<img height="1" width="1" style="display:none;" alt="" src="https://dc.ads.linkedin.com/collect/?pid=364418&amp;fmt=gif">
A_Lounge_9741_lift_7890

Prisvindende møbelserie skabt af designduoen Jehs+Laub

The A-Collection fra Brunner er takket være sit underspillede design, mange features og modulære fleksibilitet, blevet et internationalt hit. Bag den populære og prisvindende designserie står duoen Jehs+Laub.

 

“Red Dot Award: Best of the Best”, “Best of NeoCon”, guld ved DDC “Gute Gestaltung” (Good Design Contest) og en “HiP Award”… Dette er blot nogle af de priser som the A-Collection fra Brunner har modtaget gennem tidens løb. Og det er ikke alene dommerne bag awardceremonierne der er begejstrede: Forbrugere, designere og arkitekter fra hele verden har også taget designkollektionen fra Brunner til sig. Serien er nemlig designet til at kunne tilpasses en lang række krav og funktioner. Det gode design er derfor mere end blot visuelt prangende.

 

- A-stolen startede som et enkelt produkt, men blev til sidst et helt modulært system, der passer ind i alle arkitektoniske miljøer, fortæller Markus Jehs om udviklingen af The A-Collection.

 

- Det er en serie som er enormt praktisk, samtidigt med at der er rum til bekvem elegance. Her har Brunner været en god samarbejdspartner, der aldrig er gået på kompromis med kvalitet og komfort. For det er i sidste ende disse to parametre, der afgør denne series succes. Især komfort er det ultimativt vigtigste, når det kommer til møbeldesign. Tænker man ikke i disse baner, bør man slet ikke tænke i møbler. Men denne serie er skræddersyet til den menneskelige krop, uddyber Markus Jehs.

 

I dag indeholder serien slanke stabelbare stole, pulte, modulære bænke- og loungesystemer og en ekstra bred lænestol.

 

A_Chair_9704_A_Pult_9754_1600

 

Læs også: Portræt af duoen Jehs+Laub: Funktion er i sig selv et æstetisk element

 

A-Chair: Et es i flokken

Navnet afslører det. A-Chair er en stol der kan stå alene eller samles i rækker, så den smelter sammen til en entitet, takket være det diskrete udseende. Det ser næsten ud som om, at rækken af stole er blevet støbt i et stykke.

 

De slanke ben, der har givet den øgenavnet A-Silhouette går nærmest i et med rammen. Denne stol er designet til at give plads til sine omgivelser. Stolen rummer dog stadig mange kreative muligheder ved det tilgængelige materialevalg, som inkluderer plastik, aluminium og træ, hvor forskellige farver og polstringer i læder og stof, kan hjælpe stolen med at tilpasse sig alle omgivelser.

 

Sid ved The A-Table

Uanset dets størrelse eller form, vil The A-Table altid se let og elegant ud takket være en tynd of raffineret bordplade. Ved første øjekast kunne man tro at det blot var et simpelt bord, men med integreret kabelføring kan det bruges i mange professionelle sammenhænge og egner sig både til kontorer, messer og private hjem. Ligesom A-Chair kan både materialer og farver kombineres for at skabe et personligt og unikt bord.

 

Siddepladser uden grænser

The A-bench er nøglen til nye højder for designfrihed. Det modulære loungesystem er opdelt i otte komponenter, hvor komfort følger med uanset hvilke kombinationer af de syv sædeelementer man vælger. Form, størrelse og udtryk er op til den enkelte kunde, men fælles er, at systemet foruden sin fleksibilitet og komfort, også er holdbart og let at rengøre. Dermed er det ideelt til både travle kontorer, universiteter og endda hospitaler.

 

A_Bench_Konfiguration_ ATable_9770_A_Chair_9702A

 

Læs også: Femstjernet hotel med specialdesignede møbler fra Brunner

 

En kollektion til alle lejligheder

The A-Collection rummer også en komfortabel lænestol, der er skræddersyet til alle former for loungeområder. Med A-Lectern kan man nu også få en talepult, der formår at stå skarpt i rummet samtidig med at den overlader opmærksomheden til forelæseren. Den er også udstyret med små detaljer, der kommer forelæseren til gode, såsom opbevaringsplads til dokumenter og den bærbare computer, stikkontakt og meget mere.

 

 

Kontaktinformation