Femstjernet hotel med specialdesignede møbler fra Brunner

Efter en renovering og udvidelse er The Öschberghof i Tyskland nu et moderne fem-stjernet hotel. Indvendigt er det sydtyske hotel en æstetisk attraktion takket være smukke møbler fra Brunner.

 

Tekst af Alexander Tengbjerg

 

Öschberghof’s ledelse, med hotelbestyrer Alexander Eisenbrey i spidsen, besluttede tilbage i 2012 at renovere, udvide og indrette hotellet. I foråret 2019 genåbnede hotellet efter seks års hårdt arbejde. Det tidligere firestjernede hotel i Sydtyskland var nu blevet lanceret på ny som et femstjernet hotel takket være et tæt samarbejde med tegnestuen Allmann Sattler Wappner Architekten.

 

Det idylliske resort ved Schwarzwald, der omgives af en golfbane, blev udvidet med hele 73 værelser, og spaområdet er i dag på 5.000 kvm. En ny gourmet restaurant og en stor udvidelse af golfbanen og dens faciliteter var også en del af det store renoveringsarbejde.

 

 

 

Samspil mellem indretning og natur

Udefra har The Öschberghof bevaret meget af sit karakterfulde udtryk, men indretningsdesignere fra JOI-Design gav et stort ansigtsløft til indretningen. Med solide egetræsgulve og naturlige tæpper i dæmpede farver, tog de elementer fra de nærværende naturskønne omgivelser, der ses gennem hotellets store glaspartier. Dermed blev der skabt en harmonisk dialog mellem et moderne stilistisk look og naturen.

 

Forskellige møbler fra Brunner nogle specialdesignede støtter indretningskonceptet, hvad end man befinder sig i biblioteket, restauranten eller loungen. Kombinationen af farver og forskellige materialer som læder og stof skaber spændende kontraster og små unikke miljøer.

 

Særligt de polstrede lænestole fina club, bidrager til en elegant og hyggelig atmosfære. De er komfortable, men stadig lette og stilrene. Restauranten er indrettet med tone-i-tone polstrede lænestole, hvor en blanding af læder og velour, skaber nogle behagelige og appetitlige middagsstole. De er ideelle til en travl restaurant, fordi de både er komfortable og slidstærke takket være læderets høje kvalitet.

 

Møbler fra en lang række af Brunners designlinjer ses også i loungen, spaen, værelserne og det 1.000 kvm store konferencecenter. Fra crona-kollektionens polstrede lænestole og de sammenfoldelige pivotcaféborde til førsteklasses stabelbare konferencestole med ekstra tyk polstring.


Kontaktinformation