<img height="1" width="1" style="display:none;" alt="" src="https://dc.ads.linkedin.com/collect/?pid=364418&amp;fmt=gif">
BagsværdObsservationshjem2

Byg videre med CLT

CLT er træ som under væksten har optaget CO2 og stadig lagrer dette. Derfor er CLT blevet populært, da det hjælper med at nedsætte byggeriets CO2-aftryk. Og mulighederne er ifølge CLT Denmark langt fra udtømte i Danmark

 

Det begyndte med småhuse, men i dag er CLT et populært materiale i stort set alle dele af byggeriet. Det er et plus for arkitekter og bygherrer med et godt klimaregnskab, men det lette og håndterbare materiale vinder også tilhængere, når byggeprocessen skal evalueres.

 

- Vi er involveret i alt slags byggeri til stort set alle formål. Meget af det er nybyggeri, men vi er også meget stolte af vores resultater, når det handler om ombygninger af ældre og historiske bygninger, fortæller Per Thomas Dahl, der er direktør for CLT Denmark.

 

Blandt de projekter, der har handlet om at transformere historiske bygninger, fremhæver Per Thomas Dahl Nyborg Slot, Aggersvold Gods og Kuglegården på Holmen.

 

CLT giver nye mulgheder

Alt kan således lade sig gøre med CLT. På det skæve og godt satte 800 år gamle Nyborg Slot kunne scanninger af byggeriet omsættes til millimeterpræcise etagedæk, der på grund af den lave vægt var nemt at arbejde med.

 

IMG_2880

 

På Aggersvold Gods blev den historiske ridesal bevaret, men i ridesalen byggede man med lette kraner  hotelværelser i CLT. Udefra stort set det samme, men under det oprindelige tag et moderne værelseskompleks.

 

Rendering atrium

 

- Pointen er, at CLT er meget lettere end stål og beton, og det giver mulighed for at bygge videre på eksisterende byggeri. Vi kender eksempler fra udlandet, hvor der oven på højeetagebygninger i beton tilføjes adkillige etager i CLT.

 

IMG_5346

 

- Noget mere ambitiøst end vi endnu har set i Danmark, men potetialet er også her. I mindre målestok har vi vist det med Kuglegården på Holmen , hvor de gamle militære bygninger fik tilføjet etager i CLT ovenpå det eksisterende byggeri, fortæller Per Thomas Dahl

 

Kuglegården

 

Potentialet er stort

Den grønne omstilling i byggeriet handler altså ikke kun om valg af materialer med et lavt klimaaftryk. Der er maksimal fokus på bevaring af eksisterende byggeri, og for CLT Denmark mærker man her interessen eksempelvis fortætninger og andre transformationer af eksisterende bygninger, der grundlægende handler om at bygge videre og undgå nedrivninger.

 

- Jeg fornemmer, at vi kun har set begyndelsen i forhold til at udnytte de egenskaber, som CLT har i denne sammenhæng. Det er lettere og kan altså skydes ind i ombygninger og kan på grund af vægten bruges som konstruktionsmateriale, når der er behov for at bygge ovenpå, videre og erstatte eksisterende konstruktionsmaterialer, siger Per Thomas Dahl og tilføjer:

 

- CLT er faktisk det ideelle materiale at ty til, når det handlet om renovering og transformation. Vi er kun lige begyndt, og vi fornemmer at bygherrer og arkitekter er ved at være der.

Kontaktinformation

  • CLT Denmark A/S
  • Meterbuen 3, 2740, Skovlunde
  • Tlf: 61 95 33 54
  • Web: https://clt-denmark.dk/
  • Email : info@clt-denmark.dk