<img height="1" width="1" style="display:none;" alt="" src="https://dc.ads.linkedin.com/collect/?pid=364418&amp;fmt=gif">
IMG_6956

Et landmark for klimavenligt byggeri

 

 

Stadsarkitekt Camilla van Deurs klippede snoren ved ferniseringen af Anna Maria Indrios fyrtårn, Tower of Wind. Tårnet, der står i det klimavenlige materiale CLT, vil lyse op på Ofelia Plads hele sommeren frem til oktober.

 

Det var en stor dag for CLT Denmark, der er i fuld gang med at introducere CLT som klimavenligt byggemateriale.  På en af byens mest populære sommermødesteder, nemlig Ofelia Plads ved Skuespilhuset, står nu et landmark for sommerens store arkitekturtræf i København. Et landmark i CLT, som repræsenterer en moderne fortolkning af verdens ældste vejrobservationsbygning Horologium i det antikke Athen.

 

IMG_6954

 

Stadsarkitekt Camilla van Deurs taler om klimavenligt byggeri ved ferniseringen af Tower of Wind. Byggeriet i CLT vil sommeren igennem vil kunne ses på Ofelia Plads. Foto CLT Denmark

 

 

 

Nyfortolkningen er da også abteret af Danmarks Meterologiske Institut som sommeren igennem måler på vind og vej netop her.

 

Ved et arrangement søndag blev der klippet snor for Tower of Wind i sommerligt og blæsende vejr. Med hjælp af  arkitekt Anna Maria Indrio klippede stadsarkitekt Camilla van Deurs snoren ved den velbesøgte fernisering.

 

Tower of Wind fik her et par kloge ord med på vejen af stadsarkitekten, der fremhævede det klimavenlige CLT og hendes ambitioner om at fremme klimavenligt byggeri og bæredygtig udvikling i det København, som hun har det arkitektoniske og bygningsmæssige ansvar for.

 

352813624_928284768282972_978575116009352807_nfull

 

Fyrtårnet – Tower of Wind på Ofelia Plads er nu klar til at modtage arkitekter og københavnere bredt og turister sommeren i gennem. Foto UIA

 

 

 

Klimaventigt CLT

Også direktør Per Thomas Dahl fra CLT Denmark fremhævede de klimamæssige egenskaber ved træ og dermed nødvendigheden af, at der holdes fokus på byggematerialer med et godt CO2-regnskab, men også materialer, som er fornybare og ikke tærer på jordens ressourcer.

 

- Arkitekter og bygherrer har fået øje på træets klimavenlige egenskaber. Træ optager og lagrer CO2, og træ er uforgængeligt og ikke en ressource, der slipper op, så længe vi planter skove, der kan optage CO2 under sin vækst, sagde Per Thomas Dahl og pointerede:

 

- Vi skal fremme anvendelse af træ, fordi de tunge konstruktionsmaterialer ikke i sig selv vil kunne levere den ønskede CO2-reduktion. Derfor har vi også valgt at engagere os i flere projekter omkring verdenskongressen for arkitekter for at få lov til at vise CLT frem i et år, hvor København tilmed er international arkitekturhovedstad.

 

Den moderne version af Horologium, The Tower of Wind, er et slankt, enkelt og klimavenligt byggeri, som består af et ottekantet rum, let skrånende mod toppen. Det er cirka 4,5 meter i diameter og ved at vippe de otte meter lange paneler formet i ét stykke, samler blikket sig i toppen med udsyn til himlen.

 

Og som prikken over i’et har kunstneren Simone Aaberg Kærn udsmykket tårnet indvendigt og udvendigt med forgyldte vejrkorts-temaer.

 

Tårnet vil efter planen stå frem til oktober, hvorefter det vil blive genanvendt som sommerhus eller lignende. Tower of Wind er til salg.

 

Kontakt

Direktør Per Thomas Dahl, CLT Denmark, på telefon 45 61953354 eller på mail ptd@clt-denmark.dk

Pressekontakt Mogens Hjelm, Hjelm/PR, på telefon 45 40299232 eller på mail moh@hjelmpr.com

 

Kontaktinformation

  • CLT Denmark A/S
  • Meterbuen 3, 2740, Skovlunde
  • Tlf: 61 95 33 54
  • Web: https://clt-denmark.dk/
  • Email : info@clt-denmark.dk