgården er derfor en bygning med en helt særlig Danmarkshistorisk betydning, og der er god grund til at den i dag er fredet.

 

Læs mere om Renoveringsprojekter

 

Erfaringen som nøglen til succes

I 1969, efter mange skiftende ejere blev gården købt af det daværende Søllerød Kommune der indrettede det til et museum. Men i 2007 blev Rudersdal Kommune opmærksom på, at bygningen var i fremadskridende forfald.

 

Man kontaktede derfor arkitekten Flemming Aalund, der står bag Tegnestuen Raadvad arkitekter MAA, på grund af hans store erfaring med netop restaurering og bygningshistoriske projekter. Efter mange overvejelser om den mest hensigtsmæssige fremtidige anvendelse og indretning blev restaureringen gennemført fra 2014 til 2015.

 

- Udfordringen med projektet var at bevare bygningens sjæl og historie, og samtidigt skabe en moderne museumsinstitution. Derfor krævede det en række bygningshistoriske undersøgelser, inden vi overhovedet kunne gå i gang med hovedprojektet, udtaler arkitekten bag restaureringen, Flemming Aalund.

 

Gårdens mange forskellige ejere havde igennem mere end 300 år sat hver deres tydelige spor på bygningen, hvilket gjorde opgaven meget interessant, som Flemming Aalund fortæller:

 

- Bygningen er oprindeligt opført i 1600-tallet som en bindingsværkskonstruktion på syldsten og med stråtag, men senere blev det ændret til murede ydermure og tegltag. Især var jeg optaget af, hvordan vi kunne bevare de mange kulturhistorisk værdifulde bygningsdele, der stammer fra forskellige stilperioder.

 

Derfor blev der blandt andet udarbejdet en registrering af alle dørene, da der var barokdøre fra starten af 1700 tallet og Empire døre fra starten af 1800 tallet.

 

Læs mere om Offentlige byggeprojekter

 

 

En gammel gård i nye klæder

Men samtidigt med at man forsøgte at være tro mod bygningens historie, skulle man overholde en række krav til en moderne museumsinstitution. Det indebar både et nyt handicaptoilet og diverse sikkerhedsinstallationer. Alt dette er placeret og installeret, så det ikke forstyrrer de små charmerende rum.

 

Desuden placerede man moderne el og rørinstallationer i en kanal under gulvet, så de er skjult for museets gæster, og ikke fjerner fokus fra de fine historiske rammer man befinder sig i.

 

De flotte trægulve, hvidkalkede vægge og loftets kulørte farver, der er inspireret af de oprindelige barokfarver, lader ikke nogen tvivl om, hvordan der har været fokus på detaljerne under restaureringen.

 

Et frugtbart samarbejde

En restaurering af et stykke unikt Danmarkshistorie kræver nænsomhed og stor ekspertise. Derfor insisterede Flemming Aalund på, at håndværkerne skulle være de samme fra start til slut på projektet.

 

Dialogen med N.A.Nielsen og Søn, tømremestre A/S og alle de involverede underentreprenører, samt Eduard Troelsgård, Rådgivende Ingeniører A/S gav et fantastisk slutresultat.

 

Fakta

Flemming Aalund har med Tegnestuen Raadvad blandt andet specialiseret sig i restaurering og istandsættelse af fredede bygninger. Flemming Aalund har løst opgaver for Kulturstyrelsen, Verdensbanken og UNESCO mange steder i verden.

 

Tegnestuen Raadvad er nu engageret som konsulent for Nationalmuseet i forbindelse med restaurering af bygninger i den tidligere danske handelskoloni (1755-1845) i Serampore tæt på Kolkata i Indien.