<img height="1" width="1" style="display:none;" alt="" src="https://dc.ads.linkedin.com/collect/?pid=364418&amp;fmt=gif"> Vi kan arbejde overalt – men vi har stadig behov for interaktion
Vi kan arbejde overalt – men vi har stadig behov for interaktion

Kinnarps´ nye adm. direktør Jeanette Qvarnstrøm.

Vi kan arbejde overalt – men vi har stadig behov for interaktion

INDRETNING OG DESIGN

Pandemien har kastet virksomheders kontormiljøer ud i en turbulent brydningstid, hvor meget lidt bliver som før. Vi ved nu, at vi kan arbejde overalt – men vi har fortsat behov for interaktion, siger den ny adm. direktør hos Kinnarps, Jeanette Qvarnstrøm.

- Vi har efterhånden længe talt om fremtidens kontor som noget, der nærmest til stadighed lå et par år eller tre fremme foran os. Denne luftige tidsmargin har coronakrisen på blot et år nu definitivt punkteret - for fremtidens kontor er jo brændende aktuelt lige her og NU! Virksomheder over hele verden fokuserer netop nu på, hvordan de nye tiders nye arbejdsgange vil komme til at vende op og ned på samt forandre deres kontordesigns og indretninger, siger Jeanette Qvarnstrøm, nyudnævnt adm. direktør hos Kinnarps DK.

 

Hun har i de seneste 23 år udfyldt en række ledende salgs- og markedsfunktioner, men har netop overtaget øverste ansvar for den danske afdeling af en af Europas største leverandører af bæredygtige kontormøbler og ergonomiske arbejdspladsløsninger. Længe før forårets første corona-genåbninger kunne Kinnarps mærke virksomheders interesse for at spore ind på den nye virkelighed: Hvordan skal vi arbejde i fremtiden? Og hvordan kan vi designe en attraktiv og produktiv arbejdsplads, der løbende kan møde de nye krav, behov og forventninger?

 

 

Nye workflows

- Det seneste år har lært os, at vi godt kan arbejde på andre måder, være produktive og motiverede for at præstere fra vores køkken-alrum og hjemmekontorer, hvor vi har udviklet nye arbejdsvaner, styrker, men også nye forventninger. Vi har vænnet os til, at vores privatliv og arbejdsliv flyder sammen i vores hverdag. Vi selv og vores arbejdsgivere ved nu, at vi er i stand til at arbejde alle steder, siger adm. direktør Jeanette Qvarnstrøm.

 

- Pandemien har forandret de ansattes arbejdsmønstre, workflows, for altid, men vi mærker også, hvordan vi hver især nu som før har stort behov for interaktion. Virksomhederne kan ikke bare opdatere deres gamle kontorrum, men er nødt til at designe nye fleksible arbejdsmiljøer, der kan fungere hos medarbejderne individuelt og i teams, tilføjer Jeanette Qvarnstrøm. Brand og kultur Mange firmaer har været forudseende og brugt corona-nedlukningen til at gentænke nye kontordesigns og miljøer, der kan møde de nye tider og matche de aktuelle ændringer i deres medarbejderes workflows.

 

- Den nye kontorarbejdsplads efter pandemien skal være et sted, hvor virksomheder kan genspejle deres brand og kultur. Fællesskabet og kulturen på arbejdspladsen er de vigtigste aspekter ved kontoret, som ikke kan genskabes derhjemme. Det er vigtigt, at virksomheder planlægger og indretter deres nye kontorrum, miljøer og zoner, så de nemt lader sig skalere op og ned efter skiftende behov. Denne øgede fleksibilitet og valgfrihed kan desuden bidrage til at fastholde og tiltrække dygtige medarbejdere, siger Kinnarps adm. direktør.

 

- Hos Kinnarps oplever vi de fleste firmaer som yderst omstillingsparate, fleksible og lydhøre over for vores rådgivning og eksperthjælp, når vi forelægger dem de mange rigtig spændende muligheder for fleksibel og skræddersyet indretning.

 

 

Designværktøjer

Under corona-nedlukningen har Kinnarps designet og indrettet etstort antal hjemmearbejdspladser med ergonomiske kontormøbler for både private og offentlige virksomheders ansatte.

 

- Vi er rigtig godt forberedte til det omstillingsboom, der venter os nu efter coronaen, fordi vi råder over en bred palet af stærke, nyttige designværktøjer som vores white paper ´Redefinering af arbejdspladsen´ og Next Office - vores arbejdspladsanalyse, der i årenes løb har hjulpet vores kunder med værdiskabende ændringer i deres fysiske miljø. Analysen er højaktuel, fordi den er baseret på den unikke organisation og afdækker dens behov både i dag og i fremtiden, understreger adm. direktør Jeanette Qvarnstrøm.

 

- Selv om mange er blevet glade for og gode til at arbejde hjemme, viser nye undersøgelser, at vi i det lange løb ikke kan undvære arbejdspladsens sociale kontakter og inspirerende interaktioner i vores arbejdsliv. Derfor er det så væsentlig, at virksomheder straks går i gang med at tilpasse sig de nye tider, for fremtidens kontor - det er jo lige her og NU ...!

 

 

Anbefalede artikler