Verdens enkleste indeklimaløsning

Ventilationsvinduet muliggør, at hele bygningens behov for ventilation, varme og varmt vand nu kan dækkes i et system.

 

Ventilationsvinduet leverer den frisk forvarmede luft og en højeffektiv luft/vand varmepumpe trækker energien ud af varmen og fugten i udsugningsluften. For at kunne dække varmebehovet i huset kan afkastluften være helt ned til -15 grader C. Den luftmængde som varmepumpen skal bruge til at producere varme og varmt vand kommer forvarmet ind i huset via Ventilationsvinduerne og forbedrer herved varmepumpens effektivitet. Det eneste pladsbehov er et designvindende 60 x 60 cm teknikskab i bryggerset.

 

Udnyttelse af solens ressourcer

Solens energi opvarmer mellemrummet mellem udvendig rude og indvendig rude. På den måde opvarmes også husets ventilationsluft, som passerer fra bunden af vinduet og op gennem de automatisk regulerende ventiler som sidder i overkarmen.

 

Genanvendelse af varmetab

Der vil altid være et varmetab ud gennem ruden og da Ventilationsvinduet består af en dobbeltkonstruktion med ventilation mellem ruderne, opsamles det meste af varmetabet og ledes med ind i huset igen.

Læs mere om Ventilation og Indeklima


 

Kun få rørføringer

Montage af ventilationsrør er begrænset til køkken, bryggers, badeværelser og toiletrum. Alle øvrige opholdsrum tilføres frisk forvarmet luft gennem Ventilationsvinduernes øverste karm. Dermed sikres god komfort.

 

Opfylder gældende krav

Både udsugsvarmepumpen og Ventilationsvinduet kan opfylde gældende krav til luftskifte og energiramme iht. gældende bygningsreglement BR15 og det kommende BR20.

 

Design muligheder

Ventilationsvinduet kan leveres i næsten alle arkitektoniske udformninger og både i træ-vinduer og i træ/alu.

 

Beregningsprogram

Ålborg universitet og Fraunhofer Instituttet i Tyskland har dokumenteret Ventilationsvinduets energitekniske egenskaber og derudfra fremstillet et beregningsprogram, som beregner både varmebesparelsen og den selvkølende egenskab.

 

Referencer

Ventilationsvinduets indeklimakoncept vælges, hvor der er fokus på godt indeklima baseret på frisk luft, lavt energiforbrug og bæredygtighed. Konceptet er anvendt i en del nye boliger over hele landet.